Thy

Beskrivelse

Thy i det nordvestligste hjørne af Danmark byder på dejlige unikke oplevelser indenfor både natur og historie. Egnen er præget af det tætte forhold til havet, som omgiver Thy, en egn, hvor kirke og kristendom har stået stærkt i århundreder. I Thy har man forstået at værne om historien med spændende museer og den store nationalpark.

Denne tur er en glimrende mulighed for at få et godt indtryk af et særligt stykke af Danmark.

Klitmøller - 'Cold Hawai'
Hantsholm bunkermuseum
Oddesund

Oplevelser på rejsen

Mandag d. 29. april: Afgang fra Ansager kl. 8.00. I Thyborøn får vi frokost på lokal restaurant og fortsætter til Sea War Museum med formidling af søkrigen i Nordsøen under 1. verdenskrig. I klitterne mellem museet og havet ligger ”Mindepark for Jyllandsslaget”. Herfra sejler vi over Thyborøn kanal og ankommer til indkvartering og middag på Hotel Limfjorden i Thisted.

Tirsdag d. 30. april: Vi begynder dagen med andagt i Harring Missionshus museum, hvor Henning Filipsen fortæller lidt om huset og Thy. Det er Danmarks eneste Missionshus-museum. Vi forsætter til Vestervig Kirke, Danmarks største landsbykirke og derefter Lodbjerg Kirke, Danmarks mindste landsby kirke. Ved frokosttid kommer vi til Vorupør, hvor vi spiser frokost på Vesterhavscafeen. Landmand, jæger og naturelsker Hans Korsgaard giver os herefter en tur i Nationalpark Thy, hvor vi bl.a. standser ved Torup Kirketomt. Vi vender tilbage til middag og aftensamling på hotellet, hvor tidligere fisker og missionær Tage Grønkjær fortæller.

Onsdag d. 1. maj: Havet kalder igen. Vi besøger Vester Vandet Kirke og fortsætter til Klitmøller, hvor Tage Grønkjær guider os. Derefter besøger vi bunkeranlægget i Hanstholm, der var et vigtigt knudepunkt for tyskerne under 2. verdenskrig. Vi spiser frokost, før vi forlader Hanstholm, og besøger testcentret for vindmølleenergi i Ø-sterild Klitplantage. Herfra kører vi over ”vejlerne” forbi Johan Skjoldborgs hus på tilbagevejen til hotellet i Thisted. Vi spiser middag og holder en festsamling.

Torsdag d. 2. maj: Afgang fra hotellet kl. 9.00. Det går ”sydover”, men vi tager os tid til en afstikker til Jegindø og videre over Oddersundbroen. Vi spiser frokost på Restaurant Pavillonen Hanbjerg Marina. Med en bedre forståelse af den gamle drillende bemærkning: Det smukkeste ved Mors, er udsigten til Thy, fortsætter vi ad opsamlingsruten mod Ansager.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato:
29. april - 2. maj

Pris:
Kr. 4.495,-

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 750,-

Med i prisen:

  • Rejseledere
  • 3 nætter på dobbeltværelse med bad/toilet
  • 3 x morgenmad, 3 x middag, 2 x frokost og 1 x madpakke
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Færgeoverfart Thyborøn/Agger
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Headsets

OBS: Rejsen bliver gennemført. Forhør om pladser.

Her står du på bussen: Ansager, Esbjerg V, Korskroen, og Varde.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 456


Printvenlig program


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115