Israel - klassisk rundrejse

Beskrivelse

Spring ind i den bibelske historie, samtidig med at du møder det moderne Israel. Den klassiske rundrejse er ideel for dig, som ikke tidligere har besøgt Israel. Vi besøger rigtig mange bibelske steder og historiske seværdigheder. Begynd i Jerusalem med den fantastiske udsigt ud over byen fra Oliebjerget, videre til Det Døde Hav og slut af i Galilæa ved Genesaret Sø med besøg i Golan og i Jesu barndomsby, Nazaret. Lokal dansktalende guide med på hele rundrejsen.

Ortodokse jøder ved grædemuren
Alle Nationers Kirke
To religioner

Rejseplan

Søndag d. 14. oktober: Udrejse. Indkvartering på centralt beliggende hotel i Jerusalem.

Mandag d. 15. oktober: Fra Oliebjerget nyder vi udsigten ud over Jerusalem. Vi besøger kirken med Fadervor på alverdens sprog. Går ned til Getsemane Have med Alle Nationers Kirke. Gennem Løveporten til Skt. Annekirken og Betesda Dam. Ad Via Dolorosa, ’Smertens Vej’, under ’Ecce Homo’-buen til Gravkirken. 

Tirsdag d. 16. oktober: Zionbjerget med Hanegalskirken og Nadversalen. Via Zionporten gennem den jødiske bydel med Kardoen til Grædemuren. Andagt og nadver i Gravhaven. 

Onsdag d. 17. oktober: I bus gennem Judæas ørken til Herodes’ imponerende klippefæstning, Masada. Senere får vi mulighed for at flyde i det saltholdige vand i Det Døde Hav. Vi slutter med en gåtur op til Davidskilden i oasen Ein Gedi, hvor kong Saul mødte David.  

Torsdag d. 18. oktober: Hvis muligt besøger vi ’Seeds of Hope’ i Jeriko, oprettet af Tass Saada, der var snigkytte for Arafat. Vi ser Jesu dåbssted ved Jordanfloden, Qasr Al-Yahud. Herfra nordpå igennem Jordandalen til de varme kilder i Sachne Nationalpark. Indkvartering ved Genesaret Sø.

Fredag d. 19. oktober: Saligprisningernes bjerg, hvor Jesus holdt Bjergprædikenen. Herfra til Tabgha, hvor bespisningsunderet fandt sted. Videre til Kapernaum med ruinerne af synagogen og Peters hus. Herefter kører vi op i Golanhøjderne og besøger en vingård med vinsmagning. Bagefter nyder vi udsigten fra Bentalbjerget. 

Lørdag d. 20. oktober: Efter en skøn sejltur på Genesaret Sø, som er verdens lavest beliggende ferskvandssø, besøger vi Jesu barndomsby, Nazaret. Her ser vi Bebudelseskirken og Nazareth Village, en rekonstruktion af en landsby på Jesu tid, med efterfølgende let bibelsk måltid. Mulighed for at afslutte dagen med en bibel-vandring på Arbelbjerget.

Søndag d. 21. oktober: Hjemrejse med direkte fly til Kastrup.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
14. - 21. oktober

Pris:
Kr. 14.750

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 2.500

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Direkte fly Kastrup-Tel Aviv t/r
  • Lokal dansktalende guide
  • 4 nætter på 3* hotel, 3 nætter på vandrehjem
  • 7 x morgenmad, 1 x frokost (20/10), 7 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Turistbus med aircondition
  • Headsets
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Skat og bidrag til rejsegarantifonden

Du flyver fra: Kastrup

OBS:

  • Rejsen bliver gennemført. Forhør om plads.
  • Forbehold for ændringer.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 25


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies