Krydstogt - Østersøen

Beskrivelse

Oplev danske Skagen, svenske Øland og Gotland, polske Szczecin samt danske Odense uden at skifte seng. Vi begynder i det, som for Gann er en helt ny havn, nemlig den maleriske bade- og fiskerby Skagen. Vi sejler videre til Kalmar i Sydøst-sverige, en hyggelig by lige ved Øland. I Kalmar kan du se det smukke slot, domkirken og besøge Øland. Vi fortsætter færden op mod Visby på Gotland, en havn som efterhånden er blevet en favorithavn for Gann. Vi ligger tæt på centrum, og vi kan opleve den gamle Hansestad på nært hold. Herfra sejler vi sydover til Szczecin i Polen, som er en søfarts- og færgeby med historie tilbage til 800-tallet. Vi sejler op ad Oder-floden for at komme til kaj. Odense er sidste stop på dette krydstogt. Danmarks tredje største by og H.C. Andersens hjemby. Vi besøger domkirken, Sankt Knuds kirke, hvor Knud den hellige er begravet, og selvfølgelig skal vi på H.C. Andersen-museet. Indsejlingen til Odense er lang og smuk.

Udflugtsprogram for anløbsstederne med priser følger senere.

Gann anløber Kristiansand for at medtage og afsætte passagerer. Der er også mulighed for påstigning i Skagen og afstigning i Odense, hvis det ønskes. Forhør nærmere.

Rejselederteamet på denne tur er: 
Aud Kindervåg og Johan Halsne. Aud er daglig leder af det norske rejsebureau Plussreiser og Johan er ansat i Indremisjonsforbundet.
Ægteparret Mette og Roger Sørensen fra Flekkerøy har sammen formidlet det glade budskap gennem sang siden 1989.
Signe og Nils Ferkingstad er fra Åkrehamn. De skal også spille for os under hele sejladsen.
Roland Lundgren fra Curt & Roland er også med i år. Han spiller sammen med Niclas Petersen (6), Curts søn. Alle har tidligere været med som rejseledere.
Bernt Jarl Berge er kaptajn og Elisabeth Gilje Rørtvedt er Cruise Manager.

Den tilsandede kirke. - Foto: Kim Wyon
Visby

Sejlplan

Sejlplan:
Lørdag d. 23. juni: Kl. 11.00 afg. Stavanger
Lørdag d. 23. juni: Kl. 22.00 anløb Kristiansand
Søndag d. 24. juni: Kl 07.00-18.00 Skagen DK
Mandag d. 25. juni: Kl. 20.00 ank Kalmar SE
Tirsdag d. 26. juni: Kl. 23.00 afg. Kalmar
Onsdag d. 27. juni: Kl. 09.00 ank. Visby SE
Torsdag d. 28. juni: Kl. 23.00 afg. Visby
Fredag d. 29. juni: Kl. 23.00 ank. Szczecin PL
Lørdag d. 30. juni: Kl. 21.00 afg. Szczecin
Søndag d. 01. juli: Kl. 21.00 ank. Odense DK
Mandag d. 02. juli: Kl. 21.00 afg. Odense
Tirsdag d. 03. juli: Kl. 19.00 anløb Kristiansand
Onsdag d. 04. juli: Kl. 08.00 ank. Stavanger

Lugar/kahyt: Der er otte lugarkategorier på MS Gann. Lugarene er fordelt på fem dæk og har forskellig størrelse, udsigt og lysforhold. Alle lugarer har eget brusebad og toilet. Nogle har en eller tre køjer, men de fleste har to. Nogle har to senge på gulvet, mens andre har over- og underkøje. Priserne afspejler lugarkategorierne.

Udflugter: Der er udflugter de fleste anløbssteder. Udflugterne forhåndsbestilles og betales i tillæg til lugarprisen. Se www.felixrejser. dk for detaljer og priser. Alle, som bestiller et krydstogt, får tilsendt fyldig information om udflugterne.  

Tilmelding: Via linket til højre, E-mail: gannturene@gann.no eller Telefon: +47-51854870

OBS: Vi tager forbehold for ændringer i program, rejserute og prisjusteringer

Spørgsmål til krydstogt med Gann

Hvad er inkluderet i prisen?
Krydstogt i følge program med fuld pension inkl. isvand, kaffe og te til måltiderne. Lugar/kahyt ifølge bekræftelse. Rejseledere fra et alsidigt team.

