Oberammergau og ferie ved Gardasøen

Vi fortsætter til Gardasøen, hvor små farverige hyggelige byer ligger mellem det glitrende vand og de storslåede italienske alper.

21. august - 30. augustItalienSommerBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie ved Gardasøen

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til Italiens største sø, Gardasøen, hvor små farverige hyggelige byer ligger mellem det glitrende vand og de storslåede italienske alper. To gange på turen tilbyder Sprint at lede en refleksion, over det, vi har set og hørt i passionsspillet. Man kan også vælge at slappe af ved poolen eller ved at gå en tur langs søen – eller bade i den.

Find printvenlig program til højre.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her