I 1948 blev staten Israel oprettet og kan derfor fejre 75års jubilæum i år. Vær med til at fejre det på denne rejse, hvor du kommer til at opleve både det bibelske og historiske Israel.
Vi begynder i det pulserende Jerusalem, hvor vi oplever historiens vingesus, går i Jesu fodspor og møder nogle af byens nuværende indbyggere.
Efter 3 dage forlader vi Jerusalem og kører gennem Negev-ørkenen via ørkenbyen Beersheva, hvor Abraham boede. Vi fortsætter til Sde Boker, hvor Ben Gurion – Israels første premierminister boede. Ude i ørkenen kan du glæde dig til en unik oplevelse, når vi overnatter i en beduinlejr, høre om beduinernes liv, rider på kameler og nyder stilheden under stjernerne.
Så går rejsen mod nord til Genesaret Sø, hvor vi bor ved bredden af søen, hvor Jesus også engang boede, kaldte sine disciple, underviste og helbredte. Vi møder disciple anno 2023, og oplever Galilæa og Golan. På rejsen bruger vi både Bibel og historiebøger som guide og undervejs ”møder” vi personligheder som Abraham, Josva, David, Jesus, Theodor Herzl, Ben Gurion, Simon, Jakob og mange flere.
Søndag d. 22. oktober
Vi flyver fra Billund eller Kastrup til Tel Aviv med mellemlanding undervejs. Efter ankomst til Ben Gurion Lufthavn kører vi direkte til vores hotel i Jerusalem, hvor vi bor de første 4 nætter.
Mandag d. 23. oktober
I dag skal vi opleve det bibelske Jerusalem. Dagen starter på Oliebjerget, som er udgangspunkt for mange begivenheder i Bibelen, og hvor der er en fantastisk udsigt ind over Jerusalem. Vi vandrer ned af bjerget og besøger Tårekirken og Getsemane Have undervejs.
Herefter går turen gennem Kedrondalen og ender ved Hanegals Kirken, en romersk-katolsk kirke dedikeret til episoden fra Det Nye Testamente kendt som Peters Benægtelse. Herfra besøger vi den ældgamle Gravkirke, bygget over Golgata, og dernæst slutter dagen i Gravhaven.
Tirsdag d. 24. oktober
Dagen står i historiens tegn, når vi skal besøge Herzl Museum, og blive klogere på Theodor Herzls liv og virke. Dernæst går turen til Holocaust museet Yad Vashem. Det bliver en stærk og tankevækkende oplevelse.
Om eftermiddagen besøger vi Israel Museet, hvor vi ser den store model af Jerusalem på Jesu tid. Det er også her, vi kan få et glimt af nogle af de berømte Dødehavsruller, der har givet ny viden om Bibelen og Jesu samtid. Som afslutning på dagen besøger vi det populære Mahane Yehuda marked, der er en eksplosion af dufte, farver og atmosfære.
Om aftenen besøger vi Joffihuset, hvor vi møder danske volontører og hører om deres arbejde i Jerusalem.
Onsdag d. 25. oktober
Om formiddagen besøger vi udgravninger af den gamle Davidsby. Vi får mulighed for en unik oplevelse: At gå de 35 min. gennem kong Hezekias’ snart 3000 år gamle tunnel ned til Siloa Dam (husk at medbringe badesko samt lommelygte!). Herefter besøger vi sydmursudgravningerne ved tempelpladsen, hvor man stadig kan gå på den imponerende tempeltrappe, der i sin tid førte op til Herodes’ tempel, og hvor Jesus gik for at komme op på tempelpladsen.
Efterfølgende besøger vi Grædemuren, som dagligt bliver besøgt af mange jøder, der kommer for at bede og turister, der kommer for at opleve dette helt specielle sted. Dagen slutter af med en tur gennem Vestmur-tunnelen.
Torsdag d. 26. oktober
Vi kører nu ud af Jerusalem til Sde Boker via Terebintedalen, hvor israelitten David og filisteren Goliat kæmpede imod hinanden. Vi kører igennem Beersheva, hvor Abraham sluttede pagt med Abimelek og tilbad Herren, og som nu er kendt som Negev-ørkenens hovedstad. Vi fortsætter videre til Sde Boker, en kibbutz i det sydøstlige Israel. Den er bedst kendt for at være hjem for Israels første premierminister, David Ben Gurion. Vi besøger hjemmet og bliver klogere på, hvem Ben Gurion var og hvilke drømme, han havde for Israel og ørkenen.
