Færøerne – Nordatlantens perle
Kan du lide storslået natur, rig kultur og et personligt møde med de lokale, så er Færøerne en god feriemulighed ikke mindst under kyndig rejsevejledning af Hilbert Dam og Heri Elttør, der begge er født og opvokset på Færøerne.
Rejselederne viser naturens betagende, enkle og storslåede formationer. Du oplever et mangfoldigt, farvestrålende, kulturelt og folkeligt nærvær. Vi smager på færøske specialiteter og fornemmer det, som er anderledes, men oplever også et meget opdateret samfund.
På få dage kommer vi godt rundt og får en god og alsidig oplevelse af øerne. Vi sejler korte ture med færger og turistbåde, og for dem, som ønsker lidt udfordring med at gå i naturen, prøver vi at nå ‘toppen’.
Når vi skal på dagsudflugter tager vi madpakker med, så næsten alle måltider er inkluderet i prisen.
‘Vælkomin til oyggjar okkara!’
** Rejsen er under planlægning – følg med her på siden **