Oberammergau og ferie i Alsace
Vi besøger et dejligt ferieområde med de bløde Vogeserbjerge.
Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.
Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til Alsace i Nordøstfrankrig – et dejligt ferieområde med de bløde Vogeserbjerge. Her kan vi se minder fra 1. verdenskrig, hyggelige byer langs vinruten gennem de østvendte vinmarker. Oplev bl.a. gammelt og nyt i EU-byen Strasbourg, samt Isenheim alteret i Colmar.
Udvidet dagsprogram følger.