Grønland - unikke oplevelser

Beskrivelse

Otte døgn uden solnedgang i en verden af smuk natur, stilhed og fyldt af kontraster.

Havet som tumleplads for hvaler og sæler. Glinsende isbjerge, der flyder forbi, og bjerge af fast grundfjeld. Indlandsis, ren, klar luft og langt til horisonten. 

Oplev sejltur på Diskobugten i den lyse nat. Tag med på vandreture i Grønlands fortid og nutid. Mød kulturen. Turen går til Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Kangerlussuaq.

De erfarne rejseledere har besøgt Grønland adskillige gange. Rejsen er samtidig Sømandsmissionens sommerrejse i 2019.

Aasiat
Isbjerge
Sisimiut

Oplevelser på rejsen

Torsdag d. 13. juni:  Direkte formiddagsfly torsdag fra Kastrup via Kangerlussuaq til Sisimiut (ca. 6 timer). Ankomst ca. kl. 13. Indkvartering på Hotel Sømandshjem Sisimiut. Rundtur med bybus og på gåben inden middagen.

Fredag d. 14. juni - lørdag d. 15. juni: Mød grønlænderne og deres kultur i Sisimiuts kulturhus, kunstnerværksted, kirker, museer, fortidsminder, stensamling, arkæologi. Oplev naturen omkring byen og den store hundeplads. Lørdag aften sejler vi med kystskibet til Diskobugten. I den daglyse nat ser vi isbjerge og måske hvaler og sæler. Liggepladser om bord, hvis trætheden overgår sejlturens skønhed.

Søndag d. 16. juni: Ismassiver vokser frem uden for Isfjorden. Ankomst til Ilulissat kl. 13. Vi kører til den gamle heliport og vandrer til Sermermiut og Isfjorden. Bræen afgiver hvert døgn 20 millioner tons isbjerge. Gåtur tilbage til byen med Knud Rasmussens fødehjem, nu et spændende museum. Kl. 17 sejler vi mod Aasiaat. Middag om bord inden ankomst kl. 21.30. Indkvartering på Hotel Sømandshjem Aasiaat.

Mandag d. 17. juni - tirsdag d. 18. juni:  Oplev livet på havnen ved de gamle KGH bygninger. Besøg i kirken, museet, rådhuset og det lokale Blå Kors. Gåtur i naturen. Afhængig af vejret tilbyder vi en sejltur med hvalsafari og besøg i en bygd på øen Akunnaaq (ikke inkl. Pris fra kr. 1.080 pr. pers. ved min. 5 deltagere).

Onsdag d. 19. juni: Med formiddagsfly til Kangerlussuaq. Bustur til indlandsisen. Mellem bjerge og dale med bittesmå blomster, søer og elve er vi måske heldige at se moskusokser og rener. Afskedsmiddag og overnatning på Hotel Kangerlussuaq.

Torsdag d. 20. juni: Vi lader ugens indtryk bundfælde sig. Fly retur torsdag til Kastrup og ugens første solnedgang.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
13. - 20. juni

Pris:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 21.975
Pr. person i enkeltværelse: Kr. 24.475

Det får du for prisen:

  • 6 nætter på 3* hoteller
  • 7 x morgenmad, 7 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Sejltur Sisimiut-Ilulissat (liggeplads). Sejltur IlulissatAasiaat (liggeplads)
  • Danske rejseledere
  • Drikkepenge
  • Direkte fly t/r
  • Lokal dansktalende guide
  • Skat og bidrag til rejsegarantifonden
  • Headsets

Udrejse fra: Kastrup

OBS: Rejsen bliver gennemført. Forhør om pladser.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 224


Udvidet beskrivelse

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115