Oberammergau og ferie i Kroatien

Beskrivelse

Kom tæt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Oplev atmosfæren i byen, der efter knapt 400 år stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud som tak for at slippe for pest og død.

Efter passionsspillets stærke oplevelser fortsætter vi til det aristokratiske ferieparadis på Opatijas Riviera ved Kvarnerbugten på østsiden af den kroatiske halvø, Istrien.

Rejsen er også læserrejse for Udfordringens læsere.

Find printvenlig udgave nederst i højre side.

Oplevelser på rejsen

Tirsdag d. 16. juni: Efter opsamling tirsdag ad udrejseruten passerer vi den dansk/tyske grænse og kører til vort overnatningshotel i Midttyskland.

Onsdag d. 17. juni: Turen fortsætter sydpå gennem Tyskland. Ankomst og indkvartering i eller nær Oberammergau sidst på eftermiddagen. Middag på overnatningsstedet eller på restaurant.

Torsdag d. 18. juni: Formiddagen er fri til at se sig om i Oberammergau by og måske handle med Maria Magdalene, Peter, Kajfas, Pilatus eller en af de mange andre skuespillere, vi senere skal opleve på scenen. Efter frokosten, som er inklusiv i prisen, oplever vi passionsspillet i det store spillehus. Middag i pausen. Overnatning hos værterne i Oberammergau-området.

Fredag d. 19. juni: Afrejse fra Oberammergau tidligt om morgenen. Vi kører gennem Dolomitterne og et hjørne af Slovenien til Opatijas Riviera på den kroatiske halvø Istrien. Ankomst til vort 3* opholdshotel med havudsigt for indkvartering og middag.

Lørdag d. 20. – tirsdag d. 23. juni: Se udflugtsprogram. Rækkefølgen kan afhænge af vejret.

Onsdag d. 24. juni: Efter tidlig morgenmad på hotellet forlader vi Kvarnerbugten. Vi besøger drypstenshulerne i Postojna, inden turen går videre gennem Slovenien og Østrig til middag og overnatning i Sydtyskland.

Torsdag d. 25. juni: I dag kører vi videre nordpå med passende stop undervejs til vort hotel i Midttyskland med afskedsmiddag og sidste overnatning.

Fredag d. 26. juni: Efter tidlig morgenmad fredag fortsætter turen mod den tysk/danske grænse. Mange minder rigere tager vi afsked ad opsamlingsruten.

Udflugter:

Halvdagstur: Vi ser Opatijas smukke parker, St. Jacovs Kirke, den østrigsk inspirerede byggestil og strandpromenaden. Derefter kører vi til byen Moscenicka Draga. Vi besøger også en bjerglandsby, hvor vi ser den lokale kirke og et gammelt olivenpresseri. Derefter fri til at opleve livet ved Opatijas Riviera og evt. tage en dukkert i det azurblå vand.

Heldagstur: Med lokal guide til nationalparken Plitvice. Sø-området med 16 søer er på UNESCOs liste over bevaringsværdige naturområder. Plitvice er berømt for sine vandfald, dyreliv, bjerge og den spændende vegetation. På hjemturen stopper vi ved vandmøllerne i Rastoke.

Heldagstur: Vi besøger den lille kystby Rovijn – en af Adriaterhavskystens bedst bevarede middelalderbyer. God tid på egen hånd. Guidet gåtur i Istriens sydligste by Pula - et handelsmæssigt centrum fra romertiden. Byen har et velbevaret amfiteater.

Fridag ved Kvarnerbugten: Nyd bademulighederne, oplev de smukke omgivelser langs bugten ad Franz-Josef promenaden. Prøv en frokost på en af de små fiskerestauranter, hvor de serverer spændende retter med friskfangede fisk.

 ------------

Indkvartering: Alle rejser gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. For overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau sker indkvarteringen på dobbeltværelser med eget bad og toilet i pensionater eller i private hjem i Oberammergau eller nærliggende byer. På spilledagen er der gratis busser mellem overnatningsstederne og Oberammergau.

Enkeltværelser: På overnatnings- og opholdshotellerne har vi rådighed over nogle enkeltværelser. De to nætter i Oberammergau-området råder vi kun over to enkeltværelser. De sælges til de første, der måtte ønske disse. Andre, der bestiller enkeltværelser må i Oberammergau dele værelse med en anden person af samme køn.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
16. - 26. juni

Pr. person i delt dobbeltværelse: 
Kr. 14.575
Pr. pers.i enk.vær.+delt dob.vær. i Oberammergau: 
Kr. 15.475
Pr. person i enkeltværelse:
Kr. 16.075
Læs mere om indkvartering her

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Billet i kategori 2 til passionsspillet i Oberammergau
  • Tekstsammendrag på dansk
  • 8 nætter i dobbeltværelse på 3* hotel og 2 nætter i 3*hotel/ gæstehus i eller nær Oberammergau
  • 10 x morgenmad, 1 x frokost i Oberammergau, 10 x middag
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Skat, moms, vejafgifter og bidrag til garantifonden

Udrejse fra: Herning, Vejle (DTC), Fredericia, Kolding, Rødekro

OBS: Passionsspillet er ikke egnet for børn under 6 år.
Efter d. 29. februar-2020 ring og forhør om ledige pladser.

Depositum: Kr. 3.700 betales senest 8 dage efter modtagelsen af bekræftelsen. 

2. rate: Kr. 2.000 opkræves til betaling senest 11 måneder før afrejsen.

Restbeløbet opkræves til betaling senest 6 måneder før afrejsen. Samtidig fremsender Felix Rejser praktiske oplysninger.

Afbestilling: Følgende regler gælder ved af bestilling af rejsen:
Senest 14/10 – 2019:            Depositum
15/10-2019 – 17/3-2020:    Kr. 5.700
18/3 indtil afrejse:                100% af rejsens pris

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 507

*Forbehold for programændringer

 


Printvenlig program

 

 

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115