Normandiet – oplevelser på alle fronter

Oplev det bedste af Normandiet på denne rejse! Der venter dig store historiske oplevelser, smuk natur og spændende fælles udflugter.

02. juli - 08. juli 2023FrankrigSommerJørn Lauridsen, Heinrich W. PedersenBusEuropa

Normandiet – oplevelser på alle fronter

Oplev det bedste af Normandiet på denne rejse! Der venter dig store historiske oplevelser, smuk natur og spændende fælles udflugter. Vi besøger historiske Rouen, tager på heldagsudflugt til D-dagskysten og ser det imponerende Bayeux-tapet. Overalt, hvor vi færdes, møder vi historiens vingesus, og hver dag byder på nye oplevelser. På denne rejse har du mulighed for selv at bestemme indholdet et par af dagene.

Rouen – Bayeux – D-dagskysten
På de fælles udflugter ser vi kendte steder såsom Jeanne d’Arc kirken og katedralen i Rouen samt Omaha Beach. Heldagsturen har invasionen og D-dagskysten som tema. Vi begynder ved klippefremspringet Pointe du Hoc, og fortsætter til mindesmærket for danske søfolk som deltog i invasionen. Vi besøger museet Overlord og slutter dagsudflugten på den kendte amerikanske kirkegård med de mange hvide kors.

Med Jørn og Heinrich som rejseledere, får man så meget indføring i alle historiske kroge og hjørner og i passende mængder, at det nærmer sig en rullende højskole i de historiske rammer.

Glæd dig til 7 dage fyldt med oplevelser og indtryk.

** Rejsen bliver gennemført **

Rejseplan

Indkvartering

Søndag d. 2. juli
Morgenafgang fra Danmark. Vi holder en passende frokostpause undervejs. Vi fortsætter til middag og overnatning vest for Dortmund.

Mandag d. 3. juli
Rejsen fortsætter mod Frankrig. Middag og indkvartering på hotellet i Rouen. Vi overnatter 2 nætter i den historiske by, der er kendt for middelalderbygninger og bindingsværkshuse.

Tirsdag d. 4. juli
Formiddagens program kan du selv bestemme:
(Udflugt 1) Oplev byen på egen hånd

(Udflugt 2) Tag med rejselederne til Monets hus og have. Besøg huset, der rummer alle hemmelighederne bag impressionismens sande mester og hans malerier. Her boede Claude Monet i 43 år, og haven med de tusindvis af blomster var inspirationskilde til hans mest berømte malerier. Prisen er ca. kr. 90, og du skal bestille senest d. 12. maj.
Om eftermiddagen tager vi på fælles sightseeing. Vi ser mange af de kendte steder såsom Jeanne D’arc- kirken og katedralen. Middag på hotellet i Rouen.

Onsdag d. 5. juli
Vi siger farvel til Rouen og drager mod Bayeux. Vi ser det verdensberømte Bayeux-tapet. Det 70 meter  lange vægtæppe illustrerer normannerkongen Vilhelm Erobrerens erobring af England, da han vandt over Harold Godwinson i Slaget ved Hastings i 1066. Vi låner en audioguide, som guider dig igennem den imponerende broderede tegneserie scene for scene.

Efter besøget er der følgende valg for resten af dagen:
(Udflugt 3) Bayeux Museum om slaget ved Normandiet fortæller historien om kampene, der fandt sted fra juni-august 1944 gennem ord, billeder og film. Museet ligger tæt ved den britiske militære kirkegård og huser en stor samling af uniformer, udstyr og køretøjer, der blev brugt under 2. verdenskrig. Prisen er ca. kr. 60, og du skal bestille senest d. 12. maj

(Udflugt 4) Notre Dame-katedralen i Bayeux er opført i gotisk stil og usædvanligt godt bevaret. Katedralen er det oprindelige hjemsted for Bayeux-tapetet. Ved siden af kirken ligger Baron Gérard-museet, som indeholder 600 kunstværker af kendte kunstnere, 1000 genstande af Bayeux-porcelæn og blonder samt 800 arkæologiske etnografiske artefakter. Prisen er ca. kr. 60, og du skal bestille senest d. 12. maj.

(Udflugt 5) Du har også mulighed for at opleve byen på egen hånd.

Vi kører nu den korte tur til Port en Bessin, hvor vi får vores værelser, og spiser sammen på en restaurant i nærheden.

Torsdag d. 6. juli
Heldagstur med invasionen og D-dags-kysten som dagens tema. Vi begynder ved klippefremspringet Pointe du Hoc, som blev erobret med store tab af US-rangers. Herfra til mindesmærket for danske søfolk, som deltog i invasionen. Efter et eftertænksomt øjeblik fortsætter vi til Utah Beach, hvor vi ser stranden og besøger de mange monumenter. Derfra kører vi mod Sainte-Mere-Eglise, hvor vi hører om luftlandetroppernes indsats og har en frokostpause. Derefter besøger vi den tyske kirkegård i La Cambe og fortsætter til museet Overlord. Dagen slutter på Omaha Beach Kirkegård – den kendte amerikanske kirkegård med de mange hvide kors – og lytter til ”the last post”.
Efter en dag med mange oplevelser går turen tilbage til Port-En-Bessin. Middag på restaurant.

Fredag d. 7. juli
Vi tager afsked med Normandiet og kører til overnatningshotellet ved Dortmund.

Lørdag d. 8. juli
Vi fortsætter hjemrejsen og ser tilbage på en rejse med mange spændende oplevelser.

Hoteller: Franske hotelværelser er ikke altid store, men de er alle med toilet, bad og det nødvendige udstyr.