I Luthers fodspor

Beskrivelse

Tag med på en spændende 6-dages-rejse i Luthers fodspor til reformationens hjemstavn. Oplev og bliv kendt med Lutherbyerne og de steder, der spillede en rolle i Luthers liv. Vi kører gennem smukke landskaber og går ture i maleriske og velbevarede byer. Rejsen begynder med en overnatning i Eisenach med udsigt til borgen Wartburg. Som en nyhed i forhold til tidligere rejser, besøger vi borgen Veste Coburg, hvor Luther opholdt sig under udarbejdelse af den Augsburgske bekendelse. Vi bor to nætter på Augustiner-klosteret, som fik stor betydning for Luthers liv og hans virke. Oplev Erfurt, Eisleben og Wittenberg, alle sammen byer, hvor vi finder spor efter Luther. Vi slutter med et kort besøg i Berlin.
Rejsen er samtidig en læserrejse for Kristeligt Dagblad.

Luther - foto:Thinkstock
Krämerbrücke - foto: Tysk National Board/Jochen Kente
Udsigt over Berlin - foto: Getty Images/bluejayphoto

Oplevelser på rejsen

Mandag d. 5. august: Udrejse mandag morgen. Indkvartering og middag på Hotel Haus Hainstein i Eisenach.

Tirsdag d. 6. august: Guidet rundvisning på borgen Wartburg, som er en af de bedst bevarede tyske middelalderborge. Vi ser bl.a. Lutherstuen, hvor Luther i sit skjul oversatte Det Nye Testamente. Vi kører til Coburg og oplever den gamle bymidte, inden vi går op til fæstningen Veste Coburg. Her opholdt Martin Luther sig under udarbejdelsen af Den Augsburgske Bekendelse. Vi ser Luthermindestuen og kunstsamlingen. Indkvartering og middag på Augustinerklosteret.

Onsdag d. 7. august: Guidet rundvisning i Augustinerklosteret med den smukke klosterkirke og en rekonstruktion af Luthers munkecelle. Byrundtur til fods, hvor vi ser Krämerbrücke, den berømte bro over floden Gera. Gennem gågaden med de smukke renæssancehuse til domkirkepladsen og besøg i Sct. Marienkirche, hvor Luther blev præsteviet i 1507. Efter frokost fortsætter byrundturen til fæstningen Petersberg, hvor vi nyder panoramaudsigten over byen. Vi ser Predigerkirche og Barfüsserkirche og slutter ved Luthermindestedet for enden af det travle forretningsstrøg Anger. Resten af eftermiddagen til fri disposition.

Torsdag d. 8. august: Vi kører til Bad Frankenhausen, hvor vi besøger Panoramamuseet med det gigantiske maleri fra DDR-tiden over bl.a. bondekrigen. Byrundtur i Luthers fødeby Eisleben. Vi passerer Sct. Andreas Kirche, hvor Luther prædikede for sidste gang, og huset hvor Martin Luther døde. Skt. Peter og Skt. Paulus Kirke, hvor Martin Luther blev døbt. Videre til Luthers fødehus, i dag et interessant museum med indtryk fra Luthers samtid. Vi kører videre til Halle, hvor vi besøger Marktkirche med Luthers dødsmaske. Gåtur i den gamle bymidte til Franckeske Stiftung, hvis spændende historie vi hører lidt af. Middag og indkvartering i Wittenberg.

Fredag d. 9. august: Vi begynder vores byvandring i Wittenberg ved Lutheregen, hvor Martin Luther i 1520 afbrændte pavens bandbulle. Derefter besøg på Lutherhaus, hvor Luther og Katharina boede i det tidligere kloster. Det blev rammen om et aktivt virke for det første evangeliske præstepar. I dag huser det verdens største reformationsmuseum. Forbi Melanchtons Hus og universitetet til byens sognekirke, Stadtkirche, hvor Luther prædikede mere end 2.000 gange. Efter frokostpause går vi til Slotskirken, hvor Luther slog sine teser op. Middag på hotellet i Wittenberg.

Lørdag d. 10. august: Afgang mod Berlin. Guidet rundtur i bus og til fods med dansk guide. Vi ser Berliner Dom og spiser madpakke. Ankomst til Danmark lørdag aften.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
5. - 10. august

Priser:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 6.975
Pr. person i enkeltværelse:            Kr. 7.875

Det får du for prisen

  • 5 nætter på 3* hoteller
  • 5 x morgenmad, 1 x madpakke (10/8), 5 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Danske rejseledere
  • Engelsktalende guide oversættes til dansk
  • Headsets
  • Skat, moms og bidrag til rejsegarantifonden

Udrejse fra: Silkeborg, Viborg, Aalborg, Randers, Skanderborg,Vejle (DTC), Fredericia, Rødekro

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 112


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115