Israel – for hele familien
På denne rejse er der plads til at være sammen i familien og få fælles oplevelser med hjem.
Israel er et spændende land for både børn, unge og voksne. Der er oplevelser for enhver smag og alder. Tag på familietur i bibelhistorien. Besøg mange af stederne, som I har hørt om, for eksempel Genesaret Sø og Jerusalem.
Oplev Nazareth Village – en landsby, som den så ud, da Jesus var barn i byen. Besøg beduiner i ørkenen, og rid en tur på kameler. Prøv, hvem der er bedst til at flyde i Det Døde Hav, og hyg jer sammen i området ved Genesaret Sø. Kom ud på Hyrdernes Mark ved Betlehem, og tag en tur i gummibåd på Jordanfloden.
På denne tur er der plads til at være sammen i familien og få fælles oplevelser med hjem.
Fredag d. 14. oktober
Udrejse fra Billund fredag eftermiddag. Vi mellemlander i Frankfurt og ankommer til Ben Gurion Airport ved Tel Aviv sidst på aftenen.
Vi kører med bus op til Jerusalem, hvor vi bliver indkvarteret på hotel indenfor bymuren i Jerusalems gamle bydel.
Lørdag d. 15. oktober
Vi bliver kørt op på Oliebjerget, hvor vi kan nyde en fantastisk udsigt over Jerusalem. På vej ned ad Oliebjerget besøger vi kirken med Fadervor på alverdens sprog og Tårekirken. Vi besøger Getsemane Have med Alle Nationers kirke. Går ind gennem Løveporten til Sct. Annekirken og Betesda Dam. Vi følger Via Dolorosa under Ecce Homo buen til Gravkirken.
Vi spiser frokost ved Redeemer Church, hvor den danske kirke i Jerusalem holder til.
Efter en lille pause til at kigge på butikker, besøger vi Gravhaven, hvor vi slutter dagen med en kort gudstjeneste. Hvis der er energi til det, går vi en tur og oplever sabbattens afslutning forskellige steder i byen.
Søndag d. 16. oktober
Vi besøger udgravningerne af Davidsbyen og går gennem Hizkijas’ 533 m lange underjordiske vandtunnel.
Vi går til Grædemuren, der er jødernes helligste sted. Vi skal se Hurva-synagogen og Cardoen i den jødiske del af Den gamle By. Der bliver også mulighed for at besøge de spændende basarer.
Mandag d. 17. oktober
I dag skal de voksne og større børn på Yad Vashem – et kæmpestort mindemuseum om alt det, jøderne blev udsat for under 2. verdenskrig.
Det er hårdt at se, men samtidig baggrund for at forstå Israel i dag.
Er der mindre børn med på turen, finder vi på et andet spændende program for dem imens, det kan fx være Den Bibelske zoologiske have.
Om eftermiddagen bliver der tid til indkøb og familiehygge på egen hånd. Vi kører til Betlehem og bliver indkvarteret på hotel inden aftensmad.
Tirsdag d. 18. oktober
I dag holder vi ‘jul’. Vi besøger Fødselskirken bygget over den grotte, hvor man mener Jesus blev født. Vi kører ud til Hyrdernes mark, hvor vi lytter til juleevangeliet og synger ‘Et barn er født i Betlehem’ mm.
Der er en længere køretur fra Betlehem til Kfar HaNokdim, den beduinlejr, hvor vi skal overnatte.
Vi skal på kameltur i ørkenen og spise spændende mad. Vi tænder bål, synger sammen, kigger på stjernerne, hygger og drikker kaffe inden vi skal sove sammen i et rigtig stort telt.
Onsdag d. 19. oktober
Vi står op og nyder solopgangen over bjergene, mens vi spiser en fantastisk morgenbuffet.
Vi skal bade i Det Døde Hav ved Ein Boquek. Derfra kører vi til ørkenfæstningen Masada, hvor vi kører op med en kabelbane.
Videre til Ein Gedi Naturpark med de store vandfald. Her er der igen mulighed for at bade.
Vi skal nordpå nu, og besøger stedet, hvor Jesus blev døbt i Jordanfloden.
I Jeriko skal vi med en kabelbane op til toppen af Fristelsernes bjerg, hvorfra vi kan se vidt omkring.
Dagen slutter ved bredden af Genesaret Sø, hvor vi skal bo de næste 3 nætter.
Torsdag d. 20. oktober
I dag skal vi til Nazaret. Vi skal besøge Nazaret Village, hvor man kan se lidt om, hvordan byen fungerede på Jesu tid. Vi skal også spise en frokost, der ligner det, man spiste dengang.
Vi skal besøge Mellemøstens største kirke Bebudelseskirken og Sct. Josef kirken.
Herefter slutter vi dagen i Sachne, hvor vi skal bade i de varme kilder og nyde solen og roen.
Fredag d. 21. oktober
Dagen begynder med en bådtur på Genesaret Sø. Vi kører op på Saligprisningernes bjerg med en flot udsigt over søen. Derefter til Magdala, hvor vi skal se en helt ny og meget spændende kirke.
Dagen slutter med en spændende sejltur på Jordanfloden i små gummibåde.
Lørdag d. 22. oktober
Morgenbad i Genesaret Sø inden vi kører ud til Middelhavet, hvor vi bliver indkvarteret til vores sidste nat i Israel for denne gang.
Der er mulighed for at se lidt på byen, handle – og nyde stranden og vandet i Middelhavet.
Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!
Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.
Efter gennemførelse af bestilling modtager du en automatisk bekræftelse.
-> Har du ikke modtaget denne er din tilmelding ikke gennemført korrekt.
Margit Skov Pedersen
Margit har bl.a. været ansat i Indre Mission som musikkonsulent og har rejst meget i Israel både privat og med grupper.
Læs mereLæs mindreErik Back Pedersen
Erik er tidligere efterskole- og højskoleforstander og har rejst meget sammen med mange elevhold i store dele af Europa.
Læs mereLæs mindreBørnerabat, kr. 2.000 indtil 11 år: Ydes kun på værelse med minimum to fuldt betalende voksne.
Rabat: Ved 3 eller 4 personer over 12 år på samme værelse, får I 400 kr. i rabat pr. person
Der er mulighed for familie værelse med plads til 3-4 personer. Dette kan være en fordel ved 2 voksne og 2 større børn. På et almindeligt dobbeltværelse, kan der godt være 2 voksne og 1 barn. Notér dit ønske ved tilmelding.
Deltagerantal: min. 20 betalende deltagere.
Depositum: 3000 kr. pr. person til betaling efter tilmelding af rejsen.
Restbeløb: Vi sender faktura med posten sammen med andre praktiske oplysninger. Dette sker ca. 4-8 uger før afrejse.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Tilmelding inden den 15. juli.
Fly
08. okt. - 17. okt.
Priser fra kr. 17.950
Israel
Christina Elisabeth Leinum, Nick Hansen
Fly
Tilmelding inden den 15. juli.
Tilmelding inden d. 10. maj. Herefter forhør om plads.
Fly
11. sep. - 20. sep.
Priser fra kr. 15.495
Israel
Christina Kjær Preisler
Fly
Tilmelding inden d. 10. maj. Herefter forhør om plads.
Tilmelding inden den 15. juli
Fly
08. okt. - 14. okt.
Priser fra kr. 13.450
Israel
Christina Elisabeth Leinum, Nick Hansen
Fly
Tilmelding inden den 15. juli
Tilmelding inden d. 1. marts. Herefter forhør om plads.
Fly
28. jun. - 05. jul.
Priser fra kr. 13.350
Israel
Rune Herholdt, Peter Houe Sørensen
Fly
Tilmelding inden d. 1. marts. Herefter forhør om plads.
Tilmelding inden d. 14. august
Fly
15. sep. - 25. sep.
Priser fra kr. 18.850
Israel
Hanne Korsholm, Sprint Aagaard Korsholm
Fly
Tilmelding inden d. 14. august
Tilmelding inden d. 1. september.
Fly
02. okt. - 10. okt.
Priser fra kr. 14.875
Israel
Klaus Højgaard Laursen, Jens Borg Spliid
Fly
Tilmelding inden d. 1. september.
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager