Oberammergau og ferie ved Gardasøen

Gardasøen ligger glitrende midt i de storslåede italienske alper. Små hyggelige byer ligger som en perlerække langs bredden.

24. juli - 02. augustItalienSommerBusEuropa, Oberammergau

Oberammergau og ferie ved Gardasøen

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til Italiens største sø, Gardasøen, som ligger glitrende midt i de storslåede italienske alper. Små hyggelige byer ligger som en perlerække langs bredden. Nyd det klare vand, de imponerende bjerge og den hyggelige atmosfære – ja, der er spændende oplevelser hver dag.

Se printvenlig program i højre side.

Rejseplan

24. juli

Efter opsamling fredag ad udrejseruten passerer vi den dansk/tyske grænse og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland.

25. juli

Vi fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag og overnatning.

26. juli

Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Marie Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Vi overnatter sidste nat i Oberammergau.

27. juli

Vi forlader Oberammergau og kører over alperne til indkvartering og middag på hotel ved Gardasøen.

28. juli

Vi besøger Scaligero-borgen ved Malcesine. Vi får adgang til de mest panoramiske steder i Malcesine: Platformen Rivellino eller tårnet hvor der er en 360 graders udsigt over Gardasøen du aldrig glemmer. Videre til Varone grotterne med et meget usædvanligt og flot fænomen: et vandfald, hvor vandet i tidens løb har skabt sit eget fald inde i en klippe. I to grotter kan vi fra gangbroer med rækværk se dele af vandfaldet, der er belyst, så vi kan opleve former og farver i de vandslebne klipper.

29. juli

Vi besøger en vin- og olivengård og smager på deres produkter. Turen fortsætter til Verona. Vi ser nærmere på byen, hvor William Shakespeares skuespil ’Romeo og Julie’ foregår.
Aftentilbud: Opera i Verona. (Ikke inkl.) Information følger.

30. juli

Formiddagen fri. Sejltur til Limone, hvor vi nyder den hyggelige by og besøger en dansk guldsmed.

31. juli

Dagen er fri til afslapning ved søen eller egne oplevelser. Rejselederne kommer gerne med forslag.

01. august

Vi siger farvel til Gardasøen og begynder vores hjemrejse. Middag og overnatning på hotel i Kassel-området.

02. august

Efter morgenmaden fortsætter rejsen mod den danske grænse søndag morgen, og mange minder rigere tager vi afsked ad opsamlingsruten.

Om Oberammergau

Kom tæt på påskens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag, over de efterfølgende dages diskussioner mellem de lærde og Jesus på tempelpladsen, Skærtorsdags nadver og tilfangetagelsen samt korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen.

Omkring 2.500 børn og voksne, som enten er født i den lille sydtyske alpeby, Oberammergau, eller som har boet mindst 20 år i byen, er med på eller bag scenen. På professionel vis opfører de påskeugens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden..

Det sker på den imponerende friluftsscene, hvor de omliggende bjerge danner en naturlig kulisse.

Læs mere om Oberammergau her