Vi fortsætter gennem ørkenlandskabet og én af verdens 7 maktesh’er (hvoraf de 5 er i Israel). Dagen slutter i Kfar Hanokdim – en beduinlejr. Her overnatter vi, og håber på en stjerneklar aften. Og selvom vi er langt ude i ørkenen serveres der rigtig god mad og kolde drikke.
Fredag d. 27. oktober
Efter et godt morgenmåltid venter der os en spændende tur på kamelryg!
Herefter forlader vi beduinlejeren og kører til Ein Bokek, hvor en speciel oplevelse venter os – nemlig at bade i Det Døde Hav, som indeholder 30% salt.
Næste oplevelse er den skønne oase, Ein Gedi. Det var her, den unge David skjulte sig i hulerne for Kong Saul, da han ville dræbe David. Dernæst besøger vi Jesu dåbssted, Qasr Al Yehud, ved Jordanfloden, Turen går nu videre op gennem Jordandalen, og inden længe når vi frem til Genesaret Sø, hvor vi overnatter de sidste tre nætter.
Lørdag d. 28. oktober
Dagen begynder med en sejltur på Genesaret Sø. Herefter tager vi til Kapernaum, hvor vi ser synagogen og ruinerne af Peters hus. Jesus opholdt sig ofte i Kapernaum, og mange af hans mirakler skete her. Herefter skal vi ud at gå en tur, når vi vandrer lidt op af Saligprisningernes bjerg.
Dagens sidste besøg bliver i Magdala, som var hjemby for Maria Magdalena. Her ser vi resterne af en synagoge, som regnes for at have været i brug på Jesu tid. Vi runder dagen af med en perle – en nybygget kirke med fokus på kvinderne, Jesus mødte. Så kører vi tilbage til vores overnatningssted for at slappe af og evt. tage en dukkert i Genesaret sø.
Søndag d. 29. oktober
I dag kører vi til Bental bjerget, hvorfra der er en enestående udsigt over Golanhøjderne og ind i Syrien. Bjerget er en sovende vulkan og tidligere militærpost. Vi fortsætter til Dan Nationalpark nær grænsen til Libanon, hvor der både er vigtige kildespring, historiske og bibelske highlights med ”Abrahams Port”, et alter fra ”Nordrigets tid” og en militærpost.
Vi besøger også nationalparken Hula Nature Reserve, som var den første nationalpark i Israel, der blev skabt for at beskytte flora og fauna omkring Hula søen. Hvis vi er heldige, ser vi trækfugle, der er på vej fra Europa og Asien til Afrika. De bruger ofte dette sted som pitstop inden deres 5-dages rejse gennem Sahara-ørkenen.
Mandag d. 30. oktober
Vi tager afsked med Genesaret Sø, besøger nogle disciple anno 2023 i Det danske Hus i Poriya og hører om livet i og ud fra huset. Vores sidste stop bliver ved Cæsarea ved Middelhavet, hvor Herodes byggede en stor og vigtig havneby, hvor bl.a. Paulus og Peter kom til, og hvor evangeliet også er udgået fra.
Fyldte af en uges mange spændende oplevelser og indtryk kører vi til Ben Gurion Lufthavn, hvorfra vi sidst på eftermiddagen via München flyver retur til Billund eller Kastrup.
Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!
Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.
* Skal udfyldes
Efter gennemførelse af bestilling modtager du en automatisk bekræftelse.
-> Har du ikke modtaget denne er din tilmelding ikke gennemført korrekt.
Hanne Toft
Er gift med Leif og arbejder som ergoterapeut.
Leif E. Toft
Jeg har sammen med min kone boet og arbejdet i Israel 2 x 5 år – flyttede sidst tilbage til DK i julen 2021. Vi har 3 voksne piger.
Jeg er uddannet socialpædagog/diakon og har bla. arbejdet i SFO og i ”Voksen Handicap”.
Forbehold for ændringer. Alm. god fysik.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Tilmelding inden d. 15. juli. Herefter forhør om plads.
Fly
30. okt. - 07. nov.
Priser fra kr. 16.795
Israel
Efterår
Majbrit Nyborg, Poul Nyborg
Fly
Tilmelding inden d. 15. juli. Herefter forhør om plads.
Tilmelding inden d. 13. juli
Fly
28. sep. - 07. okt.
Priser fra kr. 18.900
Israel
Efterår
Nick Hansen
Fly
Tilmelding inden d. 13. juli
Tilmelding inden d. 1. juli. Herefter på forespørgsel.
Fly
14. okt. - 22. okt.
Priser fra kr. 17.395
Israel
Efterår
Lisbeth Rasmussen, Christian Rasmussen
Fly
Tilmelding inden d. 1. juli. Herefter på forespørgsel.
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager