Israel – rundrejse

Rejs med til Israel og følg sporene fra Bibelen.

23. maj - 01. juni 2025IsraelForårKarin Thyssen, Leif ThyssenFlyAktuelle menighedsrejser, Bibelske Rejser, Israel

Spændende rundrejse til Bibelens land

Oplev det spændende, historiske og moderne Israel på denne rejse.

Vi begynder i Jesu fødeby, Betlehem, hvor vi har en hel dag. Herefter kører vi videre mod ørkenen, hvor der venter storslåede oplevelser omkring Det Døde Hav. Vi overnatter på et hotel ved Genesaret Sø, hvor vi skal opleve de steder, hvor Jesus befandt sig mest. Her bruger vi 3 dage i Jesu fodspor ved søen og i Nazaret.
Turen går derefter mod Jerusalem, hvor vi følger Jesu lidelseshistorie, når vi ser de kirker og steder, der markerer Jesu lidelse og død.

Rejsen arrangeres i samarbejde med LM i Skjern.

** Rejsen er udsat til 2025 **

Om Israel

Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!

Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.

Læs mere om Israel her