Samsø – Den grønne ø

Programforslag

DanmarkBusSkibDanmark, Menighedsrejser

Samsø – den grønne ø

Samsø og havet omkring øen indbyder til en vidunderlig blanding af afslapning i rolige omgivelser og herlige
aktiviteter. Strandene med krystalklart vand varierer fra brede venlige strande med lavt vand til det lidt dybere og
andre steder mere stenede strande. Samsø er på 114 km, og på dette areal findes en ubeskrivelig smuk og meget
afvekslende natur.

På øen ligger en perlerække af hyggelige landsbyer med hver sit særpræg og charme. Vi tager på opdagelse i et par
af dem ved at slentre gennem de krogede gader, så vi når at få alle de fine detaljer med.

Rejsen til Samsø byder på mange naturskønne oplevelser samt grøntsagssafari, hvor vi dog ikke skal forvente at se
hverken løver eller zebraer. I stedet hører vi om de unikke jord- og vejrforhold på Samsø. Vi skal også på en guidet tur,
hvor vi ser nærmere på Samsøs største grøntsagsproduktion. Besøg i nogle af de idylliske landsbyer, hvor vi vandrer
gennem de små gader. Rundtur til bl.a. Vesborg Fyr, Brunby Mølle og Ballen. Vesborg Fyr står placeret på det, der i
middelalderen var et af landets største voldsteder, Valdemar Atterdags borg. Hjemrejse via Gyllingnæs til Alrø.

Rejseplan

Dag 1

Bussen kører ad opsamlingsruten. Vi spiser frokost i Odder, inden vi fortsætter til Hou færgehavn.

Vi sejler til Samsø og fortsætter til indkvartering og middag på vores hotel. Aftensamling med præsentation og hyggeligt samvær.

Dag 2

Formiddagens udflugt på øen giver bl.a. mulighed for besøg på Samsø tekniske museum (ikke inkl), og måske et kig ved Morgan Garage, hvis de har åbent.

Ved frokosttid finder vi et naturskønt sted at spise madpakker. Herefter tager vi på 1½ times grøntsagssafari, hvor du dog ikke skal forvente at se hverken løver eller zebraer. Brdr. Kjeldahl inviterer med på en tur, hvor får indblik i, hvordan Samsøs største grøntsagsproducent er blevet til. Vi hører om, hvordan de unikke jord og vejrforhold på Samsø anvendes til at dyrke de kendte Samsø-kartofler samt en lang række andre grøntsager.

Vi ser sider af Samsø, som man normalt ikke får mulighed for at opleve, og der er chance for at opleve det rige dyreliv, der findes i den smukke samske natur. Vi slutter eftermiddagen af med byvandring i Nordby.

Efter middag på Samsø Bryghus mødes vi med sognepræst Johannes Glenthøj, som viser os kirken og byder på kaffe i konfirmandstuen. Herefter retur til hotellet.

Dag 3

Formiddagen byder på rundtur til Vesborg Fyr, Brunby Mølle og Ballen.

Vesborg Fyr er placeret på det, der i middelalderen var et af landets største voldsteder, Valdemar Atterdags borg. Borgen har været et imponerende bygningsværk. Der er mulighed for selv at købe adgang, til fyret og det tilhørende krudthus, sådan at du kan fornemme storheden.

Brundby Stubmølle er fra begyndelsen at 1600-tallet, og er dermed om ikke den ældste, så i hvert fald den næstældste stubmølle i Danmark. Møllen blev oprindelig opført på øen Endelave.

Frokost på egen hånd. Du kan evt. aflægge et besøg på Samsø museum (ikke inkl.).

Bussen kører os retur til hotellet, hvor vi spiser middag og holder festlig samling.

Dag 4

Vi tager af sted fra hotellet og kører til færgen i Sælvig. Vi sejler til Hou, hvorfra vi fortsætter via Gylling Næs til Alrø hvor vi finder et naturskønt sted at spise madpakke.

Vi kører retur ad opsamlingsruten.

Relaterede rejser og indlæg