Alpernes skønhed - Zell am See og Salzburg

Beskrivelse

Bliv overvældet af naturen i Østrigs Alper med storslåede bjerge, hvide gletsjere, dybe grønne dale, turkisfarvede søer, tordnende vandfald, hyggelige byer og gæstfrie folk. Der er mulighed for kortere eller længere vandreture på flere udflugter. Oplev Hitlers ekstravagante feriested, Ørnereden, på en bjergtop over Köningsee. Gå-tur i musikbyen Salzburg – kendt for Mozart og filmen ”Sound of Music”. En næsten-alt-betalt-rejse.

Oplevelser på rejsen

Onsdag d. 23. august: Opsamling gennem Jylland. Middag og overnatning nær Kassel.

Torsdag d. 24. august: Vi krydser grænsen til Østrig. Indkvartering og middag på hotellet ved Zeller See.

Fredag d. 25. - mandag d. 28. august: Se udflugter. Rækkefølgen afhænger af vejret.

Tirsdag d. 29. august: Farvel til Zeller See. Besøg på Hitlers højt beliggende Ørnerede. Vi ser Hellbrunn Slotspark bl.a. med pavillonen fra ”Sound of Music”. I Salzburg går vi ad hovedgaden forbi Mozarts fødehjem. Tidlig middag i byen. Tandhjulsbane til borgen, Hohen Salzburg højt over byen. Evt. mulighed for koncert (ikke inkl.). Overnatning på hotel nær Salzburg.

Onsdag d. 30. august: Vi kører nordpå til overnatning i Dieskau. På hjemturen holder vi frokostpause i Celle.

Hotel
Hotel St. Hubertushof i Thumbersbach på østbredden af Zeller See. Værelser med balkon, bad/toilet, telefon og tv. Fri adgang til sauna, strand og opvarmet pool.

Udflugter
Heldagstur, Kaprun og Kirtzsteinhorn: Bus til Kapruns vandreservoirer 2.040 m.o.h. Gåtur på den 107 m høje og 494 m lange Moosersperre dæmning. Besøg i informationscenteret. Mulighed for vandretur ad afmærkede stier ved søerne. Med svævebane til Kirtzsteinhorns gletsjer 3.000 m.o.h. – i klart vejr enestående udsigt over bjergtoppe og dale.

Heldagstur, Grossglockner og Kitzlochklamm: Panoramatur ad Grossglockner Hochalpenstrasse til kejser Franz Josephs Höhe ca. 2.500 m.o.h. tæt på Østrigs højeste bjerg, Grossglockner, (3.797 m). Videre til Heiligenblut 1.500 m.o.h. Dens historie har dansk islæt. Gåtur i kløften Kitzlochklamm.

Schmittenhöhe og/eller Zell am See: Med svævebane til Schmittenhöhe. Mulighed for lang vandretur i bjergene. Eller kort vandretur og svævebanen ned. Fri til egne oplevelser i turistbyen Zell am See, f.eks. sejltur på Zeller See.

Krimmler vandfaldene: Oplev Europas største vandfald med en faldhøjde på i alt 380 m. Mulighed for at vandre op langs vandfaldene (varighed ca. 2½ time).

Søndagstilbud: Er der gudstjeneste i den evangeliske kirke i Zell am See, kan vi deltage der, inden udflugten til Krimm.

Aftentur: Mulighed for at opleve vand- og lysshow i Zell am See.

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
23. - 31. august

Pris:
Kr. 8.975

Enkeltværelsestillæg:
Kr. 900

Det får du for prisen:

  • Danske rejseledere
  • 4* turistbus med aircondition og toilet
  • 8 nætter på 3* hoteller
  • 8 x morgenmad, 5 x frokostmadpakke, 8 x middag
  • Kaffe, te, vand, øl og husets vin på Hotel St. Hubertushof kl. 10.00-21.0
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Info-sommerkort Kaprun og Zell am See
  • Skat, moms og bidrag til rejsegarantifonden

Her står du på bussen: Aalborg, Viborg, Randers, Skanderborg, DTC Vejle, Fredericia, Rødekro

OBS: Tilmelding inden den 3/7. Herefter ring og hør om pladser. Kræver almindelig god fysik til udflugterne

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 193


Katalogside


  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies