Der er lagt op til masser af aktiviteter og samvær, når vi i august tager til den kanariske ø, Fuerteventura, og bor på Playitas Resort. Udover at være aktive skal vi være sammen og nyde fællesskabet. Så det betyder ikke noget, om du kender nogen på forhånd eller ej – det kommer du helt sikkert til!
På denne ferie er der mulighed for at give den gas med næsten alt slags sport på et af Europas største sports- og træningshoteller. Her findes aktiviteter, der passer til alle niveauer og interesser, og efter en masse aktiviteter er der mulighed for at slappe af i et stort pool-område. Du kan også begynde ved poolen eller vandre eller cykle en tur på øen, som byder på mange spændende udflugtsmål, hvis ikke du er så meget til de klassiske sportsaktiviteter.
Rejsen er åben for alle og vores to rejseledere står klar til at give alle en fantastisk oplevelse!
Rejselederne Johannes Medom og Jens Medom er far og søn og deler en stor passion for sport, at være aktive men også at dele gode oplevelse udenfor banen.
De står derfor klar til at lave sports aktiviteter, udflugter på øen og andet aktivt i løbet af dagen, og om aftenen at samles til hygge og lovsang og muligheden for at dele liv og tro.
Nogle aftener samles vi alle sammen, og andre aftener deler vi os op i de unge og de knap så unge – og her er det helt op til dig, hvor du har lyst til at være med.
Men én ting er sikkert – alle er velkomne på denne rejse ligegyldig alder. Der er også et fællesskab til dig!
Der er mulighed for at flyve både fra Kastrup og Billund til Fuerteventura.
De forventede flytider er fra Kastrup:
Udrejse d. 5. august kl. 7.00 – 11.10
Hjemrejse d. 12. august kl. 12.00 – 18.00
De forventede flytider er fra Billund:
Udrejse d. 5. august kl. 7.00 – 10.55
Hjemrejse d. 12. august kl. 11.50 – 17.35
Med forbehold for ændringer.
Dagsprogram
Der er ikke lagt et fast program for de enkelte dage, men der vil være en struktur for dagene, som er, at kl. 8 begynder dagen med frivillig fælles opvarmning på Plaza Rambla, og efterfølgende mødes vi til andagt og planlægning af dagens fælles aktiviteter.
I løbet af dagstimerne er programmet frit. Du kan planlægge din egen træning, eller du kan deltage i de fælles aktiviteter, vi planlægger fra dag til dag, eller deltage i nogle af alle de hold, der tilbydes.
Området udenfor Playitas Resort byder også på mange muligheder, så en fælles udflugt eller to er også en mulighed.
Kl. 20 samles vi igen til en opsamling på dagen med mulighed for at dele oplevelser og historier. Nogle aftener vil vi lovsynge sammen og dele vidnesbyrd og andre aftener vil vi hygge på anden vis.
Aftensamlingerne vil nogle aftener være for alle, og andre aftener vil vi dele os op i de unge et sted og de knap så unge et andet sted.
Indkvartering
Der er to muligheder for overnatning.
Du kan vælge det 2-stjernede Playitas Annexe eller det 4-stjernede Playitas Aparthotel.
Playitas Annexe
Playitas Annexe er rummelige 3-værelses lejligheder med ca. 400-1000 meter til selve Playitas Resort.
Lejlighederne er enkle, men rigtig fine og der er en behagelig og god seng at sove i, et kombineret opholdsrum og minikøkken med spiseplads. Køkkenet har alt, du skal bruge til madlavningen: kogeplader, mikroovn, køleskab med lille fryser, elkedel samt køkkenudstyr.
Der er gratis WI-FI og rengøring 5 gange om ugen.
Du kan vælge at bo på enkeltværelse, dobbeltværelse eller 4-sengsværelse.
4-sengsværelset er indrettet med 2 køjesenge.
Tilmelding – Playitas Annexe
Du kan tilmelde dig som enkeltperson eller som en gruppe.
Ved tilmeldingen klikker du af i enkelt- eller dobbeltværelse (I dobbeltværelset kan sengene flyttes fra hinanden). Hvis du ønsker 4-sengsværelse skal du skrive det under ‘Særlige bemærkninger’ i tilmeldingsformularen.
Er I en gruppe, som ønsker at bo sammen, kan I skrive det under ’Særlige bemærkninger’, når I tilmelder
jer hver for sig. Hvis I fx er 4 personer, der vil bo på køjeværelse sammen, er I garanteret prisen pr. person for et 4-sengsværelse.
Tilmelder du dig som enkelt person, sætter vi dig sammen med personer af samme køn.
Vi kan dog først bekræfte den endelige pris, når vi har fyldt det pågældende værelse op.
Playitas Aparthotel
På Playitas Aparthotel bor du tæt på et stort pool-område og kun et stenkast fra stranden. Lejlighederne er flotte 1-værelses lejligheder, hvor soveværelsesdelen og opholdsrummet er opdelt af nogle trappetrin. Der er en dobbeltseng eller to enkeltsenge og mulighed for ekstra opredning i enkeltsenge/sovesofa. Der er desuden minikøkken med kogeplader, køleskab, mikroovn, kaffemaskine, el-kedel og enkelt køkkenudstyr. Lejligheden har også TV med internationale kanaler, gratis wifi, aircondition (centralstyret) og deponering. Der er balkon eller terrasse, nogle med havudsigt.
