Norge - fjord og fjeld

Beskrivelse

Norge er først og fremmest storslåede naturoplevelser. Vi kører gennem frodige dale, langs dybblå fjorde omkranset af høje fjelde, over sætre med udsigt til sneklædte tinder og krydser fjordene med lokale færger. Imponerende ingeniørarbejder og sikre veje gør det muligt for os at opleve det alt sammen tæt på og fra nye flotte udsigtsplatforme undervejs. Det er med god grund at  magasinet Geographic Traveler har kåret Fjordnorge som topscorer over 115 uberørte rejsemål. Vi besøger en række steder på UNESCO's verdensarvsliste og kører ad nationale turistruter. Togtur med Flåmsbanen og sejltur på Nærøyfjorden. Ad spektakulære strækninger som Atlanterhavsvejen og Trollstigen når vi frem til Gudbrandalsjuvet, Ørnesvingen og Flydalsjuvet ved Geiranger. Besøg i Kvernes Stavkirke og Togkapellet. En alt-betalt-rejse, hvor hver dag byder på store oplevelser, og vi smager naturligvis de berømte vafler.

Sejltur på fjordene
Flåmsbanen - Foto: Morten Rakke - Visit Flåm
Atlanterhavsvejen
Velbekomme
Fotografering ved Kjosfossen - Foto: Morten Rakke - Visit Flåm
Norsk natur og hyggelig by

Oplevelser på rejsen

Fredag d. 27. juli: Gennem Jylland til Hirtshals. Med Color Line til Larvik, buffet om bord. Middag undervejs inden indkvartering i Geilo.

Lørdag d. 28. juli: Med stoleliften op til en fantastisk udsigt over fjeldene og Geilo. Over Hallingskarvet med stop ved Storestölen Fjelstue, hvor vi smager de berømte norske vafler med rømme. Gennem vendetunnelerne til Aurland, inden vi kører gennem Lærdalstunnelen, verdens længste (24 km). Kort færgetur over Årdalsfjorden, hvorefter vi kører langs Sognefjorden til Leikanger Fjord Hotel. 

Søndag d. 29. juli: Udflugtsdag. Med færgen fra Kaupanger til Gudvangen (2½ time). Vi sejler ad Nærøyfjorden (UNESCO’s verdensarvliste), en af verdens  smukkeste og smalleste fjorde. Fjeldene rejser sig 1800 m høje, og vi betages af den storslåede natur. Med bussen til Flåm, god tid på egen hånd til at gå i butikker, på cafe eller til at besøge jernbanemuseet, inden vi stiger på toget til en imponerende togtur. Flåmsbanen er den næststejleste i Europa med almindelig trækkraft. Stop undervejs ved Kjosfossen, inden vi når Myrdal Fjeldstation 867 m.o.h. Sen middag på vort hotel i Leikanger.

Mandag d. 30. juli: Besøg på Norsk Bremuseum, udsigt til Bøyabreen. Panoramafilm om bræer, og vi lærer om deres tilblivelse. Mulighed for indkøb i Aunhild Vikens Vævestue i Skei. Vi gør holdt og nyder udsigten over Innvik-fjorden, imponeres af vandmasserne i Hellesyltfossen og hører om fjelde, der ikke vil holde sig i ro, inden vi efter to korte færgeture når vores hotel i rosernes by Molde.

Tirsdag d. 31. august: Vi kører til det lille fiskerleje Bud, nyder udsigten ved Ergan kystfort fra 2. verdenskrig og bautastenen for rigsmødet i 1533. Fortsætter til et af turens højdepunkter: Atlanterhavsvejen med Svevestien på Elhusøya. Rundvisning i Kvernes Stavkirke fra ca. år 1300. Frokost ved det gamle bedehus på Kvernes. Bytur i Molde, Varden eller tid på egen hånd.

Onsdag d. 1. august: Oplevelserne står i kø. Andagt i Togkapellet, Trollstigens 11 stejle hårnålesving, panoramaudsigt fra platformen, der hænger ud fra fjeldsiden. Via Gudbrandsjuvet og Ørnesvingen til Geiranger. Ad Flydalsjuvet og Langvatnet til historiske Grotli Høyfjellshotel. 

Torsdag d. 2. august: Gennem Gudbrandsdalen til Oslo, hvor vi kører en rundtur i Norges hovedstad. Natfærge til Frederikshavn. Middag under udsejlingen gennem Oslofjorden. 

Fredag d. 3. august: Efter morgenmad på Hotel Frederikshavn, Sømandshjemmet retur til udrejsebyerne. 

Kort

Rejseledere


Rejsefakta

Dato: 
27. juli - 3. august

Pris:
Kr. 10.475

Tillæg for enkeltværelse og enkeltkahyt:
Kr. 1.950

Det får du for prisen:

Danske rejseledere

  • 1 overnatning i indvendig 2-køjes kahyt
  • 6 nætter på 3* og 4* hoteller
  • 7 x morgenmad, 6 x madpakke, 6 x middag, 2 x buffet på færgerne
  • Sejltur på Nærøyfjorden
  • Flåmsbanen
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • 4* bus med aircondition og toilet
  • Færgeoverfarter ifølge program
  • Vejskatter og bidrag til garantifonden

Her står du på bussen: Ansager, Fredericia, Vejle (DTC), Herning, Viborg, Haverslev, Aalborg (Bouet), Hirtshals

OBS: Tilmelding inden d. 11. juni. Herefter forhør om pladser. 

Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Felix Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som du forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

Rejsenr.: 121


Specialprogram


Katalogside

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies