Israel - for hele familien

Beskrivelse

Israel er et spændende land for både børn, unge og voksne. Der er oplevelser for enhver smag og alder. Tag på familietur i bibelhistorien. Besøg mange af stederne i Jerusalem, som I har hørt om. Oplev Nazareth Village, hvor vi ser en landsby, som den så ud, da Jesus var barn i byen. Besøg beduiner i ørkenen og rid en tur på kameler. Prøv, hvem, der er bedst til at flyde i Det Døde Hav, og hyg jer sammen i området ved Genesaret Sø, hvor Jesus gik med sine disciple. Kom ud på Hyrdernes Mark ved Betlehem, og tag en tur i gummibåd på Jordanfloden. På denne tur er der tid til at være sammen i familien og få fælles oplevelser med hjem.

Det Døde Hav
På kameltur i ørkenen
Med familien på tur

Oplevelser på rejsen

Søndag d. 15. oktober: Udrejse. Indkvartering på centralt beliggende hotel i Jerusalem

Mandag d.16. oktober: Udsigt fra Oliebjerget ud over Jerusalem. Vi besøger kirken med Fadervor på alverdens sprog. Går ned til Getsemane Have med Alle Nationers Kirke. Gennem Løveporten til Skt. Annekirken og Betesda Dam. Ad Via Dolorosa, ’Smertens Vej’, under ’Ecce Homo’-buen til Gravkirken. Vi slutter i Gravhaven.

Tirsdag d. 17. oktober: Vores sanser bliver vakt, når vi går igennem Hizkijas tunnel ved Davidsbyen, og når vi står ved Grædemuren. Vi kører til Betlehem med Hyrdernes Mark og Fødselskirken. I Jerusalem besøger vi det sprudlende marked, Mechane Yehuda.

Onsdag d. 18. oktober: I bus gennem Judæas ørken til Det Døde Hav, som er verdens lavest beliggende hav, 400 m under havets overflade, hvor vi prøver at flyde/bade. Vi ser Davidskilden i oasen Ein Gedi. Herefter tager vi kabelbanen op på klippefæstningen Masada og går ned ad rampen på den anden side. Vi overnatter i en beduinlejr, nyder stjernehimlen og hygger os omkring bålet.

Torsdag d. 19. oktober: Vi fascineres af ørkenen på en kameltur og kører derefter langs Det Døde Hav op til Jesu dåbssted ved Jordanfloden, Qasr Al-Yahud. Vi fortsætter videre nordpå igennem Jordandalen til Genesaret Sø, hvor vi bliver indkvarteret på vandrehjem ved Genesaret Sø. Vi slutter dagen med en svømmetur og nyder området ved søen.

Fredag d. 20. oktober: Skøn sejltur på Genesaret Sø, som er verdens lavest beliggende ferskvandssø. Vi nyder udsigten fra Saligprisningernes bjerg, hvor Jesus holdt Bjergprædikenen. Videre til Tabgha og Magdala, Maria Magdalenes hjemby. Vi kører til Nazaret og ser Nazareth Village, hvor der er opbygget en landsby, som den så ud, da Jesus var barn i byen.

Lørdag d. 21. oktober: Vi nyder naturen med en vandretur og dukkert i Yehudia Nationalpark. Herefter sejler vi i gummibåde på Jordanfloden. Vi kører nu op i Golanhøjderne. Fra Bentalbjerget har vi en flot udsigt til alle sider. Resten af dagen er til fri disposition. Mulighed for rejsens sidste svømmetur i Genesaret Sø.

Søndag d. 22. oktober: Hjemrejse med direkte fly til Kastrup.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
15. - 22. oktober

Pris:
kr. 12.975

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 2.575

Børnerabat til og med 11 år:
Kr. 2.500

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Direkte fly Kastrup-Tel Aviv t/r
  • Lokal dansktalende guide
  • 3 nætter på 3* hotel, 1 nat i beduinlejr, 3 nætter på vandrehjem
  • 7 x morgenmad, 7 x middag
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Turistbus med aircondition
  • Headsets
  • Drikkepenge til hoteller, chauffør og guide
  • Skat og bidrag til rejsegarantifonden

OBS: Tilmelding inden d. 7/7. Herefter forhør om pladser.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 23


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies