Oberammergau og ferie i Prag og Herrnhut

Vi følger Brødremenighedens rødder i Prag og Brødremenighedens by, Herrnhut - fristedet for hussitterne.

21. juli - 28. juliTjekkiet, TysklandSommerBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie i Prag og Herrnhut

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser følger vi Brødremenighedens rødder (Jan Hus) i Prag og Brødremenighedens by, Herrnhut. Byen er grundlagt af grev Zinzendorf som et fristed for hussitterne, der blev forfulgt i Bøhmen i 17-hundredtallet.

* Rejsen er arrangeret i samarbejde med Brødremenighedens danske Mission. Men rejsen er åben for alle.

Find printvenlig program i højre side.

Rejseplan

Indkvartering

21. juli

Efter opsamling tirsdag ad udrejseruten passerer vi den dansk/tyske grænse og kører til vort overnatningshotel i Midttyskland.

22. juli

Turen fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i eller nær Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag på overnatningsstedet eller på restaurant.

23. juli

Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv i prisen, oplever vi passionsspillet i det store Passionsspil-hus. Middag i pausen. Overnatning hos værterne i Oberammergau-området.

24. juli

Afrejse fra Oberammergau tidligt om morgenen. Vi kører med passende stop undervejs gennem Sydtyskland til Tjekkiet. Indkvartering og middag på Botel Albatros i Prag, som ligger på Moldau med udsigt til Prag Slot.

25. juli

Vi kører op til Prag Slot, hvor vores lokale guide tager os med på en tre timers gåtur, hvor vi bl.a. ser Prag Slot, Karlsbroen, rådhuset med det astronomiske ur og Jan Hus-statuen. Vi går gennem det jødiske kvarter. Der er tid på egen hånd til måske at besøge en synagoge og gravpladsen eller nyde én af de mange caféer. Middag på Botel Albatros.

26. juli

Vi forlader Prag for at køre til Herrnhut i Østtyskland. Hvis muligt deltager vi i søndagsgudstjenesten i Brødremenighedens kirke i byen. Indkvartering og middag i Brødremenighedens eget Gæste- og feriehus i Herrnhut.

27. juli

Vi går en tur i Herrnhut og ser de historiske bygninger bl.a. kirken og salen, hvor Løsensordene til Løsensbogen bliver udtrukket og bruges i Husandagtskalenderen. Vi besøger Gudsageren, og vi hører om grev Zinzendorf, oprettelsen af Herrnhut og begyndelsen til den verdensomspændende brødremission. Der er planlagt besøg i stjernefabrikken, hvor Herrnhuter-stjernerne, Brødremenighedens kendte adventsstjerne bliver fremstillet.

28. juli

Vi forlader Herrnhut efter morgenmaden tirsdag og drager igen nordpå til den tysk/danske grænse. Rejsens sidste oplevelse er et kort besøg i Brødremenighedens danske by, Christiansfeld, inden turen fortsætter ad opsamlingsruten. En indholdsmættet ferie er forbi.

Indkvartering:
Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet i pensionater eller i private hjem i Oberammergau eller nærliggende byer. På spilledagen er der gratis busser mellem overnatningsstederne og Oberammergau.

Enkeltværelser:
På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over to enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her

Relaterede rejser og indlæg