København - danske medier

Beskrivelse

Kom med bag facaden på danske medier. Hør om lederes og medarbejderes tanker om formidling af kirkeliv og trosstof i Danmark og globalt.

Se TV2's hovedsæde i Odense, DR Byen på Amager, Kristeligt Dagblads hus og det kristne KKRtv i København. Mød ledende repræsentanter for hvert medie og ansigter og stemmer, som du kender fra tv og radio. Besøg også Bethesdas Boghandel og deltag i morgenandagten i Københavns Domkirke, som bliver sendt direkte til hele landet via radio og tv.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med KLF, Kirke og Medier. Rejseledere på turen er generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen og sin hustru Hanne. Mikael Arendt Laursens gode kontakter til medierne giver en helt unik rejse, hvor vi kommer tæt på forskellige danske medier.

Kvægtorvet Odense, TV2 - Foto: Ebbe Rosendahl
Kom om bag kulisserne - Foto: Ebbe Rosendahl
Betesdas Boghandel

Oplevelser på rejsen

Torsdag d. 19. september: Udrejse torsdag fra Jylland over Fyn og Sjælland til København. I Odense besøger vi TV2's studier i det gamle kvægtorv. Vi får en rundvisning og møder seerredaktør Lars Bennike samt én af studieværterne. Derefter fortsætter vi til indkvartering på vores hotel i København. Vi kører til missionshuset Bethesda på Israels Plads, hvor der står en aftenbuffet klar til os. Herefter besøg i Bethesdas Boghandel, hvor vi hører om, hvordan det er at drive en boghandel med kristne bøger i København. Mulighed for at handle. Vi slutter med aftensamvær og andagt, inden vi returnerer til hotellet for overnatning.

Fredag d. 20. september: Efter morgenmad på hotellet kører vi til DR Byen på Amager. Her får vi en rundvisning i mediehuset, og generaldirektør Maria Rørbye Rønn tager imod os. Hvis det er muligt, møder vi også trosredaktør Christoffer Emil Bruun, som bl.a. er vært på radioprogrammet Tidsånd på P1. Vi spiser frokost i DR’s kantine, inden vi kører til Kristeligt Dagblads hus på Vimmelskaftet. Her træffer vi ansvarshavende redaktør Erik Bjerager samt digitalchef Morten Thomsen Højsgaard, der fortæller om den traditionelle avis og de mange nye funktioner, som avisen efterhånden har udviklet sig til. Der er tid til en strøgtur på egen hånd, inden vi mødes til middag på en restaurant i byen. Om aftenen er der mulighed for at tilkøbe et kulturelt arrangement. Se mere om indhold og pris i løbet af foråret.

Lørdag d. 21. september: Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet, for at vi kan nå at deltage i lørdagens morgenandagt i Vor Frue Kirke, som er Københavns Domkirke. Mange kender andagterne fra radioen eller DR K. Om formiddagen besøger vi Danmarks største privatdrevne TV-station, KKRtv, som var den første danske TV-station, der brød DR’s tv-monopol i København tilbage i oktober 1984. Målet var dengang og er stadigvæk at producere og sende tv ud fra et kristent livs- og menneskesyn til seerne i Danmark. Vi afslutter besøget med frokost i KKRtv's Café, hvorefter turen igen går over broerne tilbage til udrejsebyerne på Fyn og i Jylland.

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
19. - 21. september

Priser:
Pr. person i delt dobbeltværelse:  Kr.  4.475
Pr. person i enkeltværelse:             Kr.  5.400

Det får du for prisen:

  • 2 nætter på centralt beliggende hotel
  • 2 x morgenmad, 2 x frokost, 2 x middag/buffet
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Danske rejseledere
  • Broafgift Storebælt
  • Headsets
  • Skat, moms og bidrag til rejsegarantifonden

Udrejse fra: Ansager, Herning, Viborg, Aalborg, Haverslev,Randers, Skanderborg, Vejle (DTC), Fredericia,Odense

Tilmelding: Inden d. 19. juli. Herefter forhør om pladser.
OBS: Forbehold for ændringer

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 46


Katalogside


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115