Ikke inkluderet: Udflugter på land og personlige forsikringer. Tilslutningsrejse til på- og afstigningshavn.

Alkohol om bord?
Skoleskibet Gann har en alkoholpolitik, der siger, at man ikke må medbringe alkohol om bord.

Telefoni?
Så længe vi er i nærheden af land, vil din mobiltelefon fungere, hvis du har internationalt abonnement. Husk blot at priserne kan være højere i udlandet end hjemme. Skibet har altid kontakt med land via satelit og radio.

Internet?
Så længe skibet er i Skandinavisk farvand, er der gratis wifi om bord på skibet. Ellers er der en PC med satelit, som du kan tjekke e-mail på. Internettet kan have varierende hastighed.

Søsyge?
Nogen er bange for, at der kan blive meget søgang, og at man kan blive søsyg. På vores ture holder vi os mest muligt indenskærs. De gange, vi skal krydse åbne havstrækninger, kan der være bevægelse i skibet. Så kan en rejsesygetablet hjælpe dig. Skibet er stort og stabilt på havet, mandskabet er dygtigt, og husk at frisk luft hjælper mod det meste!

Er det trygt at rejse med Skoleskibet Gann?
Absolut. I løbet af alle disse år har vi aldrig haft større uheld. Alle, som rejser med Gann, får sikkerhedsinformation og øvelse om bord. Skibet er godt udstyret og har alle godkendelser fra Søfartsdirektoratet for international passagerfart.

Hvad hvis jeg bliver syg på turen?
Skoleskibet Gann sejler aldrig længere fra havne, end at det er muligt hurtigt at få kyndig lægehjælp. Vi har også en godt udstyret sygestue om bord.

Hvordan er lugarene/kahytterne?
Vi har otte lugarkategorier på MS Gann (se oversigtskort). Lugarene er fordelt på fem dæk og har forskellig størrelse, udsigt og lysforhold. Alle lugarer har eget bad med brusebad og toilet. Nogle har en eller tre køjer, men de fleste har to. Nogle har to køjer på dørken, mens andre har over- og underkøje. Priserne afspejler lugarkategorierne.

Skal jeg være kristen for at deltage på turen?
Nej. Gannturene passer for alle, som ønsker en alternativ ferie i et behageligt og alkoholfrit miljø.
Der er tilbud om mange oplevelser og aktiviteter undervejs. Hver morgen har vi ”ord for dagen”, og der arrangeres samlinger med kristne sange og andakter. Det er selvfølgeligt op til den enkelte, om man vil deltage.

Hvordan kommer jeg til Skoleskibet Gann?
Vi har vores base på Tømmerodden på Buøy udenfor Stavanger. Her har vi gode parkeringspladser. 

For på- og afstigning i andre havne - se sejlplanerne.

Udflugter
Vi arrangerer udflugter de aller fleste steder, vi kommer til. Udflugtene forhåndsbestilles og betales i tillæg til lugarprisen. Se www.gann.no for detaljer og priser. Alle, som bestiller et krydstogt, får tilsendt fyldig information om udflugterne.

Hvordan bestiller jeg plads?
På internet: www.gann.no, E-mail: gannturene@gann.no. Telefon:+47 51 85 48 70 Klik på linket i faktaboksen


Rejsefakta

Dato: 
23. juni - 4. juli

Priser i NOK pr. person:

Lugarkategori 1: 18.990,-
Lugarkategori 2: 16.990,-
Lugarkategori 3: 13.990,-
Lugarkategori 4: 12.990,- 

Det får du for prisen:

  • Krydstogt ifølge program med fuld pension inkl. isvand, kaffe og te
  • Lugar/kahyt ifølge bekræftelse
  • Et alsidigt rejselederteam

Ikke inkluderet i prisen:

  • Udflugter på land og personlige forsikringer
  • Tilslutningsrejse til om bord- og  afstigningshavn

OBS: Bestilles direkte ved Gann, klik på: http://www.gann.nddesign.no/no/cruises.php


Katalogside


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies