Polen - fra syd til nord

Beskrivelse

Floden Wisla, som også kaldes for Europas sidste vilde flod, er over 1.000 km lang og Polens længste. Den udspringer i bjergene i det sydlige Polen og udløber i det nordlige Polen ved Gdansk. Den bugter sig og skaber slyngninger og store, maleriske vandområder i to tredjedele af landet! Polens tre vigtigste byer ligger ved Wisla: Den polske kulturperle Krakow, den farverige hovedstad Warszawa og den store, smukke havneby Gdansk. På rejsen langs floden besøger vi de tre byer og ser mange andre polske skatte – flere er skrevet på UNESCOs verdensarvsliste. Også besøg i Auscwitch. Rejseleder Kirsten L. Hvergel har ofte rejst i landet.

Krakow
Warzawa
Gdansk
Sopot

Oplevelser på rejsen

Fredag d. 30. juni: Udrejse og ankomst til hotel i Legnica i Polen, hvor vi mødes med vores dansktalende guide.

Lørdag d. 1. juli: Vi besøger koncentrationslejren Auscwitch/Birkenau. Det kan være en meget stærk oplevelse at gå rundt i lejren, men samtidig et vigtigt vidnesbyrd om nazisternes brutale ondskab under krigen. Sen middag og ankomst til hotellet i Krakow.

Søndag d. 2. juli: Wieliczka saltmine er en af de største attraktioner i Polen og registreret på UNESCOs liste. Hvert år besøger over en mio. turister minen. Tilbage i Krakow ser vi den gamle by og den jødiske bydel fra små golfvogne – uden tvivl en anderledes og sjov oplevelse. Middag på jødisk restaurant med jødisk musikindslag.

Mandag d. 3. juli: Kazimierz Dolny er en smukt beliggende lille by og et kunstcentrum i Polen. Mange kunstnere valfarter til byen for at male og sælge deres kunst. Rundvisning i byen, inden vi kører til hotellet i Warszawa.

Tirsdag d. 4. juli: Vi besøger kongeslottet i Warszawa, hvor den sidste polske konge boede indtil 1795. Slottet blev totalt ødelagt under 2. verdenskrig, men er siden blevet genopbygget af ruinerne og gamle mursten. Gåtur og middag i den gamle bydel. Eftermiddagen er fri.

Onsdag d. 5. juli: Oplev roen på en sejltur på Elblagkanalen. Efter ankomst til fastlandet kører vi til hotellet i Gdansk.

Torsdag d. 6. juli: Sightseeing i den gamle bydel og besøg på Det Europæiske Solidaritets Center. Vi hører om overgangen fra kommunisme til demokrati og Polens vej til frihed. Vi ser nærmere på byen sammen og på egen hånd.

Fredag d. 7. juli:  Vi kører til den lille kystby Sopot, hvor vi går en tur på den berømte træmole – som med sine 511,5 m er Europas længste. Herfra til den gamle polsk/tyske havneby Szczecin. Middag og overnatning.

Lørdag d. 8. juli: De mange indtryk fra busturen fra Sydpolen til Nordpolen fæstner sig på turen hjem mod Danmark.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
30. juni - 8. juli

Pris:
Kr. 9.475

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 1.550

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • Dansktalende lokal guide
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • 8 nætter på 3* og 4* hoteller
  • 8 x morgenmad, 8 x middag
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Skat, moms og bidrag til garantifonden

Her står du på bussen: Herning, Silkeborg, Skanderborg, Vejle (DTC), Fredericia, Rødekro

OBS: Tilmelding inden d. 15/5. Herefter ring og hør om pladser.

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 273


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies