Sverige – Svensk skærgårdsnatur

06. juli - 13. juliSverigeSommerIngolf Henoch Pedersen, Flemming Baatz KristensenBusEuropa

Sverige – Svensk skærgårdsnatur

Glæd dig til en hyggelig ferie i den Vestsvenske skærgård. Rejsen begynder med et par overnatninger i den spændende by Gøteborg. Herefter kører vi et kort stykke til vores faste logi på rejsen. Her kan vi nyde roen og den smukke udsigt over området ved vandet. I løbet af rejsen skal vi opleve den smukke natur, men også interessante seværdigheder.

En af aftnerne i Åh får vi besøg af en tidligere provst i området, Lennart Johnsson, som fortæller os om den specielle kirkelighed, som især tidligere har præget Vestsverige.
En anden aften vil Flemming Baatz Kristensen fortælle os om biskop Bo Giertz, som var Flemmings personlige ven og et forbillede for ham som præst. Det bliver et spændende foredrag, der giver os et indblik i den specielle ”vestkystfromhed” i Sverige. Deltagelse i disse arrangementer og foredrag er naturligvis frivillige.

Rejseplan

Indkvartering

Lørdag d. 6. juli
Udrejse med opsamling op gennem Jylland langs motorvejen. Vi sejler med Stena Line fra Frederikshavn kl. 12.15 – og ankommer til Gøteborg kl. 15.45.
De første to nætter bor vi i Gøteborg, som er Sverige næststørste by.
Byen ligger spredt ud over landskabet på en række højdedrag, og den centrale del af byen går helt ned til havnen. Vi er så heldige at skulle bo på et hotelskib, som ligger fortøjet i havneområdet.
Det centrale havneområde rummer et ganske særligt miljø med mange cafeer, skibe og udsigtspunkter.
Vi spiser middag på hotelskibet og kan nyde aftenen ombord eller gå tur i området. Vi mødes senere på dagen til andagt og orientering om, hvad der videre skal ske på rejsen.

Søndag d. 7. juli
Efter morgenmad deltager vi i gudstjenesten i en af Gøteborgs store kirker, Sankt Pauli kirke. Rejselederne har i forvejen gode kontakter til netop denne kirke, som hver søndag samler i hundredvis af gudstjenestedeltagere.

Efter gudstjenesten kører vi til et indkøbscentrum centralt i byen, hvor der er mulighed for at købe frokost på egen hånd.

Fra centrum er der ganske kort vej at gå til to af byens museer, som du kan vælge at besøge:
(Besøg 1)
På Gøteborg kunstmuseum finder vi en spændende samling af både svensk og international kunst fra 1400-tallet til nutiden. Her er der værker af mestre som Rembrandt, Picasso og van Gogh med samtidskunstnere som Charlotte Gyllenhammar, Lina Selander og Cajsa von Zeipel.

(Besøg 2)
Gøteborg bymuseum ligger i bygningen, der tidligere var hjemsted for det svenske østindiske kompagni, og er let at genkende ved byens kanaler. Museet er dedikeret til at vise livets udvikling i Sverige, fra forhistorisk til moderne tid. Her ser vi Gøteborgs udvikling fra en befæstet by i det 17. århundrede og 1700-tallets innovationer til dens vækst til en moderne industriby med en havn i det 19. århundrede.

Prisen pr. museum er SEK kr. 70, og du betaler selv ved indgangen til museet.

Der er også mulighed for i stedet, sammen med en af rejselederne, at gå en tur i det centrale Gøteborg og langs havnen tilbage til hotellet, hvor vi spiser middag.

Efter gudstjenesten kører vi til et indkøbscentrum centralt i byen, hvor der er mulighed for at købe frokost på egen hånd.

Mandag d. 7. juli
Vi forlader Gøteborg og kører nordpå langs Gøtakanalen. Ved Kungälv kommer vi ind i Bohuslän. Vi forlader her hovedvejen og tager en afstikker ud til kysten, hvor vi tager vi en færge over til den lille skærgårdsø, Marstrand. Her får vi for første gang på turen lejlighed til at nyde den skønne og unikke skærgårdsnatur. Marstrand er en bilfri ø med hyggelige huse og er et yndet mål for sejlere fra hele verden.
På øen ligger Carlstens Fästning, som siden 1600-tallet har beskyttet øen og området inden for den. Vi får en guidet tur i og omkring fæstningen, hvor bl.a. den norsk/danske krigshelt Tordenskjold har slået sine folder. Der er mulighed for at købe frokost ved fæstningen eller i Marstrand by.
Efter besøget i Marstrand fortsætter vi nordpå mod vores vidunderlige opholds- og overnatningssted de kommende dage, Åh Stiftsgård, som ligger helt ned til vandet ca. 15 km sydvest for Uddevalla. Her er der forskellige indkvarteringsmuligheder, alle med en rigtig god standard. Fra spisesalen i hovedbygningen er der en skøn udsigt ud over vandet. På få minutter kan man gå ned til klipperne ved vandet, hvor der bl.a. findes en badebro, hvorfra man kan få en skøn dukkert i det salte vand. Området har sin egen kirke, hvor vi håber på at få mulighed for at holde andagter og have vores fællessamlinger.

Tirsdag d. 9. juli
Dagen er afsat til en bådtur til en af områdets små, skønne klippeøer, Käringön. Efter morgenmaden forlader vi Åh og kører forbi Uddevalla til en af de større øer i skærgården, Orust. Fra byen Tuvesvik på Orust sejler vi med båd mellem klipper og skær ud til Käringön (ca. 45 min.) Her får vi for alvor et indtryk af, hvordan mennesker tidligere har levet i et isoleret fiskersamfund på kanten af civilisationen. Vi skal bl.a. besøge kirken og kirkegården og høre historien om en af de præster, som har virket på øen.
På vejen tilbage kører vi over broerne, som forbinder Orust med naboøen Tjørn og siden med fastlandet.

Vi gør holdt ved en af broerne og får fortalt om den ulykke, som fandt sted her i 1980, da den daværende bro styrtede sammen med katastrofale følger. I Stenungssund er vi tilbage på fastlandet og kører herfra nordpå tilbage til Åh, hvor vi spiser middag.

Onsdag d. 10. juli
Denne dag begiver vi os først lidt ind i landet til Trollhättan, hvor vi besøger Götakanalens sluseområde. Hvis vi er heldige, vil vi kunne se et eller flere skibe passere og således opleve sluserne i funktion.
I Trollhättan kan vi også studere, hvordan man udnytter vandkraften ved det store elværk og kigge ned i den slugt, hvori vandet tidligere kom fossende ned.
Fra Trollhättan kører vi nogle få kilometer nordpå til Vänersborg. Byen ligger ved sydenden af Sveriges største indsø, Vänern, og her findes et dejligt parkområde, Skräcklan. Vi nyder det smukke område med udsigt ud over Vänern og spiser frokost i Skräcklestugan (ikke inkl.), som ligger midt i parken.
Eftermiddagen er afsat til besøg i Uddevalla, den nærmeste større by i forhold til Åh. For alle, som ønsker det, er der mulighed for at deltage i en smuk vandring ind til byen, hvor man et stykke af vejen går på en slags træbro langs vandet uden på fjeldet (ca. 4,5 km).
Man kan i stedet vælge at blive sat af inde i byen, hvor der er mulighed for at besøge Bohus Museum, som på forskellige måder giver et indblik i livet i skærgården, eller man kan gå en tur i byen og handle. Middagen og aftenen nyder vi igen på Åh Stiftsgård.

Torsdag d. 11. juli
I dag besøger vi den nordlige del af Bohuslän og kører først til fiskerbyen Fjällbacka. Holder man af at læse krimier, vil byen formodentlig være kendt, da den populære svenske krimiforfatter, Camilla Läckberg, lader sine krimier foregå i og omkring Fjällbacka, hvor hun selv er født og opvokset. Byen har navn efter det markante fjeld, Vetteberget. Det rejser sig midt i byen, og husene ligger spredt ud mod vandet ved foden af dette fjeld. Byens kirke ligger højt med udsigt ud over vandet, og vil man se endnu mere af skærgården, kan man gå gennem Kungsklyften og ad trapper op på Vetteberget. Herfra kan man se ud over store dele af skærgården både mod nord og mod syd. Det er muligt at besøge et frokoststed i Fjällbacka, inden vi igen forlader byen.
Vi fortsætter herfra sydpå langs kysten via Hamburgsund til Nordens Ark, som er et smukt naturområde og samtidigt en zoologisk have, der rummer ca. 60 udryddelsestruede dyrearter fra hele verden.
Her tilbringer vi et par timer inden vi igen sætter kursen mod Åh Stiftsgård.

Fredag d. 12. juli
Vi forlader Åh efter morgenmaden og kører mod Gøteborg. Undervejs stopper vi op i Kungälv, hvor der både er mulighed for at gå i byen og handle og sammen besøger vi Bohus Fästning.
Fæstningen har ligget her som en grænsebastion siden 1300-tallet. Først var det Norge/Danmark, som forsvarede sig mod fjenderne (svenskerne!) ved Bohus Fästning, men efter freden i Roskilde i 1658, hvor Bohuslän blev svensk, blev rollerne byttet om.
Frokost på egen hånd i byen, hvor der også er en gammel barokkirke, som er meget seværdig.
Midt på eftermiddagen kører vi videre sydpå til Gøteborg, hvor vi igen skal bo en sidste nat på vores hotelbåd og kan få tid til at tage afsked med Gøteborg og også med hinanden ved et afskedssamvær på hotellet.

Lørdag d. 12. juli
Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet, idet der er afgang med færge fra Gøteborg til Frederikshavn kl. 8.00. Ankomst til Frederikshavn kl. 11.30.
Bussen følger samme rute som på vejen ud ned gennem Jylland.
Vi har afsluttet en uforglemmelig rejse til et område tæt på Danmark med en helt enestående natur og en spændende historie.

Overnatning – Gøteborg

Overnatning – Åh Stiftsgaard
Åh Stiftsgaard ligger smukt beliggende ved havet, midt i Bohuslän, mellan Ljungskile og Uddevalla. Vi har værelser i hovedbygningen, men også værelser i andre bygninger på grunden.

Hotelstandard:
Med eget bad/toilet
Hovedbygningen: Dobbeltværelser
Bohus-stugan: Dobbelt- og enkeltværelser

Enklere standard:
Håndvask på værelset og bad/toilet på gangen
Gøteborg-stugan: Enkeltværelser
Hallands-stugan: Dobbeltværelser og få dobbeltværelser med ekstra plads (Perfekt til dig som rejser med en bekendt.).

Hovedbygningen:

Værelse i hovedbygningen:

Værelse i Bohusstugan:

Værelse i Gøteborgsstugan:

Værelse i Hallandsstugan:

Læs mere om værelserne i de forskellige kategorier på dette link: https://www.ahstiftsgard.se/anlaggningen

Relaterede rejser og indlæg