Israel – Sognerejse med Borris og Faster sogne
Tag med på en oplevelsesrig rundrejse i Israel. Rejsen byder på ophold i Jerusalem, besøg ved det døde hav, samt oplevelser i Galilæa.
Tag med på en oplevelsesrig rundrejse i Israel. Rejsen byder på ophold i Jerusalem, besøg ved det døde hav, samt oplevelser i Galilæa.
På rejsen lægger vi vægt på det bibelske Israel og i særdeleshed Israel på Jesu tid. Vi skal både besøge arkæologiske udgravninger, se bibelske steder og opleve den skønne natur, der både kan være blomstrende og frodig, men også gold og barsk.
På rejsen vil vi have dansk-talende guide og turen vil være tilrettelagt så både børn og voksne kan deltage med stort udbytte. Rejsen er en sognerejse, men er åben for alle. Forud for rejsen vil der blive arrangeret en forberedelsesaften, hvor alle er velkomne til at deltage.
Fredag d. 2. juni
Vi flyver fra Billund først på aftenen. Efter vi er landet, kører vi med bus til Galilæa, hvor vi indlogeres ved en kibbutz ved Genesaret Sø. I kibbutzen er der legerum for børn, udendørs fitness, skønne udearealer og mulighed for at bade i søen.
Lørdag d. 3. juni
Efter en god nats søvn kører vi nordpå op at se Tel Dan. Her skal vi både nyde den skønne natur, men også ruinerne af byen Dan. Byen er kendt for sit store alter, men også fundet af Tel Dan Stelen fra 9-århundreder, der nævner Davids Hus. Fra Tel Dan kører vi til Cæsarea Filippi. Her blev naturguden Pan dyrket, men det er også her, Peter aflægger sin bekendelse, at Jesus er Kristus.
På vejen hjem gør vi stop ved Bentalbjerget, hvor der er en imponerende udsigt ind over Syrien.
Søndag d. 4. juni
Dagen, hvor vi skal rundt og se en del af de steder, hvor Jesus virkerede. Vi skal besøg Saligprisningernes Bjerg, hvor Jesus holdt bjergprædikenen og nyde den fantastiske udsigt over søen. Vi gør stop ved Tabgha, hvor bespisningsunderet fandt sted, besøger Mensa Christi, hvor Peter fik fornyet sit apostelkald og bruger tid i Kapernaum. Vi skal også se en båd fra Jesu tid og sejle på Genesaret Sø. På vejen hjem besøger vi Maria Magdelenes by, Magdala, og den synagoge, hvor vi med sikkerhed ved at Jesus har været.
Mandag d. 5. juni
Denne dag er der mulighed for at vælge to forskellige ture. Den mere familievenlige tur går til Kfar Kedem, hvor der er mulighed for selv at prøve at leve som på Jesu tid – blandt andet ride på æsel og smage mad tilberedt som i det første århundrede.
Den anden tur går til Nazaret, hvor vi skal se bebudelseskirken og nogle af de andre kirker i området. Derefter gør vi stop ved Nazareth Village, som er en slags frilandsmuseum. Udover at se en gammel vinpresse, terrassemarker, datidens håndværk, så skal vi på en guidet tur, hvor Jesu undervisning vil blive levendegjort og illustreret. Besøget slutter med en frokost i stil med det, man kunne have nydt på Jesu tid.
Tirsdag d. 6. juni
Vi forlader det frodige Galilæa og begynder turen sydpå. Vi gør stop ved Jesu dåbssted, Qasr El-Yahud, inden vi kører ind i Jeriko og ser Zakæus’s træ og udgravningerne af verdens ældste by.
Derfra kører vi til udgravningen Qumran, hvor man har fundet dødehavsrullerne. Derefter er det tid til badning i det lavest beliggende hav – Det døde hav. Vi kører til Ein Gedi og går ind i den skønne oase, hvor David skjulte sig for kong Saul.
Vi overnatter ved foden af Masada.
Onsdag d. 7. juni
Efter morgenmaden tager vi liften op til Masada. Herodes’ imponerende fæstning, som også spillede en rolle i det jødiske oprør år 70-73. Derefter kører vi til Betlehem, hvor vi besøger fødselskirken. Stedet, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Herfra kører vi forbi hyrdernes mark, ligesom vi gør stop ved en stor souvenirbutik, hvor der bliver tid til at handle med de lokale. Dagen ender i Jerusalem, hvor vi skal bo det sidste af turen.
