Sjælland

Beskrivelse

På tur til Sjælland

Sjællands natur er meget smuk med bakker, dale, skove, søer og åer. Rundt om i byerne finder vi skatte fra den danske kulturarv: vikingetidens barske krigere og deres skibe, konger og kongegrave, nogle interessante kirker fra middelalder og nutid, og spændende museer af meget forskellig art.

Turen går gennem Midtsjælland og ind i Nordsjælland. Hele vejen kører vi gennem den varierende og smukke natur, og vi kører i moderne bus med dygtig chauffør. Med dig bliver det et godt selskab.

Vikingeskibsmuseet. Foto: Visit Denmark
Galleri Emmaus
Sorø slotskirke

Oplevelser på rejsen

Tirsdag 15. maj: Vi begynder dagen kl. 7.15 med morgenkaffe i Gjesing Kirke. Bussen kører kl. 7.45. I Trelleborg besøger vi ringborgen og vikingecentret, hvor en guide er parat til at vise os rundt. Vi spiser vore egne medbragte madpakker inden turen går videre mod Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Her ligger flere af valdemarerne begravet. Når vi kommer til Roskilde, går vi ind i domkirken, hvor en ny guide fortæller om kirken og kongegravene. Nord for Roskilde indkvartering på Hotel Søfryd i Jyllinge hvor vi spiser middag. Dagen slutter med andagt.

Onsdag 16. maj: Efter morgenmad, madpakkesmøring og morgenandagt kører vi til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor vi får en guidet rundvisning. Bussen bringer os til Hillerød, hvor vi spiser vores madpakke, inden vi kører til Frederiksborg Slot. Renæssanceslottet ligger smukt midt i Hillerød. Vi bliver vist rundt på det spændende nationalhistoriske museum, der fortæller 500 års danmarkshistorie. Vi kører via Nødebo til Esrum Kloster. På klosteret bliver vi klogere på klosterets storhed og fald efter reformationen. Derfra kører vi gennem en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og forbi Arresø, der er Danmarks største sø. Middag på Hotel Søfryd. Aftenandagten bliver evt. ved lystbådehavnen.

Torsdag 17. maj: Efter morgenmad, madpakkesmøring og morgenandagt forlader vi Hotel Søfryd. Vi kører til Haslev, hvor vi besøger Galleri Emmaus (tidligere Haslev Udvidede Højskole). Galleriet rummer malerier af vore dages kunstnere. Vi kører ad mindre veje til Fjenneslev Kirke fra ca. år 1130. Her mærker vi også danmarkshistoriens vingesus i kalkmalerierne. Fra kirken kører vi mod Sorø, hvor vi spiser madpakken nær Tystrup Sø. Her fra til Sorø Slotskirke ved Sorø Akademi. Kirken har forbindelse til Esrum Kloster og til biskop Absalon. Nu går turen vest på til Fredericia, til middag på KFUMs Soldaterhjem. Ankomst i Gjesing, kl. ca. 21.15.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato:
15. - 17. maj

Pris:
Kr. 4.245

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 500

Med i prisen:

  • Dansk rejseleder
  • 2 nætter på 3* hotel
  • 3 x morgenmad, 2 x madpakke og 3 x middag
  • Udflugter og entréer som beskrevet i programmet
  • 4* turistbus med aircondition og toilet
  • Broafgift
  • Skat, moms og bidrag til rejsegarantifonden

OBS: 

  • Tilmelding inden d. 9/4. Herefter forhør om pladser.
  • Forbehold for ændringer.

Her står du på bussen: Gjesing kirke, Korskro, Vejen (afk. 68), Fredericia S. (afk. 59)

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 452


Printvenlig program


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies