Madeira - en Portugisisk perle

Beskrivelse

Madeira er den vidunderlige og blomstrende ø i Atlanterhavet med unikke udsigter. Madeira er som en flydende blomsterkrone med sin intense grønne, rige blomsterpragt og de majestætiske bjerge. Mere end 200 blomsterarter, krydderurter som oregano, laurbær og eukalyptus, vinmarker og frugtplantager danner et grønt hav af duftende og farverige planter i dalene mellem de imponerende bjerge. Madeira byder på et behageligt klima, frodig natur, mindeværdige oplevelser og smagfuld mad. Rejselederparret har flere gange besøgt øen.

Oplevelser på rejsen

Torsdag d. 7. september: Fly fra Billund til Madeira med én mellemlanding. Ankomst og indkvartering på hotellet. Herefter er der mulighed for at se lidt af byen inden middagen.

Fredag d. 8. september – onsdag d. 13. september: Udflugter ifølge udflugtsprogram.

Torsdag d. 14. september: Hjemrejse til Billund.

Hotel
Vi bor centralt på Hotel Jardins d’Ajuda kun 600 m fra havba­det Ponta Gorda. Det er dobbeltværelser med eget bad/toilet, aircondition, kabel-tv og balkon/terrasse. Der er gratisbus til centrum af Funchal. Hotellet har egen pool og andre facilite­ter. Det ligger i kuperet terræn.

Udflugter
Funchal – byvandring (med rejselederne): Funchal på Syd-Madeira er omgivet af klipper mod vest, nord og øst. Byen har en herlig stemning og et livligt folkeliv i de smalle gader og de smukke parker. Vi besøger katedralen fra 1400-tallet, ser rådhuspladsen med portugisisk fortovskunst og går en tur i Markedshallen med et kæmpe udvalg af frugt og grønt.

Halvdagstur – Nonnernes dal og botanisk have (lokal guide): Fra Funchal kører vi gennem akacie- og eukalyptusskove og videre op i bjergene ad snoede veje langs bjergsiden. Pludselig åbner dalen sig under os. Vi ser huse, der sidder som limet til det stejle bjerg. Fra et udsigtspunkt ser vi Nonnernes dal og øens højeste bjergkæde fra oven. Besøg i botanisk have med 3.000 forskellige planter. Tid på egen hånd.

Heldagsudflugt – Det vestlige Madeira, inkl. tre retters frokost (lokal guide): Oplev det vilde og smukke Vest-Madeira. Langs sydkystens banan- og vinmarker når vi verdens tredjehøjeste forbjerg, Cabo Girão, der er 580 m høj. Gennem en hyggelig kystby og nordpå mod bjergpasset Encumeada. Herfra ser vi Atlanterhavet både mod nord og mod syd. Besøg i den smukke kirke i landsbyen São Vicente. Udsigt over Atlanterhavet mellem tunnelerne mod frokoststedet i Porto Moniz. Tid på egen hånd i landsbyen. Inden vi tager tilbage til Funchal, er der mulighed for en tur i Atlanterhavet.

Halvdagstur – Levadavandring (med rejselederne): Madeira har et imponerende system af levadaer, som er smalle, menneskeskabte, ofte murede kunstvandings-kanaler. En levadavandring er en enestående oplevelse, hvor vi går forbi både bananpalmer, frugttræer og kaktusplanter.

Der er også mulighed for at vælge andre udflugter på stedet. Læs mere på felixrejser.dk/madeira.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
7. - 14. september

Pris:
Kr. 9.475

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 1.300

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Fly Billund - Madeira t/r
  • Transport lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter på 3*+ hotel
  • 7 x morgenmad, 1 x frokost, 7 x middag
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Skat, moms og bidrag til garantifonden

OBS: Tilmelding inden den 7/6. Herefter ring og hør om pladser. Ikke egnet for gangbesværede

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 203


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies