Amalfikysten - Oplevelse udover det sædvanlige

Beskrivelse

Det siges, at Amalfikysten er den smukkeste kyst i verden. Byerne nærmest vokser op ad klipperne, og der er en unik skønhed forbundet med området. Lidt oppe i bjergene ligger den lille by Scala – danskernes by. Det er her, vi skal bo. Forbindelsen til Danmark skyldes det gamle kloster San Cataldo, der drives som et dansk refugium for kunstnere og videnskabsfolk. I Scala oplever du den ægte italienske stemning. Der er en afslappet atmosfære, og det er et perfekt udgangspunkt for udflugter bl.a. til Pompei og Vesuv. Der er gode muligheder for vandreture. Scala betyder trapper på italiensk, og der findes virkelig mange trapper i området – bl.a. en skøn tur på ca. 1.400 trin ned til Amalfi by.

Oplevelser på rejsen

Tirsdag d. 19. september: Direkte formiddagsfly fra Kastrup til Rom. Vi kører med bus sydpå til indkvartering på vores hotel i Scala.

Onsdag d. 20. – Mandag d. 25. september: Der er rige muligheder for skønne vandreture i området, afslapning på hotellet, udflugter og na­turligvis et dejligt samvær med rejselederne og deltagerne. (Se udflugter og turforslag). Rækkefølgen afhænger af vejret.

Tirsdag d. 26. september: Vi forlader Amalfikysten og kører med bus nordpå til Roms lufthavn. Direkte eftermiddagsfly til Kastrup.

Hotel
Vi bor på det hyggelige 3* hotel ”Villa Guiseppina”. Middagene består af tre retters menuer. Forbehold for at nogle af gæsterne overnatter på nabohotellet.

Udflugter og turforslag
Sejltur langs Amalfikysten til Den Smaragdgrønne Grotte, der ligger fire km vest for Amalfi. Vi går ned i grotten, der er smykket af flot oplyste drypstensformationer både under og over vandoverfladen. Vi sejler en tur på søen i grotten.

Dagsudflugt til Pompei og Vesuv: Vi kører til Pompei, der i år 79 blev dækket af et tykt lag aske ved vulkanen Vesuvs hidtil største udbrud. Her oplever vi en utrolig velbevaret oldtidsby og får et levende indblik i indbyggernes dagligdag for 2000 år siden. På udflugten besøger vi også Vesuv.

Spadseretur til den smukke by Ravello, der er berømt for sin arkitektur, flotte haver og den formidable udsigt over havet, som er en af de mest fotograferede udsigter i Italien.

Oplev kystbyerne. Tag trapperne eller bussen ned til den maleriske by Amalfi. Se bl.a. domkirken og nyd atmosfæren i byen. Med de lokale busser kan vi aflægge et besøg i Atrani, Minori og Maiori, som alle er dejlige byer i lokalområdet.

Kort

Rejseleder


Rejsefakta

Dato: 
19. - 26. september

Pris:
kr. 10.750

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 1.400

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Direkte fly Kastrup-Rom t/r
  • Bustransport Rom-Scala t/r
  • 7 nætter på 3* hotel i Scala
  • 7 x morgenmad, 7 x middag
  • Sejltur langs Amalfi-kysten bl.a. med Den Smaragdgrønne Grotte
  • Udflugt til Pompei og Vesuv
  • Skat, moms og bidrag til rejsegarantifonden

OBS: Tilmelding inden den 14/7. Herefter ring og hør om pladser

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 171


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies