Israel og Jordan

Stå på Nebobjerget, hvor Moses så ind over det forjættede land og følg Jesu fodspor i Betlehem, Jerusalem og ved Genesaret Sø.

24. oktober - 03. november 2019IsraelEfterårFlyIsrael

Israel og Jordan

På denne fantastiske rejse til Jordan og Israel satser vi på, at oplevelserne går i dybden.

Stå på Nebobjerget, hvor Moses så ind over det forjættede land. Gå gennem den fantastiske siq til klippebyen Petra, flyd i Det Døde Hav, og stå på det fascinerende Masada.

Mød Tass Saada, der var snigskytte for Arafat. Besøg Jeriko, verdens ældste by.

Oplev historiens vingesus fra profeternes tid. Følg Jesu fodspor i Betlehem, Jerusalem og ved Genesaret Sø.

Tid til afslapning, eftertanke og oplevelser i Israels storslåede natur.

Rejseplan

Vejret

24. oktober 2019

Udrejse torsdag fra Kastrup Lufthavn via Wien til Amman. Kort byrundtur i bus før indkvartering.

25. oktober 2019

Madaba med verdens ældste Jerusalem-kort i flot mosaik. Det historiske Nebobjerg midt i ørkenlandskabet og det fascinerende Wadi Rum.

26. oktober 2019

Besøg i den fascinerende og verdensberømte by, Petra, der er hugget ud i de røde klipper.

27. oktober 2019

Vi kører til grænseovergangen til Israel og Jerusalem. Oliebjerget, Getsemane Have, Via Dolorosa, basargade, Gravkirken. Vi besøger nogle af de allerhelligste steder for kristne og ser noget af det farverige Jerusalem.

28. oktober 2019

Den fascinerende Grædemur. Det gribende Holocaust museum, Yad Vashem. Israelsmuseet med Modelbyen. Vi vil lidt ind under huden på noget af den jødiske folkesjæl, der er formet af en barsk historie, men også af kreativitet, varme og glæde.

29. oktober 2019

Klippefæstningen Masada. Badning i Det Døde Hav. Tur til Davidskilden i oasen Ein Gedi, hvor kong Saul mødte David. Vi går i den både barske og smukke natur på det dybeste sted på jordkloden, hvor flere af Bibelens vigtige begivenheder har udspillet sig.

30. oktober 2019

Besøg i Gravhaven. Vi besøger Betlehem og ser Fødselskirken, hvor Jesus blev født. Vi besøger også nogle kristne palæstinensere og hører om deres liv i dag.

31. oktober 2019

Vi besøger projekt ’Seeds of Hope’ i Jeriko, oprettet af Tass Saada. Vi ser Jesu dåbssted ved Jordanfloden, Qasr Al-Yahud. Herfra nordpå igennem Jordandalen langs Jordanfloden, der har spillet så stor en rolle igennem hele Israels historie. Badning i de varme kilder i Sachne Nationalpark. Indkvartering i området ved Genesaret Sø.

01. november 2019

Saligprisningernes bjerg, bespisningsunderets kirke, Tel Hazor, Golanhøjderne, vingård og Bentalbjerget. Meget af det Jesus sagde og gjorde skete ved Genesaret Sø. Vi prøver at leve os ind i dette landskab.

02. november 2019

Sejltur på Genesaret Sø, Jesu barndomsby, Nazaret, med Bebudelseskirken og Nazareth Village med efterfølgende let bibelsk måltid. Bibelvandring på Arbelbjerget. Vi fortsætter med at leve os ind i egnen omkring den absolut mest omtalte sø i Bibelen.

03. november 2019

Hjemrejse søndag fra Tel Aviv via Wien til Kastrup Lufthavn.

https://www.yr.no/sted/Israel/

Om Israel

Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!

Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.

Læs mere om Israel her

Relaterede rejser og indlæg