Oberammergau og ferie i Salzburg
Med fly til Passionsspillet i Oberammergau
Denne rejse har allerede fundet sted. Klik her for at se vores andre spændende rejser
Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.000 børn og voksne i Oberammergau er med på scenen, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.
Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter ferien til den charmerende kulturby Salzburg, der ligger smukt omgivet af grønne marker og flotte bjerge. Vi skal sammen opleve Mozarts fødeby, som også er kendt fra musicalen Sound of Music, og vi tager på heldagstur til en saltmine og is grotter i de omliggende bjerge. Der er mulighed for oplevelser på egen hånd, da vi bor i gå-afstand til centrum.
Send din tilmelding hvis du er interesseret i rejsen. Dette er UDEN binding og UDEN regning indtil grænserne åbner igen.