Israel - klassisk rundrejse

Beskrivelse

Israel En spændende og indholdsrig rejse, hvor vi ser og besøger de steder, som du bør se, uanset om det er dit første besøg eller det er et gensyn med Israel. Vi kører først nordpå til Galilæa, hvor vi bor ved bredden af Genesaret Sø. Her ser vi mange af de steder, hvor Jesus har virket. Vi skal bl.a. på en sejltur på søen og en tur til Nazaret. Herfra mod syd til Jerusalem. Her oplever vi både det bibelske og moderne Jerusalem og fornemmer byens betydning for såvel jøder som kristne og muslimer. Vi skal også på tur til Det Døde Hav, hvor vi oplever naturens skønhed og den golde ørken. Det bliver en rejse for livet.
Rejsen er en sognerejse for  Vildbjerg, Nøvling, Timring/Tiphede sogne, som er åben for alle interesserede fra d. 1. april.

Menorahen
Grædemuren
Masada

Rejseplan

Tirsdag d. 2. oktober: Afrejse. Vi flyver med Turkish Airlines fra Billund midt på eftermiddagen. Efter en mellemlanding i Istanbul ankommer vi til Ben Gurion Lufthavn tæt på Tel Aviv. Herfra kører vi nordpå til Genesaret Sø, hvor vi indkvarteres i Kibbutz Haon, der er  dejligt beliggende lige ved bredden af Genesaret Sø. Her bor vi de første tre nætter.

Onsdag d. 3. oktober: Kapernaum,  Tabgha, Mensa Christi,  Magdala, Nazareth Village, Nazaret.
Turens første besøg bliver i Kapernaum, hvor Jesus boede som voksen. Her ser vi ruinerne af den gamle synagoge og kirken, der er bygget over Peters Hus. Herfra til Tabgha, stedet for bespisningsunderet og videre ned til Mensa Christi, stedet ved Genesaret Sø, hvor Peter modtog sit apostelkald. Herefter fortsætter vi til  Magdala, hvor Marie Magdalene boede. Her er der en forholdsvis nyudgravet landsby fra det 1. århundrede, hvor vi ser synagogen og et nybygget ”House of Worship”. Vi sætter herfra kursen mod Nazaret, Jesu barndomsby, hvor vi først besøger Nazareth Village. Her har man opbygget en landsby, som den så ud i det første århundrede, da Jesus var barn i Nazaret. Stedet er levendegjort, så du får Jesu liv og undervisning illustreret på en god og spændende måde. I synagogen vil vi i fred og ro høre teksten om Jesus i Nazarets synagoge. Herefter besøger vi Bebudelseskirken i Nazaret, Mellemøstens største katedral. Vi forlader Nazaret og nyder på tilbagevejen den smukke nedkørsel til Genesaret Sø.

Torsdag d. 4. oktober: Sejltur på Genesaret Sø, Saligprisningernes bjerg, Huladalen, Banias, Birket Ram, Bental Bjerg, Golan.
Vi begynder med en uforglemmelig sejltur på Genesaret Sø. Herefter kører vi op på Saligprisningernes bjerg, hvor Jesus holdt sin Bjergprædiken. Vi går  med en vandresti ned og kører nu nordpå op gennem Huladalen og kommer til Banias, også kaldet Cae-sarea Filippi, hvor Peters bekendelse må have fundet sted. Næste stop bliver ved Birket Ram, der er en bemærkelsesværdig rund sø på 600 m x 900 m. Her har vi også udsigt mod Hermons bjerg. Frokosten indtages i en druserlandsby (ikke inkl.), hvorefter vi kører  op i Golanhøjderne til Bentalbjerget, hvor vi ser ind over Syrien og Tåredalen. Måske er vi så heldige, at vi ser nogle ørne. Vi kører nu gennem Golan-høj-derne og slutter med et besøg på Golan Heights Winery, der er en moderne vingård. Herfra tilbage til Haon.

Fredag d. 5. oktober: Jordandalen, Jesu dåbssted, Betlehem, Hyrdernes Mark, Jerusalem, Grædemuren.
Vi forlader det skønne Galilæa og kører sydpå gennem Jordandalen. Tæt ved Jeriko besøger vi Qasr Al-Yahud, som ifølge meget gammel tradition er Jesu dåbssted i Jordanfloden. Herfra fortsætter vi op gennem Judæas ørken til Betlehem, hvor vi ser den store imponerende kristne kirke med fødselsgrotten. Efter et besøg på Hyrdernes Mark kommer vi til Jerusalem, hvor første besøg bliver ved Grædemuren. Her er det en stor oplevelse at møde jøderne ved sabbattens begyndelse ved solnedgang. Vi kører nu til indkvartering og middag på Hotel Lev Jerusalem, der er beliggende i den jødiske bydel tæt ved Ben Yehuda-gågaden.

Lørdag d. 6. oktober: Oliebjerget med Fadervor-kirken, Tårekirken og Alle Nationers Kirke i Getsemane Have, Den gamle By, Zion bjerg.
Vi kører op på Oliebjerget og nyder den vidunderlige udsigt over Jerusalem. Resten af dagen er på gåben. Vi ser Fadervorkirken og går ned ad Oliebjerget, hvor vi undervejs besøger Tårekirken for at ende i Getsemane Have, hvor vi ser Alle Nationers Kirke. Herfra går vi gennem Løveporten og besøger Bethesda Dam og Skt. Annekirken fra korsfarertiden, der er kendt for sin gode akustik. Vi følger nu Via Dolorosa, ’Smertens Vej’ til Gravkirken. Dagen rundes af på Zion bjerg med besøg i Nadversalen og Hanegalskirken. Evt. mulighed for deltagelse i den danske gudstjeneste i Forløserkirken.

Søndag d. 7. oktober: Det døde Hav, Masada, Ein Gedi Naturpark.
Vi kører ned gennem Judæas ørken og kommer til Det Døde Hav, der med sine 400 m.u.h. er det lavest beliggende hav i verden. Vi kører først ned til Herodes’ imponerende klippefæstning, Masada, som spillede en stor rolle i det jødiske oprør mod romerne i årene 70-73 e.Kr. Vi tager tovbanen op og ned, inden vi kører tilbage langs Det Døde Hav og kommer til Ein Gedi Naturpark, der  har et rigt dyre– og planteliv. Det var her, David skar en flig af Sauls kappe, da Saul var på flugt fra David. Vi går en spændende tur op til Davidskilden. Herefter kører vi forbi Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet. Der bliver nu mulighed for en flyde/badetur i det saltholdige vand, inden vi kører tilbage til Jerusalem.

Mandag d. 8. oktober: Gravhaven. Fridag.
Vi begynder dagen med at gå til Gordons Gravhave, hvor den danske præst i Jerusalem, David Serner, om muligt vil stå for en nadvergudstjeneste. Resten af dagen er til fri disposition, hvor der bliver mulighed for at besøge nogle af de steder, der ikke er med i programmet. Gå en fascinerende tur på bymuren eller i de spændende basargader i Den gamle By, handle, eller blot opleve folkelivet og den specielle atmosfære. Rejselederne vil også tilbyde at gå med dem, som ikke vil gå på egen hånd.

Tirsdag d. 9. oktober: Jerusalems nye bydel, Knesset, Menorahen, Modelbyen af Jerusalem, Yad Vashem, Davidsbyen, Siloa Dam.
Vi kører ud til Jerusalems nye bydel, hvor vi først gør et stop ved Menorahen, den syv-armede lysestage, der står overfor det israelske parlament, Knesset. Herfra fortsætter vi til Israelmuseet, hvor vi ser Modelbyen af Jerusalem, som byen så ud på Jesu tid. Vi kører herfra til Holocaustmuseet Yad Vashem, der er et mindemuseum for de 6. mill. jøder, der døde under 2. verdenskrig. Herefter til Davidsbyen med vandsystemer, den tørre tunnel og Siloa Dam samt besøg ved sydmursudgravningerne ved tempelpladsen, hvor man stadig kan gå på de trapper, der i sin tid må have ført Jesus op til tempelpladsen.

Onsdag d. 10. oktober: Hjemrejse.

Vi forlader Jerusalem og kører til Ben Gurion Lufthavn. En oplevelsesrig og spændende rejse til Det hellige Land er ved at være til ende, og vi tager afsked med Israel for denne gang. Vi flyver via Istanbul tilbage til Billund med ankomst først på eftermiddagen.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato:
2. - 10. oktober

Pris:
Kr. 13.475

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 3.000

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Fly Billund - Tel Aviv t/r
  • Måltider på fly t/r
  • Lokal dansktalende guide
  • 8 nætter på 3* hoteller
  • 8 x morgenmad, 7 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Turistbus med aircondition
  • Headsets
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Skat og bidrag til 

Du flyver fra: Billund

OBS: 
Tilmelding inden d. 20. juli. Herefter forhør om plads.
Forbehold for ændringer

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 309


Printvenlig program

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies