Oberammergau og ferie i Lutherland

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til Lutherland

26. juli - 02. august 2022TysklandSommerBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie i Lutherland

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser tager vi til Eisenach og videre til Wittenberg. Martin Luther, en af verdenshistoriens mest berømte religiøse reformatorer, tilbragte en stor del af sit liv i dette område. Fra 1498 til 1501 gik han i skolen ”Gemeindeschule St. Georg” i Eisenach og boede hos familien Cotta. I dag er huset Lutherhausmuseum.

Rejseplan

Indkvartering

Tirsdag d. 26. juli
Efter opsamling ad udrejseruten tirsdag morgen passerer vi den dansk/tyske grænse og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland.

Onsdag d. 27. juli
Rejsen fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i omegnen af Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og indkvartering.

Torsdag d. 28. juli
Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Maria Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusive i prisen, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter igen i Oberammergau-området.

Fredag d. 29. juli
Afrejse fra hotellet. I Augsburg ser vi Skt. Anna kirken. Frokost på egen hånd. Efter ankomst til Eisenach indkvartering og middag på det charmerende Hotel Haus Hainstein. Herfra er der udsigt til borgen Wartburg.

Lørdag d. 30. juli
Besøg i Stotternheim, hvor Luther aflagde løfte til Gud. Rundvisning på borgen Wartburg, hvor Luther levede skjult i 10 måneder, og hvor han oversatte Det Nye Testamente til tysk. Herefter ser vi huset, hvor Luther boede, da han gik i latinskole. Frokost og eftermiddag på egen hånd. Mulighed for et besøg i huset, hvor Johann Sebastian Bach blev født eller et besøg på Eisenach Bilmuseum, (entreer ikke inkl.). Middag i Erfurt.

Søndag d. 31. juli
Rundvisning i Augustinerklosteret, hvor Luther studerede, blev munk og underviste. Frokost på egen hånd. Herefter kører vi til Panorama-museet i Bad Frankenhausen. Vi ser maleriet, som viser afgørende begivenheder i verdenshistorien. Herfra fortsætter vi til Wittenberg til indkvartering.

Mandag d. 1. august
I Wittenberg får vi en guidet tur I fodsporene af Martin Luther og andre kendte personer. Vi ser bl.a. Lutherhaus, verdens største reformationsmuseum, herefter forbi Melanchtons Hus, universitetet, torvet og Cranachhaus med et kig ind i gården. Lukas Cranach er kendt som reformationens maler og har portrætteret mange af de wittenbergske reformatorer. Vi fortsætter forbi rådhuset til Stadskirken, hvor Luther prædikede mere end 2.000 gange. Udflugten ender ved Slotskirken, hvor Luther opslog sine 95 teser. Eftermiddagen er til fri disposition. Afskedsmiddag på Luther-Hotel i Wittenberg.

Tirsdag d. 2. august
Vi siger farvel til Lutherland – klogere på reformatoren, hans tid og tanker. Hjemkomst sidst på onsdagen

Forbehold for tastefejl og programændringer.

Indkvartering:
Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet på 4* hoteller i omegnen af Oberammergau. På spilledagen er der gratis transport mellem overnatningsstederne og Oberammergau.

Enkeltværelser:
På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over få enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser, må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her

Relaterede rejser og indlæg