Oberammergau og ferie i Hildegard området
Vi fortsætter til området hvor Hildegard von Bingen har levet - en tysk abbedisse og middelalderens mest betydningsfulde kvinde.
Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.
Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til området hvor Hildegard von Bingen har levet. Hildegard var en tysk abbedisse, og er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde.
* Rejsen er arrangeret i samarbejde med Karlslunde Strandkirke. Men rejsen er åben for alle.
Søndag d. 25. september
Efter opsamling søndag ved Karlslunde Strandkirke kører vi til Rødby, hvor vi tager færgen til Puttgarden. Herfra kører vi til vores overnatningshotel i Midttyskland.
Mandag d. 26. september
Vi fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i omegnen af Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning.
Tirsdag d. 27. september
Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter sidste nat i Oberammergau området.
Onsdag d. 28. september
Vi forlader hotellet og sætter kursen mod Hildegard kloster. Vi holder frokostpause et passende sted. Abtei Sankt Hildegard blev grundlagt af Hildegard i 1165 og har siden, næsten uden afbrydelser, været i funktion som nonnekloster. Vi mødes med en dansk-tysk guide, ser klosteret og området omkring og får fortællingen om Hildegard. Middag og overnatning i Rüdesheim.
Torsdag d. 29. september
Vi kører nordpå og besøger stiftelsen Bethel, som er en diakonal by i byen Bielefed-Gadderbaum i delstaten Nordrhein-Westfalen. Vi får en rundvisning og hører om deres arbejde. Efter besøget kører vi ind til centrum af Bielefeld, hvor der er tid på egen hånd. Vi mødes på et aftalt tidspunkt og kører til Bethel organisationens eget hotel, hvor vi spiser middag og overnatter den sidste nat.
Fredag d. 30. september
Efter morgenmaden fredag begynder rejsen mod Danmark, og mange minder rigere siger vi på gensyn ved Karlslunde Strandkirke.
Forbehold for programændringer.
Indkvartering
Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet på 4* hoteller i omegnen af Oberammergau. På spilledagen er der gratis transport mellem overnatningsstederne og Oberammergau.
Enkeltværelser
På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over få enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser, må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.
Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.
Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..
Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.
Peter Bæk
Betaling
Depositum
Kr. 5.700 betales senest 8 dage efter modtagelsen af bekræftelsen.
Restbeløbet
Opkræves til betaling senest 5 måneder før afrejse. Samtidig fremsender Felix Rejser praktiske oplysninger.
Ved manglende betaling er der følgende procedure:
– 14 dage efter betalingsfrist sender vi en venlig påmindelse
– 28 dage efter betalingsfrist tilkommer der rykkergebyr på kr. 100,-
– 38 dage efter betalingsfrist tilkommer der rykkergebyr på yderligere kr. 100,- samt varsel om forestående annullering af plads på rejsen.
– Er der stadig ikke betalt 48 dage efter betalingsfrist, bliver man slettet på rejsen.
Afbestilling
Gebyr ved afbestilling af rejsen
Senest 29/3 2022:
Kr. 3.700
Fra 30/3 2022 – 7/5 2022:
Kr. 5.700
Fra 8/5 2022 indtil afrejse:
100% af rejsens pris
Deltagerantal
Minimum ca. 30 personer.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Find historien bag Passionsspillene i Oberammergau og vores generelle praktiske oplysninger om rejser til Oberammergau.
Tilmelding inden d. 30. oktober
Bus
05. dec. - 08. dec.
Priser fra kr. 4.995
Tyskland
Vinter
Pia Jepsen, Henrik Bak Jepsen
Bus
Tilmelding inden d. 30. oktober
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager