Det sydtyske område vrimler med historiske bindingsværksbyer, delikat mad og romantisk alpeidyl.
Oplev de sydtyske alper i foråret, hvor græsmarkerne står lysende grønne med bjergtoppene i baggrunden.
Tag med til det sydlige Tyskland, hvor vi skal bo i udkanten af Chiemgauer Alperne. Glæd dig til en dagstur til Salzburg, hvor vi skal opleve byens bedste udsigtspunkt – ved byens vartegn, Hohensalzburg
Du kan desuden glæde dig til at besøge storbyen München, dagstur til de 2 øer på søen Chiemsee og ikke mindst overnatning i Oberammergau og rundvisning i spillehuset.
På denne fantastiske rejse får du mulighed for at opleve Alperne fra deres absolut smukkeste side.
** Rejsen bliver gennemført **
Torsdag d. 11. maj
Efter opsamling ad udrejseruten passerer vi den dansk/tyske grænse og kører til vores overnatningshotel ved Halle.
Fredag d. 12. maj
Vi forlader hotellet og sætter kursen mod München. Vi går en tur i den gamle bydel af München, hvor der er tid på egen hånd, inden vi kører videre til vores alpe hotel i byen Bernau am Chiemsee. Der er fri adgang til hotellets pool, sauna og fitness rum.
Chiemsee er den største sø i Bayern og ligger malerisk for foden af Alperne. I søen ligger der 2 øer: Herreninsel og Fraueninsel. Dem besøger vi i morgen.
Vores hotel ligger i fredelige omgivelser mellem de bayerske alper og Chiemsee.
Lørdag d. 13. maj
Vi begynder dagen med en sejltur på søen Chiemsee til øen Herreninsel.
Her finder vi blandt andet Slottet Herrenchiemsee, der er et eventyrligt, ekstravagant palads bygget af Kong Ludwig d. 2 i 1878. Slottet blev aldrig gjort færdig, og det var meningen, at det skulle være en kopi af Versailles i Frankrig. Vi får en rundvisning på slottet og kan gå blandt prangende gyldne ornamenter, overdådige lysekroner og hvælvede lofter med himmelske malerier. Der er også tid til at gå rundt i parken eller besøge det augustinske barokkloster på øen. Frokost på egen hånd inden vi sejler videre til næste ø: Fraueninsel.
Denne ø er mindre end øen Herreninsel, men med flere beboere. Alligevel er den idyllisk og en rigtig juvel. Her kan du besøge det 1200 år gamle Frauenwörthkloster, gå en tur forbi de tætpakkede huse, se de 500 år gamle lindetræer i lindelunden eller besøge øens konditori og nyde en kop kaffe.
Fra Fraueninsel sejler vi videre til Gstadt am Chiemsee på fastlandet. Vi kører øst om søen, via Seebruck og Chieming, tilbage til hotellet.
Søndag d. 14. maj
Vi sætter kursen mod storbyen Salzburg i Østrig og nyder de smukke landskaber undervejs.
Vi begynder med en 2-timers guidet byrundtur til fods, hvor vi oplever den gamle by, domkirken, Sct. Peters kloster, residence paladset, Mozarts fødested, festival teatrene, det ældste apotek, den ældste café, Salzach floden og meget andet.
Herefter tager vi med fæstningsbanen til tops til byens vartegn fæstningsanlægget Festung Hohensalzburg, hvor der er en smuk udsigt over byen. Vi udforsker fæstningen, og rejser tilbage til middelalderen med multimedieudstillinger. Du kan også se Prinsens Kammer, som er en af de bedst bevarede verdslige gotiske bygninger i Europa, og besøge slotmuseet og regimentsmuseet.
Efter besøget på Hohensalzburg siger vi farvel til Salzburg. Vi ser nogle af de kendte steder fra filmen Sound of Music på vej tilbage til hotellet.
Mandag d. 15. maj
Vi forlader hotellet og sætter kurs mod Oberammergau. Undervejs nyder vi udsigten fra bussen. Vi stopper ved Linderhof Slot, som også er bygget af Ludwig d. 2. Omkring slottet er der en farvestrålende og dekorativ barokhave (entré til slottet ikke inkl.). Der er god tid til at opleve haven.
Linderhof slot ligger i Ammergauer Alperne og er det mindste af Ludwigs tre slotte, men også det eneste, der blev færdiggjort i hans levetid. Linderhof var samtidig eventyrkongens yndlingsslot og det sted, hvor han tilbragte mest tid.
Herfra kører vi til Oberammergau, som i 2022 lagde kulisse til Passionsspillene. Der er god tid til at opleve byen inden middagen. Vi bor på det charmerende Hotel Alte Post, som ligger lige midt i byen.
Tirsdag d. 16. maj
Vi begynder dagen med rundvisning i spillehuset. Vi får historien bag Passionsspillene og ser nogle af de kostumer og rekvisitter, som blev brugt i 2022. Herefter får vi de sidste indtryk fra Oberammergau, inden vi kører videre mod Rothenburg Ob der Tauber.
Byen byder på hyggelig atmosfære, gamle middelalderlige bygninger og museer. Gå en tur på den gamle bymur og nyd den smukke udsigt over byen og vinmarkerne omkring. Vi kører videre til midttyskland, hvor vi overnatter sidste nat.
Onsdag d. 17. maj
Efter tidlig morgenmad lørdag fortsætter turen mod den tysk/danske grænse. Mange indtryk og minder rigere tager vi afsked ad opsamlingsruten.
Pia Jepsen
Arbejder i Krifa og er i fritiden meget kreativ med strikning og hækling. I 2022 var jeg rejseleder til Passionsspillet i Oberammergau sammen med min mand.
Læs mereLæs mindreHenrik Bak Jepsen
Arbejder hos Krifa og kører bus som afløser hos Brøchner i Sunds. Kører mange ture på motorcykel. Min kone Pia og jeg holder meget af at rejse i Tyskland, da det er et land, hvor man kan opleve alt det, alle andre lande byder på tilsammen
Læs mereLæs mindreRejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager