Færøerne - Nordatlantens skatkammer

Beskrivelse

Det er stærkt betagende at opleve det lille øsamfund midt i det åbne hav med højtstræbende fjelde og lunefuldt vejr, der kan skifte på få minutter. De 18 små, grønne øer midt i Nordatlanten er et skatkammer med usædvanlig natur og kultur. Mod nord og vest knejser fjeldene majestætiske og lodrette. Her hamrer Atlanten sig til sydende skum mod klippens fod, og fuglene har reder langt oppe på de stejle fjeldsider. Mod sydøst åbner landet sig blidt og grønt. Rejseleder Hilbert er født og opvokset på Færøerne. Hans lokalkendskab og personlige kontakter gør, at du kommer tæt på befolkningen og deres traditioner. Med-rejseleder er Hilberts datter Bjørg.

Oplevelser på rejsen

Torsdag d. 5 juli: Afgang fra Billund kl. 11.00. Efter ankomst kører vi til Sørvåg og videre til Bø og Gåsedal, med mulighed for at købe frokost. Vi nyder udsigten og den skønne uspolerede natur. Middag og indkvartering i Klaksvik.

Fredag d. 6 juli - lørdag d. 7. juli: Rundt på øerne til charmerende bygder som Viðareiði, Kunoy, besøg på Kalsoy og i Klaksvík by. Vi ser Christianskirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch og kirken i Gøta, hvor altertavlen er af glasmosaik. Vi besøger også den gamle kirke i Gøta, hvor vi får en kort rundvisning og fortælling om livet i det gamle bygdesamfund, som det udspandt sig for århundreder siden. Vi oplever en autentisk færøsk aften med lokale retter. Besøg i den charmerende bygd Gjógv med kronprinsesse Marys bænk. Vi nyder den fantastiske udsigt over havet ved Gjógv. 

Søndag d. 8. juli: Gudstjeneste i Christianskirken og færøsk møde i KFUM & K med efterfølgende let aftensmad og kaffe.

Mandag d. 9. juli: Vi kører fra Klaksvik til Runavik, hvor vi får en rundvisning i byen. Efter frokosten går vi en tur på stisystemet rundt om det naturskønne Toftavatn. Herefter kører vi til Toftir, hvor vi besøger den kendte garnvirksomhed Navia. Middag og indkvartering i Torshavn.

Tirsdag d. 10. juli - onsdag d. 11. juli: Bustur i Tórshavn og besøg på det flotte Nationalmuseum. Udflugt til Kirkebø. Heldagstur til Suderøy. Hvis vejret tillader det, får vi en sejltur under fuglefjeldene ved Vestmanna.

Torsdag d. 12. juli: Oplevelser på egen hånd i Torshavn. Evt. en tur på havnen, i kirken eller rundtur med gratis bybus.

Fredag d. 13. juli: Det er tid til de sidste indkøb i Tórshavn eller en sidste udflugt, inden vi sen eftermiddag siger farvel til det betagende ørige.

Hoteller
Fire nætter på 3* Hotel Klaksvík. Alle værelser er røgfrie med eget bad og toilet samt tv. Gratis trådløst internet. Fire nætter på 4* Hotel Føroyar i Tórshavn, med udsigt over byen, havnen og Nólsoy. Alle værelser har eget bad/toilet, hårtørrer, tv, radio, gratis internet, kaffe og te-faciliteter.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
5. - 13. juli

Pris:
Kr. 13.975

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 3.200

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Fly Billund-Færøerne t/r
  • 8 nætter på 3* og 4* hoteller
  • 8 x morgenmad, 3 x madpakker, 8 x middag
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Skat og bidrag til garantifonden

Du flyver fra:
Billund

OBS:
Tilmelding inden d. 27. februar. Herefter forhør om pladser.
Forbehold for programændringer, som skyldes vejrforholdene på Færøerne.
Ikke egnet for gangbesværede
Begrænset antal pladser.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 42


Katalogside


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies