Oberammergau og ferie i Hildegard området

Vi fortsætter til området hvor Hildegard von Bingen har levet - en tysk abbedisse og middelalderens mest betydningsfulde kvinde.

08. september - 15. septemberTysklandEfterårBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie i Hildegard området

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til området hvor Hildegard von Bingen har levet. Hildegard var en tysk abbedisse, og er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde.

Rejseplan

08. september

Efter opsamling ad udrejseruten passerer vi den dans/tyske grænse og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland.

09. september

Onsdag d. 9. september: Vi fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning.

10. september

Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter sidste nat i Oberammergau.

11. september

Vi forlader Oberammergau og besøger Ettal kloster, hvor vi får en rundvisning i kirken. Der er tid til at gå rundt på klosterområdet. Frokost undervejs til middag og overnatning i Rüdesheim området.

12. september

Vi besøger Hildegard klosteret, Abtei Sankt Hildegard, som blev grundlagt af Hildegard i 1165 og har siden, næsten uden afbrydelser, været i funktion som nonnekloster. Efter frokost på egen hånd besøger vi det første tyske museum for mekaniske musik instrumenter. Vi ser og hører instrumenterne på en guidet rundvisning.

13. september

Efter morgenmad kører vi til Køln, hvor vi skal besøge et chokolademuseum. Vi får en guidet rundvisning, hvor der også er smagsprøver. Tid på egen hånd, inden vi kigger indenfor i domkirken. Efter besøget i kirken kører vi til vores hotel i Bielefeldt området.

14. september

Vi besøger stiftelsen Bethel – som er en diakonal by i byen Bielefed-Gadderbaum i delstaten Nordrhein-Westfalen. Vi får en rundvisning på området og hører om deres arbejde. Efter frokostpause besøger vi Sparrenborg slot i Bielefeldt. Guidet rundvisning i kasematterne og mulighed for at nyde udsigten over byen fra toppen af tårnet. Tid på egen hånd i byen, inden vi kører retur til hotellet.

15. september

Efter morgenmaden begynder rejsen mod den danske grænse, og mange minder rigere tager vi afsked ad opsamlingsruten.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her

Relaterede rejser og indlæg