Etiopien - en eventyrlig kulturrejse

Beskrivelse

Vi besøger markedspladser, sejler mellem flodheste og slapper af ved swimmingpools med vand fra varme kilder.

Vi møder de etiopiske evangelister og missionsselskabet Promissios missionærer og lytter til deres unikke arbejde.

Rejseledere er missionærparret, Lotte og Bjarne Carlsen, som har mange års erfaring som rejseledere i Etiopien. Rejsen er arrangeret i samarbejde med Promissio.

Foto: Sandalgaard Rasmussen
Foto: Global Training Discipelship Training bibelskole
Foto: Sandalgaard Rasmussen

Oplevelser på rejsen

Fredag d. 8. november: Morgenfly fra Billund fredag. Efter mellemlanding ankomst til Addis Ababa om aftenen, hvor vi møder vores rejseledere Lotte og Bjarne Carlsen, som er missionærer i Etiopien. Indkvartering, let servering og informationer om programmet.

Lørdag d. 9. november: Vi besøger Promissios missionærer og hører om deres arbejde. Om eftermiddagen besøger vi fairtraide virksomheden Sabahar, som producerer silke-og bomuldstekstiler. Her hører vi om Fairtrade-konceptet og har mulighed for at købe deres fine produkter.

Søndag d. 10. november: Vi deltager i gudstjeneste i den internationale lutherske menighed eller i en lokal etiopisk menighed. Efter frokost tager vi på Hotel Sheraton, hvor vi bader og nyder det gode vejr.

Mandag d. 10. november: Vi besøger pastor Soboka i en menighed i Kotobe. Om eftermiddagen møder vi Berit Østby, der er missionær for Promissio. Hun fortæller os om ligheder og forskelle mellem dansk og etiopisk kultur.

Tirsdag d. 11. november: Vi kører ca. 4 timer gennem et varieret landskab til Hawassa. På turen oplever vi det lokale liv med bønder og dyr ved vejen. Indkvartering på hotel.

Onsdag d. 12. november: Vi nyder en gåtur til Taborbjerget og den smukke udsigt over byen og søen. Efter frokost besøger vi pastor Dawit i den flotte nybyggede ark-lignende mega-kirke, Tabormenigheden. Han vil fortælle om kirkens liv og vækst i Hawassa. Sidst på eftermiddagen tager vi på en sejltur og ser på flodheste.

Torsdag d. 13. november: Om formiddagen er der tilbud om besøg i et kristent drevet dagcenter for udviklingshæmmede. Om eftermiddagen mødes vi med Dr. Kebede, der fortæller om mission blandt muslimer. Herefter mulighed for en guidet tur på det livlige marked, hvor en af verdens bedste kaffesorter sælges.

Fredag d. 14. november: Vi kører tilbage til Addis Ababa. Undervejs besøger vi en ung menighed og hører om deres udfordringer og velsignelser i det ellers muslimsk dominerede område.

Lørdag d. 15. november: Besøg på Deborah Center, et hjem for tidligere prostituerede kvinder. Eftermiddagen bruger vi på souvenir-indkøb. Vi slutter af med middag på Makush Art Gallery Restaurant, hvor der er mulighed for evt. at købe et maleri af høj kvalitet. Hjemrejse sidst på aftenen.

Søndag d. 16. november: Vi lander i Billund søndag midt på formiddagen, utallige oplevelser rigere.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 8. - 17. november

Pris:
Pr. person i delt dobbeltværelse:  Kr.  13.975
Pr. person i enkeltværelse:             Kr.  15.475

Det får du for prisen: 

  • 5 nætter i Addis Ababa
  • 3 nætter i Hawassa
  • 8 x morgenmad, 8 x frokost, 8 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Bustransport i egen bus rundt på rejsen
  • Danske rejseledere
  • Fly t/r
  • Måltider på fly t/r
  • Transfer lufthavn hotel t/r
  • Drikkepenge til hotel og chauffører
  • Headsets
  • Visum, skat og bidrag til rejsegarantifonden 

Udrejse fra: Billund eller Kastrup

Tilmelding: Inden d. 4. september. Herefter forhør om pladser.
Rejsen kræver: Visum (bestilles hjemmefra gennem Promissio). Vaccinationer og særlige pasregler. Se faktura ved bekræftelse.
OBS: Forbehold for ændringer samt lokale prisstigninger. Der afholdes informationsmøde inden rejsen. Ikke egnet for bevægelseshæmmede

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 244


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115