Oberammergau og ferie i Hildegard området

Vi fortsætter til området hvor Hildegard von Bingen har levet - en tysk abbedisse og middelalderens mest betydningsfulde kvinde.

27. september - 02. oktober 2020TysklandEfterårBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie i Hildegard området

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til området hvor Hildegard von Bingen har levet. Hildegard var en tysk abbedisse, og er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde.

* Rejsen er arrangeret i samarbejde med Karlslunde Strandkirke. Men rejsen er åben for alle.

Find specialprogram i højre side.

Rejseplan

27. september 2020

Efter opsamling ad udrejseruten tager vi færgen til Tyskland og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland.

28. september 2020

Vi fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning.

29. september 2020

Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter sidste nat i Oberammergau.

30. september 2020

Vi forlader Oberammergau og sætter kursen mod Hildegard kloster. Vi spiser frokost et passende sted. Abtei Sankt Hildegard blev grundlagt af Hildegard i 1165 og har siden, næsten uden afbrydelser, været i funktion som nonnekloster. Middag og overnatning i Rüdesheim området.

01. oktober 2020

Vi kører nordpå og besøger stiftelsen Bethel – som er en diakonal by i byen Bielefed-Gadderbaum i delstaten Nord-rhein-Westfalen. Vi får en rundvisning og hører om deres arbejde. Efter besøget kører vi ind til centrum af Bielefeld, hvor der er tid på egen hånd. Vi mødes til middag på restaurant i centrum. Indkvartering på hotel i Bielefeld området.

02. oktober 2020

Efter morgenmaden begynder rejsen mod Danmark, og mange minder rigere tager vi afsked ad opsamlingsruten.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her

Relaterede rejser og indlæg