Torsdag d. 8. juni
Dagen er dedikeret til to store udgravninger. Vi begynder i Davidsbyen, som er det ældste af Jerusalem. Her bliver der også mulighed for at gå de 35 minutter igennem Hizkijas tunnel ned til Siloa Dam. Herfra går vi op til Sydmursudgravningerne. Her kan man se den imponerende tempeltrappe, der i sin tid førte op til Herodes’ tempel, hvor Jesus også gik for at komme ind. Vi fornemmer de store sten, som er blevet brugt og hvordan det så ud på Jesu tid.
Vi tager til Holocaustmuseet Yad Vashem, der er et mindemuseum for de 6 millioner jøder, som døde under 2. verdenskrig. Dagen slutter ved Yad Vashem, hvor der er mulighed for at blive i kortere eller længere tid.
Fredag d. 9. juni
Vi tager op på Oliebjerget, hvor vi stopper ved Himmelfartskapellet og Fadervorkirken. På vej ned ad bjerget nyder vi den smukke udsigt, besøger tårekirken og Getsemane have.
Vi fortsætter ind ad løveporten til den gamle by. Første stop er Bethesda og Skt. Anne kirken. Dammen er kendt for Jesu helbredelse af den lamme, mens kirken har en fantastisk akustik. Derefter går vi ad Via Dolorosa – smertens vej, til gravkirken. Efter et besøg i Gravhaven, hvor vi fejrer nadvergudstjeneste, tager vi til Redeemer church, fejrer sabbatsmåltid med menigheden der. Dagen rundes af ved grædemuren, hvor vi oplever sabbattens begyndelse.
Lørdag d. 10. juni
En oplevelsesrig, opbyggende og spændende rejse er ved at være til ende. Lørdag formiddag er sat af til fri afbenyttelse – besøg evt. den gamle by til rejsens sidste indkøb. Op ad dagen tager vi bussen til lufthavnen.
Når du først har været i Israel én gang, må du tilbage igen!
Dette kan mange skrive under på. Kombinationen af flere tusind års historie, den komplekse og sammensatte kultur og den varierede natur, gør landet til noget helt særligt. Et land du aldrig bliver færdig med!
Flere tusind års historie
Hvis stenene kunne tale, ville Israels historie næppe kunne rummes i alverdens historiebøger. Bibelen er en af de vigtigste kilder til landets historie og den helt centrale guidebog på vores rejser. Mange af vores rejsedeltagere har oplevet, at Bibelens ord har fået en helt ny betydning, når de har fået koblet stederne og begivenhederne sammen i landet. Her blev Jesus født i Betlehem, og han døde og opstod i Jerusalem.
Sara Møller Olesen
Simon Møller Olesen
Sognepræst i Faster og Borris
Tilmeld dig på: www.felixrejser.dk/311 inden d. 1. marts. Herefter forhør om plads. Efter tilmelding modtager du faktura med div. info fra Felix Rejser til indbetaling af depositum. Ca. en måned før afrejse modtager du slutfaktura med posten.
Børnerabat: Ydes kun på værelse med minimum to fuldt betalende voksne. På et almindeligt dobbeltværelse, kan der godt være 2 voksne og 1 barn. Notér dit ønske ved tilmelding. Forhør om værelse med plads til 2 voksne + 2 børn
Øvrige oplysninger:
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med.
Betingelserne fremgår her.
Forbehold for ændringer.
Pladser er på forespørgsel
Fly
30. okt. - 07. nov.
Priser fra kr. 16.795
Israel
Efterår
Majbrit Nyborg, Poul Nyborg
Fly
Pladser er på forespørgsel
Tilmelding inden d. 3. januar
Fly
09. maj - 18. maj 2024
Priser fra kr. 17.875
Israel
Forår
Solveig Skovgård, Keld Skovgård
Fly
Tilmelding inden d. 3. januar
Inden d. 15. februar
Fly
04. maj - 12. maj 2024
Priser fra kr. 17.400
Israel
Forår
Bodil Skjøtt
Fly
Inden d. 15. februar
Forespørg om plads
Fly
22. okt. - 30. okt.
Priser fra kr. 17.695
Israel
Efterår
Hanne Toft, Leif E. Toft
Fly
Forespørg om plads
Tilmelding inden d. 1. december. Herefter forhør om plads.
Fly
03. maj - 12. maj 2024
Israel
Forår
Karin Thyssen, Leif Thyssen
Fly
Tilmelding inden d. 1. december. Herefter forhør om plads.
Udsolgt - mulighed for venteliste
Fly
14. okt. - 22. okt.
Priser fra kr. 17.395
Israel
Efterår
Lisbeth Rasmussen, Christian Rasmussen
Fly
Udsolgt - mulighed for venteliste
Mandag 09:30 – 14:30
Tirsdag 09:30 – 14:30
Onsdag 09:30 – 14:30
Torsdag 09:30 – 14:30
Fredag 09:30 – 14:30
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Følg anvisningen på
telefonen vedr. hastesager