Passionsspillet i Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen. Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Find vores mange rejser til Oberammergau her

Hvorfor

Oplev atmosfæren i byen, der siden 1634 har levet og stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud året før. Under trediveårskrigen havde pesten medført døden for både unge og gamle, ja hele familier blev udryddet. I Oberammergau samledes lederne i kirken og lovede Gud, at hvis de slap for yderligere ofre til pesten, ville de som tak hvert tiende år indtil Jesu genkomst opføre et passionsspil om Jesu lidelse, død og opstandelse. Det løfte har de holdt siden, og i 2020 er det 42. sæson for opførelsen.

Hvornår

Passionsspillet bliver normalt kun opført hvert 10. år. Næste gang er i 2022 med 102 forestillinger i løbet af 4½ måned hen over sommeren. Hver forestilling har ca. 4.500 tilskuere, der sidder på overdækkede pladser. Forestillingen begynder om eftermiddagen og fortsætter om aftenen. Det tager omkring 5½ time på scenen med et par timers spisepause imellem første og anden del.

Som sædvanlig tilbyder Felix Rejser mange rejser til Passionsspillet fordelt over hele spillesæsonen fra midt i maj til først i oktober. Efter Passionsspillets stærke oplevelser fortsætter ferien til et rejsemål i naturskønne omgivelser.

Opholdet i Oberammergau inkluderer to overnatninger. Herefter bliver der god tid til at bearbejde oplevelserne, når I sammen fortsætter til et dejligt feriemål. Vi forventer at udbyde 4 – 5 forskellige destinationer.

Indkvartering og siddepladser

Vores rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. Pga. den enorme tilstrømning fra hele verden, kan standarden for overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau variere.

Indkvartering: Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet på 3 og 4* hoteller i omegnen af Oberammergau. På spilledagen er der gratis transport mellem overnatningsstederne og Oberammergau

Enkeltværelser: På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over to enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.

Find vores mange rejser til Oberammergau her

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første, der hører nyt fra Felix Rejser. I vores nyhedsbreve kan du læse om vores rejser og blive opdateret om nye destinationer.