Lejlighederne er ca. 36 kvm. Og der kan bo 1-4 personer, heraf 1 barn under 12 år.
Forplejning
Du kan vælge at lave maden selv i lejlighedernes køkken. Der er supermarked på Playitas og der er også en købmand i den nærmeste by ca. 800 m. væk og et stort supermarked i Gran Tarajal – ca. 5 km. væk.
Du kan også købe enkelte måltider på resortet, hvor der er et bredt udvalg af restauranter, eller du kan tilkøbe pension. Ved tilkøb af pension indtages alle måltider på buffetrestauranterne på Playitas Hotel eller Playitas Aparthotel.
Skal pension tilkøbes hjemmefra skal alle i lejligheden købe samme pension. Hvis det ikke er muligt, kan pensionen købes og betales på Playitas Resort.
Priser for forplejning er (med forbehold for prisstigning, hvis de købes på Playitas Resort):
Morgenmad: 700 kr.
Halvpension: 1.610 kr.
Helpension: 2.415 kr.
Tider for buffetrestauranterne er:
Morgenmad: kl. 07.30-10.30
Frokost: kl. 13.00-15.00
Middag: kl. 18.30-21.00.
Playitas Resort
Der er uendelige træningsmuligheder på Playitas Resort, som består af næsten en million kvadratmeter.
Her finder du De Kanariske Øers største fitnesscenter og et stort cykelcenter. Der er også en indendørs hal til f.eks. badminton, håndbold, fodbold eller basket. Der er golf-, tennis-, paddel- og løbebaner, en klatrevæg og mulighed for at surfe og tilbud om masser af holdtræning. Ja
mulighederne er næsten uendelige!
Vi gør dog opmærksom på, at mens nogle af aktiviteterne er inkl. i prisen, skal der betales for andre
og for leje af udstyr. Du kan læse mere om alle aktiviteter samt, hvad der indgår, og hvad der er mod
betaling under ‘Aktiviteter’.
Resortet byder også på 5 pools fordelt over hele området, hvoraf flere af dem er opvarmet. Du kan også bade ved standen, hvor sandet er mørkt og finkornet. Så der er også gode muligheder for afslapning.
I hjertet af komplekset ligger Plaza Rambla, et torv med en tøjbutik med sportstøj, restauranter, minimarkeder, sportsbooking og en sportsbar.
Området omkring Playitas Resort
Fuerteventura er De Kanariske Øers næststørste ø og kendt som Europas Hawaii. Du kan med fordel leje en cykel på resortet og opleve øen til (jern)hest, eller trække i kondiskoene til en smuk løbetur eller en gåtur.
I gåafstand fra Playitas Resort ligger den charmerende lille fiskerby Las Playitas med kun 300 indbyggere. Her findes flere dejlige fiskerestauranter, en café og enkelte butikker.
Skal du opleve en større by, skal du til Gran Tarajal, som ligger ca. 5 kilometer fra Playitas Resort. Man kan tage den lokale bus eller taxa dertil. I Gran Tarajal findes der butikker og en fin strand med mørkt sand.
Ca. 6,5 kilometer fra Playitas ligger Faro de la Entallada, eller mere kendt som Fyrtårnet. Vejen hertil er spektakulær, så det er også et godt udflugtsmål. Der er et godt udviklet busnet på hele øen og
busholdeplads i nærheden af hotellet. Der er også Taxi til billige penge og færge fra Corralejo til Playa Blanca på Lanzarote flere gange dagligt.
Holdtræning ca. 8-12 klasser pr. dag, fx
På denne side kan du se et typisk program for en uge. Programmet går kun 2 uger frem, men mange af aktiviteterne er gennemgående og vil også være en del af tilbuddet til august. Men der kan komme ændringer og nye tilbud.
* Skal udfyldes
Efter gennemførelse af bestilling modtager du en automatisk bekræftelse.
-> Har du ikke modtaget denne er din tilmelding ikke gennemført korrekt.
Jens Medom Madsen
Generalsekretær i Indre Mission, gift, far til fire og bidt af friluftsliv og sport. Jeg nyder at udfordres fysisk gennem sporten – både med traditionelle sportsgrene og nye.
Når jeg fortsat spiller klubfodbold er det kombinationen mellem det sociale og sporten, der betager mig.
Og netop den kombination glæder jeg mig til på rejsen. Sol, sport og lækkert fællesskab!
Johannes Sode Medom
Gift med Miriam og bor i Herlev missionshus. Er tidligere crossfit instruktør, og arbejder som politibetjent i København.
Dette er min første rejse som rejseleder, men jeg har været på Playitas i 2024 og er derfor klar med gode aktiviteter og konkurrencer. Jeg glæder sig til socialt samvær og sport på rejsen.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Rejseforslag til menigheder
Rejseforslag til menigheder
Rejseforslag til menigheder
Rejseforslag til menigheder
Rejseforslag til menigheder
Rejseforslag til menigheder
Tilmelding inden d. 11. november
Bus
04. dec. - 06. dec.
Priser fra kr. 3.300
Tyskland
Vinter
Pia Jepsen, Henrik Bak Jepsen
Bus
Tilmelding inden d. 11. november
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager