Israel - rundrejse med Samaria

Beskrivelse

Denne oplevelsesrige rundrejse bringer os fra Samaria i hjertet af det bibelske Israel til Jerusalem, Det Døde Hav og Galilæa med Nazaret og Genesaret Sø. Overalt bliver vi mindet om beretningerne, der relaterer til Jesu liv, død og opstandelse, og vi møder kendte stednavne fra staten Israels historie.

De erfarne rejseledere, Aase og Per Weber, har besøgt Israel langt over 100 gange. På hele rejsen fortæller de begejstret om det land, som de har indgående kendskab til, og som er blevet deres andet hjemland.

Alle Nationers kirke - Foto: Peder Kølle
Ved Grædemuren - Foto: Peder Kølle
Synagoge i Kapernaum - Foto: GettyImages/Jacek_Sopotnicki

Oplevelser på rejsen

Søndag d. 15. september: Udrejse tidlig søndag morgen fra Kastrup Lufthavn via Istanbul til Tel Aviv. Indkvartering på hotel i Samaria.

Mandag d. 16. september: Elon Moreh eller Kabir bjerg. Garizims bjerg. Shilo, hvor pagtens ark stod i mange år. Besøg i hotellets 'Bibelland'.

Tirsdag d. 17. september: Vi kører til Jerusalem med besøg på Herzlbjerget. Det gribende Holocaustmuseum, Yad Vashem. Menorahen, den syvarmede lysestage. Hvis muligt, om aftenen fascinerende lyd- og lysshow i Citadellet.

Onsdag d. 18. september: Oliebjerget med Fadervorkirken, Tårekirken og Getsemane Have med Alle Nationers Kirke. Betesda Dam og Skt. Annekirken. Ad Via Dolorosa, ’Smertens Vej’ til Gravkirken. Igennem den jødiske bydel med Kardoen og Hurva Synagoen til Grædemuren.

Torsdag d. 19. september: Besøg på Ammunition Hill. Herefter kører vi til Betlehem, hvor vi ser Fødselskirken og Hyrdernes Mark. Vi slutter dagen med et besøg i Det Danske Hus i Jerusalem.

Fredag d. 20. september: Davidskilden i oasen Ein Gedi. Herodes’ imponerende klippefæstning, Masada. Mulighed for flydetur i det saltholdige vand i Det Døde Hav.

Lørdag d. 21. september: Gordons Gravhave. Vi kører til Jeriko hvor vi tager med tovbanen op på Fristelsens bjerg. Videre til Jesu dåbssted, Qasr Al-Yahud. Gennem Jordandalen til besøg i Det Danske Hus i Poriya før indkvartering i Kibbutz Ein Gev ved Genesaret Sø.

Søndag d. 22. september: Vi kører langs grænsen til Jordan til udsigtspunktet Peace Vista, som ligger i Golanhøjderne, videre til Bentalbjerget, hvor der også er en flot udsigt. Herefter besøg ved Banias og et besøg i Kibbutz Gadot.

Mandag d. 23. september: Skøn sejltur på Genesaret Sø. Kapernaum med ruinerne af synagogen og Peters hus. Tabgha, hvor bespisningsunderet fandt sted. Saligprisningernes bjerg. Magdala, Maria Magdalenes hjemby. I Jesu barndomsby, Nazaret, ser vi Nazareth Village og Bebudelseskirken.

Tirsdag d. 24. september: Efter en uforglemmelig rejse flyver vi tirsdag eftermiddag fra Tel Aviv via Istanbul til Kastrup Lufthavn.


Rejsefakta

Dato: 
15. - 24. september

Priser:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 16.975
Pr. person i enkeltværelse:             Kr. 21.775

Det får du for prisen:

  • 9 nætter på 4* hoteller og kibbutzhotel
  • 9 x morgenmad, 1 x frokost (23/9), 9 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Lokal dansktalende guide
  • Transport i egen turistbus
  • Danske rejseledere
  • Fly t /r
  • Måltider på fly
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Headsets
  • Skat og bidrag tilrejsegarantifonden

Udrejse fra: Kastrup

Tilmelding: Inden d. 8. juli. Herefter forhør om pladser.
Rejsen kræver særlige pasregler. Se faktura ved bekræftelse.
OBS: Forbehold for ændringer. Alm. god fysik.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 24


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115