Spørgsmål og svar

Kan jeg tilmelde mig på nettet?

Ja, på hver rejseside er der denne knap  
- denne kan du bruge eller sende os en e-mail.

Her kan du se rejseoversigten hvorfra du kan klikke ind på hver enkel rejse.

Hvornår får jeg en bekræftelse på min tilmelding?

Din bestilling er først endeligt bekræftet, når du har modtaget en bekræftelse fra Felix Rejser. Har du sendt bestilling via internettet eller med post og anført e-mail adresse, sender vi bekræftelse til dig på e-mail. Ellers sender vi med posten.

Hvornår får jeg den sidste regning?

På en grupperejse - ca. 8 uger før afrejse.

Får jeg mine flybilletter tilsendt?

På en grupperejse medbringer rejselederen alle flybilletter, så du får først flybilletten i lufthavnen.

På en individuel rejse får du flybilletten tilsendt pr. mail inden afrejse.

Må jeg medbringe medicin på rejsen?

 Ja. Vi anbefaler, at du medbringer din medicin i original emballage, idet al tekst vil fremgå på latin. Husk at pakke al livsnødvendig medicin ned i håndbagagen i tilfælde af, at din indcheckede bagage skulle blive forsinket under rejsen.

Hvad hvis jeg har kunstig hofte?

Skal jeg have dokumentation, hvis jeg f.eks. har kunstig hofte eller kunstigt knæ?

Lufthavnene forlanger ikke dokumentation, men hvis den kunstige hofte eller det kunstige knæ giver udslag på vores metaldetektor, vil de foretage et grundigt eftersyn, da de ifølge reglerne skal sikre sig, at du ikke har forbudte genstande på dig.
I udlandet kan det være en fordel at have dokumentation for operationer, som kan give anledning til spørgsmål ved sikkerhedskontrollen.

Hvornår får jeg at vide, hvilke hoteller jeg skal bo på?

Sammen med den sidste regning, som du modtager circa 8 uger før afrejse, følger en hotelliste hvor adresser fremgår.

Er det nødvendigt at have bagagemærker på kuffert og håndbagage?

Vi anbefaler, at du altid har bagagemærker på din kuffert og håndbagage. Disse mærker bliver sendt med den sidste regning. På informationsbrevet i samme kuvert, står der hvad du skal skrive på kuffertmærket.

Hvordan betaler jeg for min rejse?

På din faktura er der en lang række tal, dem skal du bruge ved betaling. Enten i banken eller via netbank. Du skal behandle fakturaen, som var det et almindeligt girokort.

Du kan også betale din faktura online med Dankort og MasterCard.

Kan jeg betale med Mastercard?

Ja, du kan betale med MasterCard og Dankort på Felix Rejsers startside. Se i nederste højre hjørne, og tryk på det ønskede ikon, f.eks. MasterCard.

Skal jeg tage en adapter med?

Det er en god idé at medbringe en adapter, da der er forskellig volt i de forskellige lande + så er du sikker på, at dit elektroniske udstyr kan sættes i de forskellige stik, der findes rundt omkring i verden.

Hvor meget bagage må jeg tage med på min flyrejse?

Det oplyses i informationsbrevet sammen med sidste regning. Normalt må kufferterne veje 20-23 kg.

Hvor meget bagage må jeg tage med på min busrejse?

Af hensyn til din egen bekvemmelighed (og chaufførens ryg) bør kufferten højst veje 20 kg.

Hvad med pas og visum?

Det er dit eget ansvar, at pas, visum, udrejse- og vaccinationspapirer er i gyldig stand før din afrejse. Det er derfor vigtigt, at du inden afrejsen kontrollerer, hvilke regler der gælder for netop din rejse.

Pas og visum regler: Tjek udenrigsministeriets hjemmeside, under pas og visum: www.um.dk

Ved rejser i Norden, er det som hidtil ikke noget krav at medbringe pas. Du skal dog altid medbringe anden form for gyldig billedlegitimation.

BEMÆRK: Udgifter til pas, visum og vaccinationer indgår ikke i rejsens pris.

BEMÆRK: Har du ikke dansk pas, er du selv ansvarlig for krav til pas og visum - kontakt ambassaden for information.

Jeg er blevet syg inden afrejse, hvad gør jeg?

Kontakt straks Felix Rejser på tlf. 7592 2022. Du vil herefter få at vide, hvad du skal gøre.

Kan jeg få specialkost?

Bedes oplyst ved bestilling. Vi noterer det på din faktura og i vores system. Vi gør vores bedste for at formidle det videre til hotel og andre relevante steder. Desværre kan det ikke altid garanteres.

Kan jeg som handicappet tage med?

Du skal som handicappet være selvhjulpen eller medbringe egen hjælper. Du kan ikke forvente hjælp af rejselederne. Eventuelle handicaps bedes oplyst ved bestilling.

Skal jeg tage mit sygesikringsbevis med?

Dit sygesikringsbevis dækker ikke på din rejse, men det er en god idé at medbringe det på rejsen, da det indeholder dit personnr. samt information om din læge.

Hvad med det blå kort?

Medbring det blå EU-sygesikringskort ved rejser i EU lande. Kortet er gratis og bestilles  hos borgerservice i egen kommune. OBS: Udgifter til evt. egenbetaling og hjemtransport er ikke dækket, og der er ikke alarmcentral tilknyttet. Derfor anbefaler vi, at du har en rejseforsikring.

Få mere information på denne hjemmeside: www.huskdetblaa.dk

Er der faste pladser i bussen?

På vore busrejser skifter vi plads hver dag, så du ikke sidder på samme plads på hele turen. Der er mulighed for at købe køresygeplads mod et tillæg. Køresygepladserne er på 2. - 4. række.

Hvad med forsikring?

Har du brug for en rejseforsikring, er du velkommen til at kontakte os. Så finder vi den forsikring, der passer bedst til dit behov.

Hvad skal jeg pakke?

Er du i tvivl om hvad du skal pakke til din rejse, kan du finde hjælp på denne pakkeliste.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til os: fxr@felixrejser.dk

  • Felix Rejser 
  • Korskærvej 25 
  • 7000 Fredericia 
  • tlf.: 7592 2022 
  • CVR nr. 65219115 

Felixrejser.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies