Oberammergau og ferie i Lutherland med udrejse fra Bornholm og Sjælland
Vi fortsætter til Lutherland og bliver klogere på Luther og hans liv.
Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden.
Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.
Efter passionsspillets stærke oplevelser ser vi de steder, hvor Luther kæmpede sine mange menneskelige og åndelige kampe, hvorigennem han vandt klarsyn over, hvad tro og kirke er. Vi genoplever de begivenheder, der førte til Reformationen, kirkeligt og politisk.
Søndag d. 21. august
Efter opsamling søndag i Rønne kører vi via Ystad til opsamling i Kastrup. Efter færge til Tyskland fortsætter vi til overnatningshotel i Midttyskland
Mandag d. 22. august
Vi fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i omegnen af Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning.
Tirsdag d. 23. august
Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusive i prisen, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter sidste nat i omegnen af Oberammergau
Onsdag d. 24. august
Afrejse fra hotellet tidligt om morgenen. Vi fortsætter turen til Regensburg, en af Sydtysklands flotteste historiske byer. Den gamle bykerne er på UNESCO’s verdensarvsliste. Frokost og tid på egen hånd. Videre til indkvartering og middag på vores hotel i Eisenach. Vi bor på det charmerende Hotel Haus Hainstein i Eisenach med udsigt til borgen Wartburg
Torsdag d. 25. august
Vi besøger Wartburg, hvor Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk. Herefter ser vi huset, hvor Luther boede, da han gik i latinskole. Frokost og eftermiddag på egen hånd. Mulighed for et besøg i huset, hvor Johann Sebastian Bach blev født eller et besøg på Eisenach Bilmuseum, (entreer ikke inkl.). Middag på hotellet.
Fredag d. 26. august
Rundvisning i Augustinerklosteret i Erfurt, hvor Luther studerede, blev munk og underviste. Frokost på restaurant (egen betaling) inden vi kører vi til Panorama-museet i Bad Frankenhausen. Vi ser maleriet, som viser afgørende begivenheder i verdenshistorien. Herfra fortsætter vi til Wittenberg til indkvartering og middag på det centralt beliggende Luther-Hotel Wittenberg. Efter middagen bliver der mulighed for at gå en tur i byen, hvor flere gader ser ud som på Luthers tid.
Lørdag d. 27. august
I Wittenberg får vi en guidet tur i fodsporene af Martin Luther og andre kendte personer. Vi ser bl.a. Lutherhaus, verdens største reformationsmuseum. Herefter forbi Melanchtons Hus, universitetet, torvet og Cranachhaus med et kig ind i gården. Lukas Cranach er kendt som reformationens maler og har portrætteret mange af de wittenbergske reformatorer. Vi fortsætter forbi rådhuset til Stadskirken, hvor Luther prædikede mere end 2.000 gange. Udflugten ender ved Slotskirken, hvor Luther opslog sine 95 teser. Frokost på egen hånd. Eftermiddagen er til fri disposition. Til afslutningsmiddag på hotellet får vi serveret en speciel Luther festmiddag.
Søndag d. 28. august
Efter morgenmad søndag går turen hjem til Danmark. Mange minder rigere tager vi tager afsked med hinanden, først i København og for resten af selskabet når vi ankommer til Bornholm.
Forbehold for tastefejl og program-ændringer.
Indkvartering
Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet på 4* hoteller i omegnen af Oberammergau. På spilledagen er der gratis transport mellem overnatningsstederne og Oberammergau.
Enkeltværelser
På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over få enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser, må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.
Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.
Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..
Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.
Jane Kure
Jane har sammen med Palle været rejseleder for Felix Rejser – senest i 2022 til Oberammergau.
Læs mereLæs mindrePalle Kure
Missionær Palle Kure er vokset op på Bornholm i skyggen af Hammershus. Han har erfaring som guide og rejseleder fra hans arbejdsliv som lærer og skoleleder, samt hos Felix Rejser.
Læs mereLæs mindreBetaling
Ved tilmelding på nuværende tidspunkt, opkræves det fulde beløb.
Ca. 1-2 mdr. før afrejse: Felix Rejser sender praktiske oplysninger.
Ved manglende betaling er der følgende procedure:
– 14 dage efter betalingsfrist sender vi en venlig påmindelse
– 28 dage efter betalingsfrist tilkommer der rykkergebyr på kr. 100,-
– 38 dage efter betalingsfrist tilkommer der rykkergebyr på yderligere kr. 100,- samt varsel om forestående annullering af plads på rejsen.
– Er der stadig ikke betalt 48 dage efter betalingsfrist, bliver man slettet på rejsen.
Afbestilling
Gebyr ved afbestilling af rejsen
Senest 22/2 2022:
Kr. 3.700
Fra 23/2 2022 – 2/4 2022:
Kr. 5.700
Fra 3/4 2022 indtil afrejse:
100% af rejsens pris
Deltagerantal
Minimum 30 personer.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Find historien bag Passionsspillene i Oberammergau og vores generelle praktiske oplysninger om rejser til Oberammergau.
Tilmelding inden d. 11. november
Bus
04. dec. - 06. dec.
Priser fra kr. 3.300
Tyskland
Vinter
Pia Jepsen, Henrik Bak Jepsen
Bus
Tilmelding inden d. 11. november
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager