Gran Canaria – Bibel- og badeferie

Tag forskud på foråret med en uges ferie med tid til både fordybelse i beretninger fra Bibelen, udflugter, badning og afslapning.

19. marts - 26. marts 2022SpanienMette Haahr Andersen, Børge Haahr AndersenFlyEuropa, Relax, Temarejser

Gran Canaria – Bibel- og badeferie

I år er det 10. gang Mette og Børge er rejseledere på en Bibel og badeferie.

Tag forskud på foråret 2022 på bibel- og badeferien. På denne rejse tilbyder vi en uges ferie med tid til både fordybelse i beretninger fra Bibelen, udflugter, badning og afslapning i dejlige omgivelser og godt selskab. 

En rejse til Gran Canaria har længe været en favorit blandt os skandinavere. På Gran Canaria er du garanteret det bedste af sol og strand, god mad, fornøjelser og shopping.

Her venter dig fantastisk spansk feriestemning, sol og varme og dejlige strande.

Rejseplan

Indkvartering

Om Gran Canaria
Gran Canaria er den 3. største af De Kanariske Øer – kun overgået af Tenerife og Fuertventura. Øen er kendt for sine dejlige temperaturer og gode feriestemning. Øen har ca. 800.000 indbyggere, men hvert år besøger millioner turister øen for at nyde det dejlige klima.

Hver dag har vi bibeltimer om formiddagen og fælles aftensamvær. Der er mulighed for egne oplevelser, foruden den fastlagte fælles udflugt.
På destinationen kan du tilkøbe yderligere udflugter.

Fælles udflugt
Det ægte Grand Canaria
Tag med og oplev Gran Canarias historie med dine egne øjne, og hør hvordan den har udviklet sig gennem årene. Dagen starter ved Aloe Vera-fabrikken Finca Canarias, som ligger i den smukke dal, der hedder Fataga – også kaldet for de tusinders palmers dal. Her er der både mulighed for flotte billeder af dalen og for at gøre et godt køb af lækre Aloe Vera-produkter. Efter besøger fortsætter vi videre til bjergbyen Santa Lucia, som ligger i 680 meters højde. Derefter tager vi forbi Guayadequedalen, hvor mennesker den dag i dag stadig lever i grotter.
Her spiser vi en dejlig, kanarisk frokost, inden vi kører videre til den lokale landsby Agüimes, hvor vi går en lille tur gennem de smalle, middelalderlige gader, mens vi nyder den hyggelige atmosfære.

Skønt hotel i i udkanten af Playa del Inglés
Området ånder fred og ro, men hotellet har med dets beliggenhed alligevel noget at byde enhver smag. Playa del Inglés’ pulserende byliv kan findes langs strandpromenaden, som leder hele vejen ind til centrum af byen. Foretrækker man at opholde sig på hotellet, er der masser at give sig til for hele familien, da hotellet byder på underholdning i dag- og aftentimerne, international børneklub og også mulighed for at slappe af i hotellets opvarmede jacuzzi eller i én af de tre poolområder.

Hotellet har tre pools, hvoraf én er opvarmet fra 20/12 – 20/3 (ca. 20-21 grader), og en anden er beliggende i et stille område. Her har du alle muligheder for at slappe af på hotellets liggestole eller i den charmerende poolbar.

Sådan bor du
På Beverly Park bor du i lyse dobbeltværelser. Alle værelser er med bad/toilet, telefon, TV og balkon. Havudsigt mod gebyr. Maksimalt plads til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn. Eneværelse mod tillæg.

Mere om
Beverly Park tilbyder en række af faciliteter såsom jacuzzi og sauna, tennis og bordtennis, alle mod gebyr. Der er underholdning for store og små i dag- og aftentimerne. Beverly Park ligger ud til en større vej, så støj kan forekomme. Benytter man restauranten i aftentimerne, bedes herrer iføre sig lange bukser.
Bemærk, at man skal gå via trapper/bakker for at komme ind til byen.

Relaterede rejser og indlæg