Tag med på denne uforglemmelige og oplevelsesrige rejse til landet, hvor kristendommen havde sin vugge og hvor vi besøger mange af de velkendte steder fra evangeliernes beretninger.
Undervejs kommer vi til at opleve et land, som er utroligt varieret i natur og geografi. I maj blomstrer de vilde blomster i Negev ørkenen, Galilæa-regionen er grøn og frodig med blomstrende marker og skovklædte bjerge og Det Døde Hav er perfekt til at bade i. Solen skinner, og temperaturen er mild, hvilket gør det til det ideelle tidspunkt at udforske landet på.
Rejsen er en sognerejse for Sæby Sogn – men er åben for alle!
Torsdag d. 9. Maj
Vi flyver fra Billund Lufthavn, og via en mellemlanding i Frankfurt lander vi sidst på aftenen i Ben Gurion Lufthavn i Israel. Herfra kører vi til vores indkvartering ca. 1 times kørsel fra lufthavnen.
Fredag d. 10. Maj
Efter morgenmad på hotellet er vi klar til at komme ud og opleve Israel. Det første sted vi besøger, er Karmels Bjerg. Herfra kan vi nyde udsigten og høre beretningen om styrkeprøven på Karmels Bjerg, inden vi fortsætter mod Nazaret, som er byen hvor Jesus voksede op.
I Nazaret går vi på oplevelse i frilandsmuseet Nazareth Village. Her bliver vi vist og fortalt, hvordan folk levede på Jesu tid. Vi skal også nyde en frokost i stil med det, man kunne have spist på Jesu tid.
I Nazaret finder vi også Bebudelseskirken, som er Mellemøstens største katedral. Den er meget smukt og farverigt dekoreret både udenfor og indenfor og er absolut besøget værd. Vi forlader nu Nazaret for at køre til vores hotel ved Genesaret Sø.
Lørdag d. 11. Maj
Dagen begynder med en sejltur på Genesaret Sø. Turen går herefter til Tabgha, stedet for bespisningsunderet, og herefter videre til Kapernaum. Her ser vi ruinerne af den gamle synagoge og Peters hus. Kapernaum er byen, hvor Jesus ofte opholdt sig og udførte mange af sine undere. Sidste stop inden frokost er Saligprisningernes bjerg, stedet for Jesu bjergprædiken.
Efter frokost kører vi nord på til Cæsarea Filippi, hvor Peters bekendelse fandt sted. Vi skal også på en gåtur til Israels største vandfald – det smukke Banias vandfald. På vejen hjem kører vi til Bental bjerget, hvorfra der er en enestående udsigt over Golan højderne og ind i Syrien. Bjerget er et populært sted at besøge pga. den flotte udsigt og dens funktion som tidligere militærpost. På vej retur til hotellet gør vi et stop i en druser landsby.
Søndag d. 12. Maj
Vi begynder dagens oplevelser ved Jordanfloden, hvor Johannes Døberen døbte Jesus. Stedet er kendt både på grund af Jesus dåb, men også fordi det ifølge jødisk tradition er her, hvor Israelitterne krydsede Jordanfloden for at komme ind i det forjættede land. Næste oplevelse der venter, er den skønne oase, Ein Gedi. Området er kendt for sin naturskønhed, unikke flora og fauna og så var det her, den unge David skjulte sig i hulerne for Kong Saul, da han ville dræbe David.
Dagens sidste oplevelse er den ældgamle klippeborg Masada, som er et vidnesbyrd om mod, drama og enestående skønhed. Herodes den Store byggede denne fæstning langt ude i ørkenen med alle moderne bekvemmeligheder og en overdådig luksus. Vi går på opdagelse i ruinerne af paladser, boliger og lagerbygninger. Vi ser også det velbevarede nordlige palads og forestiller os, hvordan folk levede her for tusinder af år siden. Efter besøget på det magiske Masada kører vi til Ein Bokek, hvor en speciel oplevelse venter os – nemlig at bade i Det Døde Hav, som indeholder 30% salt.
Vi slutter dagen af med at tjekke ind på et 5-stjernet hotel, som ligger få minutters gang fra Det Døde Hav.
Mandag d. 13. Maj
Dagens første besøg er i David Ben-Gurions hjem i Kibbutzen Sde Boker. Vi besøger huset, som tidligere var hjem for Israels første premierminister, David Ben-Gurion og hans kone Paula. Huset er blevet bevaret som et museum og mindesmærke og giver indblik i Ben-Gurions liv og bidrag til Israels historie.
Vi kører dernæst til den naturskønne oase Ein Avdat, hvor vi oplever en grøn og frodig oase i ørkenen. Området omkring Ein Avdat er desuden præget af imponerende klippeformationer og stejle kløfter, der har skabt spektakulære landskaber. Vi kører videre til Makhtesh Ramon, som er et storslået krater med en længde på ca. 40 kilometer og en bredde på ca. 10 kilometer. Her kan vi virkelig opleve den vilde ørken, med kæmpestor wow effekt. Fra de imponerende ørkenoplevelser kører vi til Betlehem, hvor vi får middag og overnatter to nætter.
Tirsdag d. 14. Maj
I Betlehem begynder vi med et besøg i Fødselskirken, den ældste kirke i verden, som stadig fungerer som kirke. Ifølge traditionen er det stedet, hvor Jesus blev født. Efter besøget i kirken lægger vi vejen forbi Hyrdernes Mark.
