Israel - for hele familien

Beskrivelse

Israel er et spændende land for både børn, unge og voksne. Der er oplevelser for enhver smag og alder. Tag på familietur i bibelhistorien. Besøg mange af stederne, som I har hørt om, Genesaret Sø og Jerusalem. Oplev Nazareth Village, hvor vi ser en landsby, som den så ud, da Jesus var barn i byen. Besøg beduiner i ørkenen og rid en tur på kameler. Prøv hvem der er bedst til at flyde i Det Døde Hav, og hyg jer sammen i området ved Genesaret Sø. Kom ud på Hyrdernes Mark ved Betlehem, og tag en tur i gummibåd på Jordanfloden.
På denne rejse er der plads til at være sammen i familien og få fælles oplevelser med hjem.

På ferie med familien. - Foto: Margit Skov Pedersen
Besøg i Beduinlejr. Foto: Peder Kølle
Grædemuren. Foto: Thinkstock

Oplevelser på rejsen

Tirsdag d. 9. juli: Udrejse tirsdag morgen. Vi flyver fra Kastrup via Wien til Tel Aviv. Vi nyder det første glimt af Jerusalem inden indkvartering på centralt beliggende hotel.

Onsdag d. 10. juli: Udsigt fra Oliebjerget over Jerusalem. Vi besøger kirken med Fadervor på alverdens sprog. Går ned til Getsemane Have med Alle Nationers Kirke. Gennem Løveporten til Skt. Annekirken og Betesda Dam. Ad Via Dolorosa, ’Smertens Vej’, under ’Ecce Homo’-buen til Gravkirken. Vi slutter i Gravhaven.

Torsdag d. 11. juli: Til Davidsbyen, hvor vi går igennem den 533 m lange Hizkijas tunnel. Vi besøger jødernes helligste sted, Grædemuren. Vi kører til Betlehem med Hyrdernes Mark og Fødselskirken. Vi kører videre og bliver fascineret af ørkenen på en kameltur og overnatter i en beduinlejr. Her nyder vi stjernehimlen og hygger os omkring bålet.

Fredag d. 12. juli: Tidlig morgen går vi op ad rampen til Herodes’ imponerende klippefæstning, Masada. Til Davidskilden i oasen Ein Gedi. Herefter prøver vi at flyde/bade i Det Døde Hav, som er verdens lavest beliggende hav, 400 m under havets overflade. Vi kører til indkvartering i Jeriko.

Lørdag d. 13. juli: Vi besøger Jesu dåbssted ved Jordanfloden, Qasr Al-Yahud. Vi fortsætter videre nordpå gennem Jordandalen til Bebudelseskirken i Nazaret og Nazareth Village, hvor der er opbygget en landsby, som den så ud, da Jesus var barn i byen. Vi fortsætter til Genesaret Sø, hvor vi bliver indkvarteret på hostel. Vi slutter dagen med en svømmetur og nyder området ved søen.

Søndag d. 14. juli: Skøn sejltur på Genesaret Sø, som er verdens lavest beliggende ferskvandssø. Vi nyder udsigten fra Saligprisningernes bjerg, hvor Jesus holdt Bjergprædikenen. Videre til Tabgha, hvor bespisningsunderet fandt sted, og Magdala, Maria Magdalenes hjemby. Herefter sejler vi i gummibåde på Jordanfloden.

Mandag d. 15. juli: Vi nyder naturen i Hula National Park. Vi kører nu op i Golanhøjderne. Ser en druserlandsby. Fra Bentalbjerget har vi en flot udsigt til alle sider. Resten af dagen er til fri disposition. Mulighed for rejsens sidste svømmetur i Genesaret Sø.

Tirsdag d. 16. juli: Hjemrejse efter en uforglemmelig familieferie. Vi flyver tirsdag eftermiddag fra Tel Aviv via Wien til Kastrup Lufthavn.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
9. - 16. juli

Pris:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 13.475
Pr. person i enkeltværelse:            Kr. 15.575
Børnerabat til og med 11år:           Kr. 2.500,-

Det får du for prisen:

  • 3 nætter på 3* hoteller, 1 nat i beduinlejr, 3 nætter påhostel
  • 7 x morgenmad, 1 x frokost (13/7), 7 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Lokal dansktalende guide
  • Transport i egen turistbus
  • Danske rejseledere
  • Fly t/r
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Headsets
  • Skat og bidrag til rejsegarantifonden

Udrejse fra: Kastrup

Tilmelding: Inden d. 3. maj. Herefter forhør om pladser.
OBS: Forbehold for ændringer. Alm. god fysik. Særlige pasregler. Se faktura ved bekræftelse.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 23


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115