Libanon - bibelske steder og mellemøstens kristne

Beskrivelse

Oplev Libanon med en fantastisk historie, en smuk natur og en gæstfri befolkning. Besøg kristne i Libanon, og oplev bibelske steder.

Vi går på opdagelse i Beirut, Sidon og Tyrus og ser den spændende Qadisha dal, Den Hellige Dal, i det nordlige Libanons bjerge med unikke kirker og klostre.

Se det imponerende og velbevarede romerske tempelkompleks i Baalbek, bygget til frugtbarhedsguden Baal. Begge rejseledere har besøgt Libanon mange gange og har stor viden om forholdene.

Havnen i Byblos - Foto: Thinkstock
Børn på lokal skole - foto: Merete Bandak
Sat7 - Foto: Merete Bandak

Rejseplan

Mandag d. 16. september: Udrejse mandag via Istanbul til Beirut. Indkvartering to nætter i den smukke kristne hovedby Zahle på kanten af Bekaadalen.

Tirsdag d. 17. september: Vi kører nordpå gennem Bekaadalen for at besøge Baalbeks velbevarede templer fra romertiden og tiden før. Stedet er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Herefter på vingårdsbesøg i Ksara.

Onsdag d. 18. september: Vi besøger den armenske by Aanjar nær ved Libanonbjergkæden. Efter frokost på Ashams restaurant kører vi mod Beirut. Undervejs besøger vi det smukke Beiteddinepalads. Indkvartering i Beirut seks nætter.

Torsdag d. 19. september: Byrundtur i Beirut. Få indtryk af alt fra gamle orientalske til splinternye moderne kvarterer. Beiruts middelhavspromenade La Corniche er en attraktion i sig selv. Vi besøger American University of Beirut og universitetets arkæologiske museum og downtown, som er det nye fashionable centrum med Hariri-moskeen og hovedkirkerne. Vi besøger en arabisk-evangelisk kirke og hører om menighedens liv og udfordringer.

Fredag d. 20. september: Beiruts armenske bydel Borj Hammoud med de smalle gader med alverdens små butikker. Vi besøger den armensk-evangeliske skole Shamlian Tatikian og ser derefter bydelens evangeliske socialcenter. Besøg på den kristne TV-station SAT-7. 

Lørdag d. 21. september: Dagstur nordpå langs Middelhavskysten, hvor vi nyder udsigten på vej mod Qadishadalen. Her besøger vi ældgamle klostre tilbage fra 400-tallet og hører om maronitterne og andre klostersamfund. Måske ser vi sne på bjergtoppene på vej op til naturreservatet med Libanons cedertræer.

Søndag d. 22. september: Gudstjeneste i en armensk-evangelisk kirke i Beirut. Besøg i den hyggelige havneby Byblos, hvor vi besøger børnehjemmet Fuglereden. Den danske sygeplejerske og missionær, Maria Jacobsen, boede og arbejdede her til sin død i 1960. I Byblos bliver der også mulighed for at bade. På vej til Beirut tager vi kabelbanen op til 'Vor frue af Libanon' med en smuk udsigt over Middelhavet.

Mandag d. 23. september: Dagstur sydpå langs Middelhavskysten. Vi besøger de bibelske byer Sidon og Tyrus, hvor vi går på opdagelse i romerske ruiner og hører mere om fønikernes historie. Evt. besøg i landsbyen Kana, hvor Jesus ifølge kirkefaderen Eusebius gjorde vand til vin.

Tirsdag d. 24. september: Mulighed for at udforske Beirut på egen hånd. Evt. besøg på Nationalmuseet eller et kunstmuseum. Hjemrejse via Istanbul til Kastrup.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
16. - 24. september

Priser:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 12.475
Pr. person i enkeltværelse:            Kr. 14.675

Det får du for prisen:

  • 8 nætter på 4* hoteller
  • 8 x morgenmad, 8 x middag
  • Lokal engelsktalende guide
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Transport i egen turistbus
  • Danske rejseledere
  • Fly t/r
  • Måltider på fly
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Headsets
  • Skat og bidrag til rejsegarantifonden

Udrejse fra Kastrup: Kastrup

Tilmelding: Inden d. 10. juli. Herefter forhør om pladser.
Rejsen kræver særlige pasregler. Se faktura ved bekræftelse.
OBS: Forbehold for ændringer. Alm. god fysik.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 34


Specialprogram

 

 


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115