Om eftermiddagen er der tid på egen hånd. Du kan f.eks. besøge byens lokale basar og gøre en god handel.
Onsdag d. 15. Maj
I dag står vi tidligt op og kører fra Betlehem til Jerusalem. Vi begynder på Oliebjerget, som er udgangspunkt for mange begivenheder i Bibelen, og hvor der er en fantastisk udsigt ind over Jerusalem. Vi vandrer ned af bjerget og besøger Fadervorkirken, Tårekirken og Getsemane Have undervejs. Herefter går vi ind ad Løveporten til Jerusalems gamle by og til Skt. Anna Kirke, bygget hvor Maria voksede op. Bethesda Dam ligger lige ved siden af kirken.
Efter en god frokost vandrer vi ad Via Dolorosa, Smertens Vej, hvor man siden middelalderen har udpeget 14 stationer på Jesu vandring fra domfældelsen i Pilatus’ borg til korsfæstelsen på Golgatahøjen uden for Jerusalems mure. Vi standser ved nogle af stationerne og ender i den ældgamle Gravkirke, som er bygget over Golgata og graven.
Dagen afsluttes med Gudstjeneste i gravhaven, og efterfølgende middag på vores hotel i Jerusalem, hvor vi overnatter de sidste nætter.
Torsdag d. 16. Maj
Vi begynder med besøg på Tempelpladsen med Al-Aqza-moskeen og klippehelligdommen (hvis muligt). Efterfølgende besøger vi Grædemuren, som dagligt bliver besøgt af mange jøder, der kommer for at bede, og turister der kommer for at opleve dette helt specielle sted.
Vi besøger dernæst udgravninger af den gamle Davidsby. Når vi har set udgravningerne, får vi mulighed for en unik oplevelse, nemlig at gå de 35 min. gennem Kong Hezekias’ snart 3000 år gamle tunnel ned til Siloa Dam (husk at medbringe badesko samt lommelygte).
På vores videre vandring i Jerusalem går vi op på Zions bjerg hvor vi ser Hanegals Kirken, en romersk-katolsk kirke dedikeret til episoden fra Det Nye Testamente kendt som Peters fornægtelse. Herefter ser vi resterne af en romersk hovedgade som kaldes Cardoen. Efter frokost tager vi med den lokale letbane til Holocaustmuseet Yad Vashem.
Fredag d. 17. Maj
I dag er dagen fri til egne oplevelser eller blot afslapning på sabbatten. Besøg evt. basaren i Jerusalems gamle bydel til rejsens sidste indkøb. Rejselederne kommer gerne med forslag til aktiviteter.
Senere mødes vi til et sabbats måltid i Den Danske Kirke, hvor præsten fortæller om, hvordan jøderne holder sabbat. Har man lyst kan man evt. slutte aftenen af med at gå en tur til Grædemuren for at opleve det liv, der er her, når de lokale (og turister) samles for at markere starten på Sabbatten, som begynder ved solnedgang fredag aften.
Lørdag d. 18. Maj
I dag er det afrejsedag, men inden vi kører til lufthavnen, kan vi nå et enkelt besøg på Israels Museet.
Her ser vi den store model af Jerusalem på Jesu tid. Det er også her, vi kan se nogle af de berømte Dødehavsruller, der har givet ny viden om Bibelen og Jesu samtid. Sidst på formiddagen kører vi til Ben-Gurion Lufthavn i Tel Aviv og rejser hjem til Danmark – med kufferten fyldt med en masse gode minder.
Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!
Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.
* Skal udfyldes
Efter gennemførelse af bestilling modtager du en automatisk bekræftelse.
-> Har du ikke modtaget denne er din tilmelding ikke gennemført korrekt.
Solveig Skovgård
Solveig Skovgård er uddannet organist, er ansat som sådan i Sæby og Randers. Hun har en gang tidligere været rejseleder til Israel.
Læs mereLæs mindreKeld Skovgård
Keld Skovgård har i en lang årrække været sognepræst i Sæby. Har været rejseleder til Israel adskillige gange og besøgte landet første gang i 1980.
Læs mereLæs mindreEfter tilmelding modtager du bekræftelse samt opkrævning af depositum på kr. 4.000,- pr. person + evt. afbestillingsforsikring.
OBS
• Rejsen forudsætter alm. god fysik
• Pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst
• Vi tager forbehold for ændringer i flytider, hotel og program. Hvis et programpunkt må udgå, erstattes det så vidt muligt af et tilsvarende.
• Prisen er kalkuleret ved $-kurs 7,0. Vi tager forbehold for eventuelle prisændringer, der skyldes kursændringer og nye afgifter.
• Deltagerantal: Min. 20 betalende deltagere.
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Rejsen er udsat til november 2024 - under planlægning
Fly
09. nov. - 18. nov. 2024
Israel
Anette Ejsing
Fly
Rejsen er udsat til november 2024 - under planlægning
Inden d. 15. februar
Fly
04. maj - 12. maj 2024
Priser fra kr. 17.400
Israel
Forår
Bodil Skjøtt
Fly
Inden d. 15. februar
Tilmelding inden d. 1. december. Herefter forhør om plads.
Fly
03. maj - 12. maj 2024
Israel
Forår
Karin Thyssen, Leif Thyssen
Fly
Tilmelding inden d. 1. december. Herefter forhør om plads.
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager