Israel og Jordan

Beskrivelse

På denne fantastiske rejse til Jordan og Israel satser vi på, at oplevelserne går i dybden. Stå på Nebobjerget, hvor Moses så ind over det forjættede land. Gå gennem den fantastiske siq til klippebyen Petra, flyd i Det Døde Hav, og stå på det fascinerende Masada. Mød Tass Saada, der var snigskytte for Arafat. Besøg Jeriko, verdens ældste by. Oplev historiens vingesus fra profeternes tid. Følg Jesu fodspor i Betlehem, Jerusalem og ved Genesaret Sø.
Tid til afslapning, eftertanke og oplevelser i Israels storslåede natur.

Saligprisningernes Bjerg - Foto: ThinkstockPhoto/amite
Petra - Foto: Annette Vestergaard
Nazaret Village - Foto: Peder Kølle

Rejseplan

Torsdag d. 24. oktober: Udrejse torsdag fra Kastrup Lufthavn via Wien til Amman. Kort byrundtur i bus før indkvartering.

Fredag d. 25. oktober: Madaba med verdens ældste Jerusalem-kort i flot mosaik. Det historiske Nebobjerg midt i ørkenlandskabet og det fascinerende Wadi Rum.

Lørdag d. 26. oktober: Besøg i den fascinerende og verdensberømte by, Petra, der er hugget ud i de røde klipper.

Søndag d. 27. oktober: Vi kører til grænseovergangen til Israel og Jerusalem. Oliebjerget, Getsemane Have, Via Dolorosa, basargade, Gravkirken. Vi besøger nogle af de allerhelligste steder for kristne og ser noget af det farverige Jerusalem. 

Mandag d. 28. oktober: Den fascinerende Grædemur. Det gribende Holocaust museum, Yad Vashem. Israelsmuseet med Modelbyen. Vi vil lidt ind under huden på noget af den jødiske folkesjæl, der er formet af en barsk historie, men også af kreativitet, varme og glæde.

Tirsdag d. 29. oktober: Klippefæstningen Masada. Badning i Det Døde Hav. Tur til Davidskilden i oasen Ein Gedi, hvor kong Saul mødte David. Vi går i den både barske og smukke natur på det dybeste sted på jordkloden, hvor flere af Bibelens vigtige begivenheder har udspillet sig.

Onsdag d. 30. oktober: Besøg i Gravhaven. Vi besøger Betlehem og ser Fødselskirken, hvor Jesus blev født. Vi besøger også nogle kristne palæstinensere og hører om deres liv i dag.

Torsdag d. 31. oktober: Vi besøger projekt ’Seeds of Hope’ i Jeriko, oprettet af Tass Saada. Vi ser Jesu dåbssted ved Jordanfloden, Qasr Al-Yahud. Herfra nordpå igennem Jordandalen langs Jordanfloden, der har spillet så stor en rolle igennem hele Israels historie. Badning i de varme kilder i Sachne Nationalpark. Indkvartering i området ved Genesaret Sø.

Fredag d. 1. november: Saligprisningernes bjerg, bespisningsunderets kirke, Tel Hazor, Golanhøjderne, vingård og Bentalbjerget. Meget af det Jesus sagde og gjorde skete ved Genesaret Sø. Vi prøver at leve os ind i dette landskab.

Lørdag d. 2. november: Sejltur på Genesaret Sø, Jesu barndomsby, Nazaret, med Bebudelseskirken og Nazareth Village med efterfølgende let bibelsk måltid. Bibelvandring på Arbelbjerget. Vi fortsætter med at leve os ind i egnen omkring den absolut mest omtalte sø i Bibelen.

Søndag d. 3. november: Hjemrejse søndag fra Tel Aviv via Wien til Kastrup Lufthavn.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
24. oktober - 3. november

Priser:
Pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 17.475
Pr. person i enkeltværelse:            Kr. 20.775

Det får du for prisen:

  • 10 nætter på 3* og 4* hoteller og hostel
  • 10 x morgenmad, 1 x frokost (2/11), 10 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Lokal dansktalende guide i Israel + engelsktalende guide i Jordan, som oversættes
  • Transport i egen turistbus
  • GrænseafgiftDanske rejseledere
  • Fly t/r
  • Drikkepenge til hoteller,chauffører og guider
  • Headsets
  • Skat og bidrag tilrejsegarantifonden

Udrejse fra: Kastrup

Tilmelding: Inden d. 19. august. Herefter forhør om pladser.
Rejsen kræver særlige pasregler. Se faktura ved bekræftelse.

OBS: Forbehold for ændringer. Alm. god fysik.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 32


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115